Istidens landskab

Under nedisningen blev gletschere og smeltevand afgørende faktorer for landskabets udformning, idet de ikke blot transporterede nye materialer til landets opbygning, men også havde så store kræfter i sig, at de på en afgørende måde kom til at påvirke grundfjeldet på forskellig måde.

Gletscherne modtog forvitret og løsrevet materiale fra grundfjeldet og betydelige mængder af blødere jordarter fra de områder, de skurede hen over.

Dette materiale blev igen aflejret enten direkte ved isens afsmeltning uden nogen form for sortering som et yderst forskelligartet materiale, der kaldes moræne, eller af smeltevandet som et udvasket og gennemgående velsorteret materiale, der kaldes smeltevandsaflejringer.

 

Det bornholmske landskab indeholder mange elementer, der viser hen til den epoke, der sluttede for omkring 12.000 år siden.

 

Nutidens landskab er stort set et produkt af hedeselskabets virke på øen de sidste godt 100 år.

 

Mange vådområder, moser og søer er drænet tørre, vandløb er rettet ud og rørlagt og tidligere tiders mange småskove og hegn, der i middelalderen har givet landskabet karakter, er fældet og dyrket op til større sammenhængende landbrugsarealer.

 

Skrubbekrak, Krummemark og Risby er lokaliteter, der karakteriserer tørre og højtliggende arealer, medens Knarremose, Knudemose, Krummemose, Spydelund mose, Risby mose, Balsmyre og Præstemose er "huller" i landskabet, fyldt op med tørv eller klart vand.