Vis menu Søg

15 Sandflugten

Sandflugten

Indlandsklitter

Sogneskel-sten

Kystbatterier og skanser

"Sandflugten" kaldtes omkring år 1800 kystarealet, Strandmarken, mellem Rønne og Hasle.
 
Navnet skyldtes det forhold, at området var præget af sandflugt, som begyndte i slutningen af 1500-tallet.
 
Klitten på Rosmandegårdsmarken, en småbiotop, den sidste vinter før bortgravning
Strandmarken tilhørte ligesom Højlyngen Kongen, men alle havde ret til at lade deres dyr græsse her. Sammen med skæring af lyngtørv var dyrenes græsning en af de væsentligste årsager til, at sandflugten opstod.
 
Oprindeligt skilte et risgærde de dyrkede marker fra Strandmarken. Under sandflugt føg sandet ind over markerne og dannede sanddriver omkring risgærdet.
 
Man måtte derfor til stadighed forhøje risgærdet for at opretholde adskillelsen mellem græsningsarealer og de dyrkede marker.
 
Klitterne øst for Haslevej mellem Sandegaard og Rosmandegaard og de i efteråret 2007 udplanerede klitter NV for Rosmandegårds indkørsel er rester af den vold af sammenføget sand, der lagde sig til ro omkring det stadigt forhøjede risgærde her ved Rosmandegaard.
Klitten og endnu en småbiotop udraderet
I dag er der anlagt en holdebane for biler samt rasteplads med toilet mellem den største af voldene og Haslevej, og klitten nord for Rosmandegårdsindkørselen er planeret ud og dyrket op - for første gang siden middelalderen.
 
Holmegaardsklitten er frit tilgængelig for offentligheden med bomme i hver ende.
I sommerhusområdet ved Sahara øst for Nyker Strandvej "skjuler" endnu en indlandsklit sig - Holmegaardsklitten.
 
Ejeren af området lod allerede i 1962 klitten frede, således, at den fortsat og på visse vilkår kan bevares for eftertiden. Tryk her og læs fredningsdeklarationen.

Bavnet.

På en høj klit mellem Rosmandegård og havet har man siden middelalderen haft en bavne på en Bavnehøj klar til at blive fyret af i ufredstider.  Tryk her og læs mere om de bornholmske bavnehøje.

Sogneskel-sten

Sogneskellet mellem Rønne og Knudsker er markeret med en sogneskelsten for enden af nutidens Antoinettevej.

En granitsten med inskriptionen "Rønnes Kjøbstads Frihed", "18" og "21", altså rejst efter matrikuleringen af Knudsker Sogn i 1816-1817.

Mod nord er sognegrænsen mellem Knudsker Sogn og Ny Kirke Sogn markeret i udløbet af Blykobbeå på stranden ud for Skovly.

Strandmarken er efterfølgende plantet til med skov og udgør i dag Blykobbe Plantage. Tryk her og se et skovkort over den tidligere Strandmarken.

 

Det er også her Kyststien starter på sin vej øen rundt. Tryk her og læs mere om denne sti.

Sogneskelstenen mellem Knudsker Sogn og Rønne Kjøbstads Frihed med årstallet 18 21

Sådanne skelsten var vigtige i forbindelse med at få fastslået i hvilket sogn, et strandet skib befandt sig.

Det var sandemanden, der her på øen var den myndighedsperson, der skulle foretage det retslige ved sådanne strandinger. Tryk her og læs mere om de bornholmske sandemænd.

Tryk her og læs mere om øens andre sogneskel-sten.

Batterier og skanser

Kysten mellem Rønne og Hasle har i ufredstider været velegnet til landgangsforsøg for fjendtlige skibe.

I Jens Chr. Skaarups bog: De bornholmske kystskanser er der en oversigt over, hvilke anlæg, der har været etableret på kyststækningen. Således var der mellem Hvide Odde og Sorthat Odde 11 forsvarsanlæg, et for hver 300 meters kyststrækning!

Hvide Odde Batteri eksisterer ikke mere, de sidste rester blev nedbrudt under 1967-stormen. Grønne bæk Batteri tæt på Grønnebæk samt 8 mindre skanser på kyststrækningen er i dag nærmest ikke eksisterende, da de er sløret med opvækst af birk, skovfyr og andet "krat".

Kun Sorthat Odde Batteri ligger i dag flot eksponeret og giver minder om middelalderens ufredstider i Østersøen. Tryk her og læs mere. 

En af kystskanserne renset for slørende opvækst

Og dog,

midt i december 2020 bestilte Naturstyrelsen hjælp til at få ryddet skanserne for sin slørende opvækst, som det blev beskrevet i Bornholms Tidende den 9. december.

Tryk her og læs historien om skanserne og deres vedligeholdelse som omtalt i Tidende den 9. december 2020.

Forsiden af Bornholms Tidende den 9. december 2020

Seneste

I et læserbrev i Bornholms Tidende den 16. december 2020 udtrykker en læser sin harme over, at Naturstyrelsen endelig har foretaget en rydning af slørende opvækst på en af områdets skanser.

I stedet for at føle sig forurettet skulle brevskriveren takke Naturstyrelsen for dette initiativ således, at man igen kan opleve kulturhistorien på kysten mellem Hvide Odde og Sorthat - fra dengang, der virkelig var tale om frygt for ufred!

I tilgift vil man ved rydningen få genskabt den lysåbne flora og den dertil knyttede fauna. 

Antoinettestranden er om sommeren et søgt sted for badende og solhungrende rønnebo
Indlandsklit på Rosmandegårdsmark
Der er gravet sand i klitten
Klitten er IKKE beskyttet, og den graves væk
Beskyttet klit ved rasteplads nær Sandegård
Den sidste klit ved rasteplads
Jorden ved Sandegård fortsat sandet!
Holmegaardsklitten i fredet sommerhusområde nord for Sahara
Holmegaardsklitten i fredet sommerhusområde
Holmegaardsklitten nord for bebyggelsen Sahara og øst for Nyker Strandvej
Bavne ved stranden ud for Rosmandegård - samt Hvideodde Batteri
Sognegrænsen mellem Rønne Frihed og Knudsker Sogn på Generalstabens topografiske kort 1883-1887. Sogneskelsten markeret
Matrikelkortet over Knudsker sogn 1865. Den senere Statsskov Blykobbe Plantage
Skovkort over sydligste del af Blykobbe Plantage med Skelsten markeret
Skanserne, som de fordeler sig langs kysten fra Hvide Odde til Sorthat Odde.
Kyststien går gennem Blykobbe Plantage, og man møder to shelters, som Naturstyrelsen stiller til rådighed for øens gæster
Kyststien gennem Blykobbe Plantage
Antoinettestranden er i vintermånederne et godt sted at fange havørred
En flot fangst - efter en hyggelig kamp