254 Puggekullekær
Puggekulle- Pykkekulle Kær
Pykkekulle Kiæret hed lokaliteten på et matrikelkort over Almindingen fra 1788, da stedet lå i den nordlige del af Almindingen ud mod Lyngen og var i færd med at blive tømt for sin tørvemasse.
På A C Rømers kort fra 1825-26 var dette sket, og mosen/kæret fremstod som i dag som et større vandområde.
Pykkekulle Kær,
Pugekulekjær,
Pugge-killde kiern.
Pukke-Kulle-Kiære,
Pugge Kulle Kiæret,
Puggekulletieret,
Pykkekulle Kiæret.
Pugekiæret,
Piggekøllekjæret,
Pyggekjølle Kjeret,
Pagekjæret,
Puggekullekjær,
Pyggekullekjær,
Pykkekulle-Kjær,
Pykkekulle Kjær,
Puggekullekæret.
Alle sammen benævnelser, bragt i Stednavneudvalgets bog om de bornholmske stednavne fra 1951 om den samme lokalitet, vandsamlingen i den nordøstlige ende af Store Rævegænge.
De forskellige udtaleformer viser, at navnets oprindelige udtale er glemt, og at de er uden etymologisk eller afstamningsmæssig værdi.
Det oprindelige navn kan have været Pugekullekær af "Puge", der er betegnelsen for det overnaturlige væsen "en trold".
Hvis oprindelsen har være Puggekullekær, så er det måske snarere forstavelsen "pugge", der er det bornholmske navn for en frø!
Endelig kunne kæret oprindeligt have heddet "Pyjggjakullekær" eller "Pykkekullekær", og så er der tale om en liden hævelse, en filipens, der er lidt mindre end en byld.
Alle bærer navnet kulle, der er betegnelsen for en "rundagtig top" i landskabet!
Ergo, her er et kær, der ligger omgivet af små rundagtige toppe, der kan antage former som overnaturlige trolde. Eller er det frøer, måske små filipenser?....
Besøg selv stedet, og lad fantasien få frit løb!
Og, det er der mange, der har gjort. Ihvertfald finder man fortsat på en større sten ved stien mellem Rokkestenen og kæret to af Skovrider Stens markeringer fra begyndelsen af 1900-tallet, da turismen i Almindingen og omkring Hotel Jomfrubjerget var ganske ny.
Tryk her og se et kort over disse markeringer
Vandet fra Puggekullekær, som ligger 130 meter over havet, ledes bort gennem en gravet grøft og får efter få hundrede meters løb fart på gennem Flagermusdalen og videre ned til Kalvekæret og Aaremyre. Og her fra løber vandet videre til Læsåen!
Vegetationen i kæret minder om andre af Almindingens gamle lyngmoser. En omkransende hængesæk, bygget op af forskellige arter tørvemos, Sphagnum, med Rundbladet Soldug, Kragefod og Smalbladet Kæruld foruden Næb-Star, Tråd-Star og Kær-Svovlrod.
Og så er der i sommertiden både gule Dværg-Åkander og hvide Nøkkeroser på vandets overflade.
Tyttebær minder om de bestræbelser, man havde i begyndelsen af 1900-tallet om at få et grundlag for en levedygtig bestand af Tjur i skoven. Fuglen er for længst borte, tryk her - planten er her stadig
