Et stednavns oprindelse fortaber sig tit i fortidens dunkle tåger, og det er tit sådan, at topografiske kort også ændrer navnet på samme lokalitet. Således også med navnet "Splitsgård".
Det forholder sig således, at en Landsdommer Jep Splidh ejede gården i 1491. I 1569 er der en kilde, der har ændret navnet til "Splitz", og det er det navn, Thurah i sit store værk fra 1746 henviser til. Retteligen burde navnet altså være "Splidhsgaard".
Grusaflejringer på Bornholm er knyttet til betemte strøg i landskabet. Disse strøg er utvivlsomt betingede af, at randen af indlandsisen under bortsmeltningen fra øen gentagne gange har været stillestående i kortvarige tidsrum, således at strøgene viser det trinvise forløb af øens frigørelse for isdækket.
Splitsgårdslinien
Det første trin i denne rækkefølge er knyttet til Simblegårdslinjen, og det andet trin er karakteriseret ved ophobninger af store blokke og ved strøg, der følger en linje omtrent fra Hammershus, vest om Ols Kirke og videre over Onsbjerg, Splitsgård, Årsballe og derfra i sydøstlig retning omtrent langs Almindingens nordlige grænse - Splitsgårdslinjen.
Bakkerne ved Splitsgård har i mere end 100 år været gjort til genstand for en større grusgravning - og der graves fortsat grus ved Bjergegård syd for Kuregårdsvej.
Ligesom ved Krashave, der er den nordlige udløber af denne midterste stilstandslinie, er der også mellem grusbakkerne her et væld af vandsamlinger, der har været tilholdssted for nogle af øens første beboere.
I hvertfald er der i en af de udtørrede moser fundet en økse af en elsdyrtak fra Jægerstenalderen for mere end 9.000 år siden.
Grusbakkerne ved Splitsgård er det bornholmske vandskel.
Vestskråningerne dræner til Blykobbeåen og Mulebyå, medens østskråningerne dræner vandet ned mod Døndaleåen samt Bobbeåen og længere mod syd også til Kobbeåen.
Jonstrup grusgrav
Jonstrup Grusgrav under tilgroning i juni 1987 - Melet Kodriver og Maj-Gøgeurt er ved at blive overgroet af rødgran
Ved Jonstrup i den østlige del af Bjergegårdsbakkerne har der været gravet grus frem til slutningen af 1960'erne.
Som det gælder for råstofgrave i almindelighed pålægges ejeren ved afsluttet gravning at retablere gravene ved tilplantning, og således også Jonstrup-graven. I 1972 begyndte man at plante Rødgran og Skovfyr.
Og det til trods for, at der på det tidspunkt havde udviklet sig et fugtigt kær af kalkholdigt vand, der spændte ud fra grusgravens bund. Og med den plantevækst, der efterhånden indfandt sig i kæret, bl.a. Melet Kodriver, burde det være beskyttet og de indplantede nåletræer fjernet igen.
Siden er grusgraven vokset til med nåletræer og de beskyttelsesværdige planter skygget bort.
Foråret 2023 - der graves i grusbakkerne
Bakke-Svovlrod
I 1856 blev der fundet en meget sjælden plante, Bakke-Svovlrod, i grusbakkerne ved Splitsgård.
I mere end 100 år har man ikke haft kendskab til plantens ve og vel, men sidst i 1980'erne blev den genfundet, og der er foretaget en landskabsfredning af et areal syd for Splitsgård, dog uden almen adgang for publikum.
Alligevel kan man, hvis man går en tur ad markvejen fra Splitsgård mod Jonstrup se den vokse i vejkanten. Den kendes på, at den har mørktgrønne rosetter med persillelignende blade og, når den blomstrer en stor hvid og fladtrykt skærm.
Dette er det eneste af to voksesteder i Danmark. Det andet er ved Vandtårnet øst for Rønne.
Splitsgårdsbakkerne med Bakke-Svovlrod
I fredningsdeklarationen blev det bestemt, at Splitsgårdsbakken skulle holdes fri for trævækst for at fremme Bakke-Svovlrods eksistensmuligheder, og denne pleje kunne udføres af ejeren eller fredningsmyndighederne.
Alligevel groede bakken til.
Den fredede Splitsgårdsbakke har manglet pleje og er på det nærmeste blevet til tæt egeskov. April 2020.
I foråret 2022 blev der imidlertid taget fat, og Splitsgårdsbakken blev ryddet for den omsiggribende opvækst.
Splitsgårdsbakken i april 2022 - frigjort for sin trævækst - som fredningsdeklarationen foreskriver det.Bakke-Svovlrod var ikke helt skygget bort, og i juli 2022 kunne man finde enkelte større bevoksninger, hvor træerne endnu ikke havde skygget dem bortSplitsgårdsbakken blev fredet i 1990 for at sikre eksistensbetingelserne for den yderst sjældne Bakke-Svovlrod - i 2022 intensiverede Bornholms Regionskommune plejen ved en rydning af al opvækst på grusbakken
Grusbakker på Splitsgårdslinien - den fredede Splitsgårdsbakke i 2004Bevaringsværdig natur i et intensivt dyrket kulturlandskab - Bakke-Svovlrod på kanten af SplitsgårdsbakkenDer graves grus i SplitsgårdslinienLagdelingen af gruset studeres i Bjergegårds grusgravThoruppegård mellem grusbakkerneMarkdam etablerer sig i en lavning mellem bakkerne - bliver senere drænet ud og planeret udJonstrup-grusgrav i den østlige del af bjergegårdsbakkerneJonstrup-grusgrav i 1971Rigkær i kanten af bjergegårdsbakkerne ved Jonstrup-grusgravVand spænder ud i bunden af grusgravenJonstrup grusgrav tilplantes efter en efterbehandlingsplan sidst i 1980'erneStore bevoksninger af Maj-Gøgeurt i juni 1987Grusgravskæret omdannet til tør rødgran-skovBakke-Svovlrod - en af øens sjældneste planter med kun to voksepladserBakke-Svovlrod - en af Danmarks sjældneste planter med kun to voksesteder i dronningerigetDen fredede Splitsgårdsbakke næsten helt dækket af træer i maj 2020Den ryddede Splitsgårdsbakke april 2022En bunke træ fra Splitsgårdsbakken april 2022 - godt til flisSplitsgårdsbakken i juli 2022 - med spredt blomstrende hvide skærme af Bakke-SvovlrodStød efter egetræer, der har vokset på Splitsgårdsbakken lige så længe, den har været fredet for at sikre Bakke-Svovlrods eksistensBakke-Svovlrod - pletvis nærmest tæppedannende!
