151 Ravnedal og Tamperdal
Ravnedal
Tamperdal
Tamperret
Præstebo-stenbrud
Bertelegårds-stenbrud
Følger man stien, der er markeret med "Gul trekant" gennem bakkerne kommer man fra Majdalen direkte ned i Ravnedalen.
Sydligst i Ravnedal bemærker man bautastenen "Nasken". Navnet hentyder til, at den tidligere ejer af skoven, bonden på Naskegård i Ibsker, havde udset sig denne bautasten som gravsten på Skt. Ibs. Kirkegård. Men, de underjordiske må have forhindret dette projekt!
Langs det mindre vandløb i bunden af dalen bemærkes Tørvemos, Sphagnum, og bregner i mængder. Og så slutter dalen mod nord af med at blive en særdeles artsrig ellesump med et rigt fugleliv samt en varieret og meget anderledes flora end de få meter længere mod syd "oppe i lyngen".
Tamperdal har sit navn efter at der i "Højlyngstiden" var ansat en såkaldt "Stavnsmand", der skulle overvåge retstilstanden i Ibsker Højlyng, hvor bønderne havde deres kvæg gående om sommeren.
Undertiden kaldte han bønderne til samling og retsmøder på Tamperklippen, hvor lovovertræderne blev idømt "tamp" eller klø!
Denne private domstol har lokalt været kaldt "tamperretten", og de pågældenede lokaliteter har fået navn derefter.
Sydligst i dalen finder man Tampermyr og umiddelbart syd for den stiger landskabet voldsomt op til Tamperklippen.
Præstebo Stenbrud
Godt det samme, for ved at studere stenen nærmere har det vist sig, at den har samme kemiske opbygning som granitten i det område, den ligger i, Paradisbakke Migmatit, som i dag brydes i et stenbrud på nabogården Præstebogård.
Stenbryderne har tilladelse til at bryde granit her frem til 2028, og der er udlagt et såkaldt råstofindvingsområde på Bertelegårds matrikel langt ind i Paradisbakkerne til kanten af Ravnedal.
Tryk her og læs mere om den debat, der udviklede sig i forbindelse med forlængelsen af brydningsretten i 2010, som refereret i Bornholms Tidende 28.10.2010.
Debatten var en naturlig følge af, at stenbruddet ligger midt inde i EUs Natura 2000 Habitatområde H162! Læs mere om dette Habitatområde ved at trykke her.
Tryk her og læs mere i Råstofplan 2016-2028, og her specielt om råstofindvindingsområde 3.2
Paradisbakke Migmatit
"Migmatit betyder blandingsbjergart, og den er sammensat af en lys granit og en mørkegrå gnejs. Det lyse ligger som et netværk af årer i den mørkegrå masse, og der er ca. 20 % lyse årer og ca. 80 % mørk gnejs.
De lyse granittiske årer består af kvarts og feldspat. De tilhører to generationer, der hver er dannet ved en delvis smeltning af gnejsen. Den mørkegrå gnejs består af mineralerne biotit og hornblende og har også grønne feldspatkorn.
Migmatitten hører til blandt de ældste bjergarter på Bornholm, men dens præcise alder kendes ikke", citeret fra Naturen i Danmark, Geologien.
De skiftevis mørke og lyse årer i granitten, også kaldet slirer, gør, at den fremstår med en vaskebræt lignende overflade.
Bavnet og Skulken
Syd for den vestlige Paradisgård rejser landskabet sig markant og øverst oppe på bakken stod Bavnet i middelalderen.
Bakken var omgivet af stengærde og den fik sit eget matrikelnummer, 44b, Ibsker Sogn.
Umiddelbart vest for Bavnebakken finder man en af øens helt store "kæmpesten", Skulken, som har den historie, at den skulle være kastet af en troldkælling fra Skåne mod Sct. Ibs Kirke, men at den som så mange andre større sten på Bornholm med samme ærinde forfejlede sit mål!
Det lidt specielle navn skyldes i følge "Bornholmske Stednavne", at den inden skovtilplantningen af Højlyngen lå i en kratskov og skjulte sig, skulkede - derfor Skulken, den der gemmer sig.
Kigger man nærmere efter, ser man tydeligt, at Skulken består af Paradisbakke migmatit , og derfor kan anses for at være en lokal ledeblok. Dens vægt er vurderet til at være ca. 70 tons!
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Skulken. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse.
De bornholmske kæmpesten i øvrigt, kan man læse om ved at trykke her.