Bøgeskoven

Bobbabrøddarna

Tyskebrøddarna

"Bobba" er den bornholmske betegnelse for et overnaturligt væsen, der fra tid til anden lod sig se på bestemte tidspunkter og forskellige steder, f.eks. under en bro som en "Åbobba".

Landskabet i dette lille hjørne af Bornholm er præget af to store sprækkedale, der er uddybet under og kort efter seneste istid for omkring 15.000 år siden.

Lindholmsbæk løber i bunden af den nordlige sprækkedal med udspring i "Lyngen" vest for Brommemose og udløb i Storefos under Lindholmsbroen. 

Bobbeåen har sit udspring i grusbakkerne syd for Splitsgård og løber gennem Rø Plantage som Borgedalsbæk for øst for skoven at fortsætte som Brommeå, inden den ved Sigte løber videre som "Bobbeå".

Det har været muligt at forcere Bobbeåen på tre steder.

Den gamle Bobbabro blev for over 100 år siden anlagt umiddelbart øst for Bobbegård. Siden er landevejen Rø-Toft blevet bygget med en større udgravning og opfyldning over broen over Bobbeåen i "Bobbabrøddan".

 

Endelig kom først i 1950'erne den nye strandvejsbro: Bobbebroen ved Salene. Tryk her og læs mere.

 

En "brödda" er det bornholmske udtryk for en vej ned ad en brat bakke mod en dal.

Det vil sige, at der er to Bobbabrøddar, vejen fra syd ned ad den stejle bakke til bunden af dalen samt vejen fra nord ned ad den stejle bakke til bunden.

Tilsvarende er der to Tyskebrøddar, vejen fra nord forbi Tyskegård og ned ad den stejle bakke til bunden af dalen med broen over Lindholmsbæk samt den overfor liggende stejle bakke fra Smedegård i syd.  

Ved at følge denne gamle landevej fra Toft til Rø skulle man først forcere Bobbebrøddarne og senere Tyskebrøddarne inden man var nået op til datidens Store Hallegård oppe på Hallen NV for Tyskegård.

Gården var dengang 7. Vornedegaard i Rø Sogn, men den er blevet revet ned sidst i 1800-tallet og jorden lagt til nutidens Tyskegård. Det var på Store Hallegårds jord datidens Bavnehøj var placeret.

Bøgeskoven er i dag et begreb for et højtliggende landskab ved nutidens Salenevej. Tidligere har her været en større bevoksning af Avnbøg, som i dag er helt væk, men som fortsat kan opleves i ådalene i bunden af Bobbebrøddan og Tyskebrøddan og videre mod vest ind mod Brommevejen.

 

I forbindelse med åbningen af jernbaneforbindelsen mellem Rønne og Sandvig med en nybygget station i Rø skrev daværende Sagfører Johan Bulmer et indlæg om Rø Sogn, hvis historie indtil da synes at have været sparsomt kendt.

 

Det følgende er at læse i Bornholmske Samlinger Bind IX fra 1915, tryk her, og om Bøgeskoven noterede han:

Sydøstlig i Rø Sogn er en nu i Hovedsagen skovløs og af forskellige Husejendomme bestaaende Strækning, som kaldes Bøgeskoven. Beboerne af denne Strækning siges at bo i Bøgeskoven.

Paa denne Strækning har rimeligvis for Aarhundreder tilbage været en Skov hovedsagelig af Avnbøg (Hvidbøg),

idet den almindelige Bøg (Rødbøgen) ikke har vokset vildt paa Bornholm.

Nu findes der ved den omtalte Strækning kun nogen Skov hist og her, saaledes navnlig i Bobbedalen (Grænsen mod Østerlarsker Sogn) og paa Strandbakkerne.

Panum beretter i sin Beskrivelse over Bornholm af 1830 S. 70 en Fortælling om, at der paa den omhandlede Strækning "før har været saa tæt en Bøgeskov, at man, naar man steg op i et Træ, kunde, uden at stige ned, gaa fra det ene Træs Top til det andet en Tønde Land i Omkreds".

Efterat Skoven paa den omtalte Strækning for nu Aarhundreder tilbage var blevet borthugget, blev Strækningen til en Lyngmark, der kom til at henligge til Fællesbrug (navnlig kreaturgræsning) ligesom Højlyngen og andre bornholmske Udmarker.

Bulmer mente, at skoven i sin tid blev hugget ned og arealet "sprunget i Lyng" på grund af, at der i middelalderen skulle leveres store mængder brænde til Slottet - Hammershus. 

Ved udmatrikuleringen af Kongens Lyng i 1840'erne fik området matrikelnummer 108 som de andre lynglodder i Rø Sogn. 

Og herefter kunne datidens "udbyggere" skaffe sig jord til opdyrkning af den tidligere Bøgeskov til steder med nutidens navne som Bøgely, Bøgelund, Højvang og Aahave