84 Rø
Rø
Bronzealderhøj
Golfbane
4-Kløver-Klyngen
Rø er øens næstmindste sogn, og det har siden 1400-tallet heddet "det røde sogn" efter den gamle kirkes oprindeligt røde tag.
Før jernbanens ankomst til Rø i 1913 bestod samfundet blot af en kirkeskole fra 1840, en præstegård, et fattighus, to smede og Rø Mølle. Og så stod bavnen endnu klar til at blive tændt på sin Bavnehøj NV for Kirkeskolen.
Efter togets ankomst fik Rø et voldsomt opsving, og der var både en brugs, to købmandsforretninger, bager, skrædder og skomager
Røbro Købmandshandel
1. oktober 2008 lukkede øens sidste landhandel.
Købmanden på Røbro magtede ikke at efterleve myndighedernes krav til indretning af en moderne landhandel, og derfor var det en æra i bornholmsk kulturliv, der sluttede, da Købmand Orla Olsson den 30. september klokken 1730 lukkede og slukkede for en købmandsforretning, der havde tjent folk i Rø i mange år.
Det siges, at forretningen var en inspiration for reklamemanden Jacob Ludvigsen, der i sin annonce for Tuborgs Squash lod handlingen foregå i et lignende købmandsmiljø. Tryk her og se en af de mange sketches, der kredser om emnet.
Rø jordbrug
Et alternativt landbrug har de senere år vokset sig større som "Rø jordbrug".
Tryk her og læs om tankerne ved projektet.
Klyngestierne
Noget nyt er sat i gang i byerne Rø, Klemensker, Aarsballe og Nyker.
Tryk her og læs mere om projektet, som det er beskrevet i Bornholms Tidende den 20. december 2022.
4-kløver-klyngen er et nyere samarbejdsprojekt mellem fire borgerforeninger/lokalgrupper udenfor de mest "turistede" områder på Bornholm og Klyngestien forbinder Rø, Aarsballe, Nyker og Klemensker.
Tryk her og læs mere.