Rø Plantage

Tilplantning af Højlyngen

Højlyngsstien

Noget over 1000 tønder land blev udlagt til "skovopelskning" omkring Lundehuset i Klemensker sogn, og senere er dette skovareal administrativt lagt ind under Rø sogn, kaldet Rø Plantage. 

Tryk her og læs mere om landskabet i den nordlige del af plantagen op til sognets gårde langs Mortingevej.

Tryk her og se hvorledes naboarealet i Østre Herred så ud på det tidspunkt med højlyngsmatrikler op til Østerlars Sogn.

Rø Plantage blev i 1863 indhegnet af et 10 km. langt stengærde, og arealet indenfor gærdet omfatter 594 ha.

Området var domineret af hedelyng, lyngbakker, lyngmoser og klipper, og her havde de omkringboende bønder et fælles græsningsareal for heste, kreaturer og får i sommertiden.

I årene fra 1865 til 1874 blev lyngen brudt, og området tilsået med en blanding af Rødgran, Skovfyr, Lærk og Birk.

Selvom Rø Plantage som skov således er af nyere dato, har der i området udviklet sig en vegetation, der parret med stedets vilde natur med "bjerge" og dale indbyder til flere strøgture.

Flagermushuset

Naturstyrelsen havde i 2018 planer om at fjerne den tidligere skovfogedebolig, men da den husede flere arter flagermus, og disse var beskyttet efter Habitatdirektivet, ændrede man planer og indrettede et flagermuscenter i stedet. Tryk her og læs hvorfor og hvordan.

Flagermusehuset åbnede 1. august 2021. Tryk her og læs mere.

 

På loftet er det især en koloni af brun Langøret Flagermus, der har gjort stedet bevaringsværdigt. Tryk her og læs mere om netop denne art.

De gamle kæmper

- rester efter den første skov på "Lyngen"

Spredt i skoven finder man store Skovfyr, der er rester efter den tidligste indplantning/såning af nåletræer i denne del af Højlyngen, der var indtaget til "skovplantning på Kongens regning".

Tre steder er der hele samlinger af disse gamle kæmper:

1) ved Høvej mellem Sigtevej og Søndre Borgedal, tryk her,

2) ved Myrstribevej, tryk her og

3) ved Horsesletten, tryk her.

 

Sortspætten kom til Rø Plantage i 1966

Sortspætten blev registreret i de bornholmske skove i begyndelsen af 1960'erne. Sandsynligvis har det drejet sig om nogle få individer, der var kommet til øen efter at være trukket ud fra Sydsverige. I hvert fald havde man ved trækstederne i Skåne i slutningen af 1950'erne noteret sig et usædvanlig stor forekomst af netop sortspætter i efterårsmånederne.

De få individer lykkedes med at grundlægge en mindre bestand, der voksede sig større til i slutningen af 1970'erne at være omkring 30 par!

Bestanden tog imidlertid hurtigt af, hvilken kunne skyldes en såkaldt "indavlsdepression" samt en forøget bestand af Duehøg på Bornholm i slutningen af 1990'erne. 

Da de fleste af øens sortspætter var individuelt mærket, var det muligt at konstatere indavl, som f.eks. et par, hvor hannen i parret var fader til hunnen.

Sortspætten har andre steder i sit udbredelsesområde haft en tendens til at mejsle huller ud i trælader. Naturligvis kan en sådan adfærd undre folk, men det har vist sig, at det skyldes fuglenes behov for at komme i sikkerhed om natten i områder, hvor der ikke er tilgængelige redehuller.

Også i Rø Plantage oplevede man denne adfærd fra en fugl, der ikke kunne finde passende overnatningsmuligheder, og den mejslede sig et overnatningshul i en trælade.

Den daværende skovfoged var misfornøjet over denne skadevolder og ansøgte om en dispensation efter jagtloven til at ombringe denne øens senest indvandrede ynglefugl. Og han fik tilladelsen!

Nu var det imidlertid ikke kun denne ene fugl i Rø Plantage, der udviste denne lidt mærkelige adfærd, den blev også noteret andre steder på øen. Og der blev skrevet flere artikler om det såkaldte "sortspættehærværk" i øens aviser og naturskriftet Feltornitologen.

Højlyngsvegetationen "hjælpes tilbage".

Dengang, man tog Højlyngen ind til skovplantning, var det et must, at alle vådområder skulle drænes tørre, således også landskabet syd for skovfogedestedet Borgedalshus.

Hvordan Højlyngen så ud i dette område kan man naturligvis kun gisne om, men flere grøfter gennemskærer skoven og samles til den bæk, der fortsætter i Sigtebæk.

Grøfterne blev oprindeligt gravet og vedligeholdt manuelt, nogle steder sprængte man sig igennem klipper.

I de seneste mange år er antallet af skovarbejdere taget af, og skovningsmaskiner har overtaget arbejdet. Både ved tynding af nye plantninger, skovning og udkørsel af træet.

Det efterlader et stort tryk på skovbunden, og dér, hvor maskinerne passerer grøfterne kan der opstå både en spærring af grøfterne med en opstuvning af grøftevandet som følge og et tryk i den bløde skovbund med permanente vandsamlinger som resultat.

Tidligere tiders højlyngsmoser er på denne måde "genopstået". For det har vist sig, at vandsamlingerne med tiden fyldes op med Sphanum, tørvemos, der er forudsætningen for dannelsen af sådan en mose. 

I lignende højlyngsarealer med rødgran andre steder på Bornholm, f.eks. i Aaker Plantage, tryk her, er processen kommet længere, og der er opstået såkaldte nøglebiotoper.

Det vil helt sikkert også ske her i Rø Plantages afdeling 93, hvor der allerede er konstateret tre bevoksninger med Kambregne i tykke tæpper af tørvemos.

Grøften langs Sigtedalsvej 50 meter nord for høvejsfyrrerne har i længere tid været det eneste sted, hvor man i Rø Plantage skulle finde netop Kambregne - i en mindre bevoksning af Tørvemos i bunden af grøften.

Nu kan man tage en tur op i afdeling 93 og følge indvandringen af tørvemos i de vandsamlinger, skovningsmaskinerne har "gravet" vinteren 2019/2020 - og måske med tiden se de første Kambregne etablere sig.

Pragtvandnymfe

En af skovens "juveler" er Pragtvandnymfe, som man på stille og solrige sommerdage kan se flyve over vandløbet i Nordre Borgedal.

En klassisk lokalitet for Pragtvandnymfe er vandløbet gennem Ekkodalen, men med den øgede interesse for vandreture i øens natur og kendskab til dyr og planter, er der de senere år kommet nye levesteder til de gammelkendte - også for Pragtvandnymfe.

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende  vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her . 

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen". 

Tryk her og se stiens forløb gennem Rø Plantage.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".