Larskirke Bakke er det højdedrag til højre, som man passerer, straks efter at man har påbegyndt turen mod Østerlars ad Aasedamsvejen.
Larskirke Bakke rager 120 meter op over havets overflade og er sammen med Vejrbringer Bakke (128 m) og Gruskulleholmen (123 m) de grusbakker, der rager højest op her mellem Koldekilde og Søndre Aasedam.
Jagtkæret med omgivelser i 1880'erne
Lidt fjernere hæver Hestehave Bakkerne (119 m og 124 m) samt Sladderbakken (118 m) sig, og de er alle sammen nogle flotte manifestationer på Splitsgårdslinien, den stilstandslinie, der så flot markerer sig som bakketoppe i langstrakte grusåse her i den nordøstlige del af skoven.
Og så er der i mellem toppene nogle lavereliggende partier, hvor vandet har samlet sig og dannet kær: Jagtkæret og Larskirke Bakke-kæret.
Umiddelbart vest for bakkerne har der siden isens afsmeltning ligget en plan moræneflade, hvor Almindingens administration tilbage i Middelalderen etablerede Skovfogedestedet Koldekilde.
Det var her hos Skovfoged Ole Hansen Nørregaard, Hans Rømer flyttede ind på et værelse og boede indtil han i juni 1803 kunne købe udbyggerhuset Eskeviske i Ekkodalen.
Skovfogedestedet lå dengang nærmere Helligkilden og er først senere flyttet til dets nuværende placering i hjørnet af Østerlars-vejens udmunding i Aakirkebyvejen. Tryk her og se stedets placering i 1780erne.
Ret nordligt for Koldekildehus' indhegnede landbrugsjord strækker Jagtkæret sig som en lang flad og fugtig eng med stor artsdiversitet. Blot sådan, at det ikke som tidligere fortsat afgræsses af kreaturer.
Den øvre del af Jagtkæret med vand til padder og sumpfugle, forår 2005
Længst mod nord har Naturstyrelsen ved en tværgående dæmning stemmet vandet fra Sdr. Aasedam op, og her har der i nyere tid indfundet sig en større bestand af Latterfrøer, der i den tidlige sommer afholder en sand frøkoncert det meste af natten.
Vejrbringer Bakken i maj 2020
Vejrbringer Bakken hed tidligere Værbringe Bakken, som er tolket som dyret Vædder, en Vær og en Bringe, brystet på et dyr eller et menneske. Ligeledes skulle navnet i forlængelse af dette henvise til en "fremspringende del af noget", en klippe eller bakke! En situation, der må have været lettere at opleve i middelalderens Højlyngen.
Værbringe Bakken på Matrikel1 kortet fra 1825
Og så er det helt inde i bunden af kæret for foden af Runde Kuld, at man finder lokaliteten: Tyvekrogen.
Runde Kuld i maj 2020 med "Lange Bierget"/Gruskulleholmen i baggrunden og Vejrbringer Bakken til venstre
Navnet har stedet fået, fordi man netop her har pågrebet nogle tyve. Men, om det var vildttyve eller brændetyve, melder historien intet om, blot er det et faktum, at stedet allerede i 1788 er angivet på et kort under navnet "Tyve Kraagen".
Runde Kulds sydvestside åbnet ved fældning af Rødgran fra 1960
Naturgenopretning
I sine bestræbelser på at genskabe tidligere tiders vådområder i skoven, foranstaltede Naturstyrelsen i 2004, at vandafledningen fra det tidligere Lars Kirkebakke-kær blev stoppet.
Det tørlagte kær havde været beplantet med rødgran, men nogle kraftige storme havde væltet og knækket hovedparten af de hugstmodne træer.
I stedet for påny at lade lade kæret udgrøfte og tilplante gik man i Naturstyrelsen over i den anden grøft og lukkede hovedgrøften.
Naturen kvitterede prompte, og i dag er endnu et af skovens tidligere naturområder blevet bragt tilbage til udgangspunktet, omend der går nogle år, inden den stående biomasse er "brændt af" og vandets kemi igen er bragt ned på normalt niveau.
Allerede det første forår efter genopretningen holdt et par Hvinænder til i kæret i længere tid, men om de ynglede i skoven blev ikke nærmere undersøgt.
Gruskulleholmens grusgrav
En anden form for genopretning, nærmest kulturgenopretning ville være, om de ansvarlige myndigheder kunne finde en anden anvendelse for det store deponi af granit, der befinder sig i Gruskulleholmens grusgrav fra sidst i 1800-tallet.
Det blev deponeret som overskudsgranit, da man udvidede og ændrede linjeføringen af Aasedamsvejen i 1973-1975. Tryk her og læs mere.
Granit i deponi i Gruskulleholmens grusgrav
Formålet med deponiet har nok været, at det skulle ligge her indtil den dag, der kunne findes anvendelse for en så stor mængde granit et eller andet sted i skoven?
For tiden arbejder man på at udvide Rønne Havn med forkastninger og moleanlæg, og til dette arbejde kunne man fint finde anvendelse for denne granit.
I tilgift vil man kunne få genoprettet en lokalitet, der kan fortælle om sedimentationsforholdene under den senglaciale periode, da gruset i Splitsgårdslinien blev aflejret.
Skovfogedestedet KoldekildehusGrusbakker omgiver JagtkæretJagtkæret strækker sig ud til KoldekildeJagtkæret er gennemgrøftetJagtkæret delt op af en dæmning med hensigten at skaffe klart vand i den øvre del til padder og sumpfugle - foråret 2007Jgtkærets øvre del ved Tyvekrogen i foråret 2007Gennemløbet i dæmningen mellem øvre og nedre del af Jagtkæret blev sænket i marts 2012Jagtkæret set fra Tyvekrogen i februar 2020 - vandstanden sænket ca. en halv meter i forhold til tilstanden før 2012Vejrbringer Bakke - den højeste af grusbakkerne over JagtkæretVejrbringer Bakke i februar 2020Runde Kuld, Tyve Kraagen og Lange Bierget på matrikelkort fra 1788Tyvekrogen maj 2020. Væltet Avnbøg efter snefaldet i november 2010LarsKirke Bakken med LarsKirke Kieret 1825-26 på AC Rømers kortEt skot er sat på tværs af grøftLars Kirkedam genskabtLars Kirkedam 2010Aasedamsvejen mellem høje grusholmeGrusgravning i Gruskulleholmen i 1880erne
