Hans Rømer byggede sit hegn omkring Almindingen grundigt og holdbart med yderst et stengærde og inderst et opad stengærdet opkastet jorddige.
Hensigten for Rømer var, at gærdet skulle kunne holde de dyr ude, som tidligere havde græsset i Højlyngen.
På dette gærde plantede Rømer to rækker buske, Hvidtjørn og Pil, men da folk trods dette morede sig med at bruge digerygningen som en behagelig fodsti, tilsåede han den yderligere med Berberis.
Han var ikke helt færdig med indhegningen, da han i 1809 på statens regning påbegyndte bygningen af fire ledvogterhuse.
Ravnebro med Ravnebrohus i baggrunden
De blev anlagt ved indkørslerne til skoven fra de omliggende sogne, og inden de var færdige havde han også fået udnævnt skovløbere til at varetage de opgaver, der var forbundet ved at være ledvogter.
Mod øst til Østerlars og Gudhjem samt Østermarie og Svaneke blev Aasedamshus bygget og mod nord Ravnebrohus.
Øverst oppe i "Lyngen" byggede han Rytterknægtshuset, og tæt på Rømersdal ved det hyppigt benyttede vad over Læsåen etablerede Rømer Viskeledshus.
Alle fire ledvogterhuse fik et stykke avlsjord frahegnet skoven med et stengærde til eget brug i forbindelse med den daglige husholdning og som græsning for en ko eller to, en hest og nogle får og lidt fjerkræ.
Segenhus byggede han lidt senere, idet han først skulle have sin "landevej" fra skovens centrum ført gennem den kuperede skov ud mod vestlandets lyngmarker, og det blev taget i brug i 1814.
Segenhus efteråret 2018 - godt skærmet af for støj fra landevejen
Ligeledes Skovløberstedet Ved Retten i Aaløse er bygget senere, idet det ydre stengærde er fra indlemmelsen af Østre Indlæg i 1850'erne, hvorfor det IKKE er bygget af Rømer!
Mange har antaget Bastemosehus for at have været et af ledvogterhusene på grund af placeringen tæt på Rømers gamle gærde , men det er en vildfarelse, idet det først er blevet opført i slutningen af 1800-tallet som et almindeligt skovløberhus.
Ved Folketællingen i 1901 var Bastemosehus beboet af Skovløber Janus Peder Jørgensen med kone og to børn, og de var flyttet til stedet i år 1900. Ved Folketællingen i 1890 eksisterede huset ikke!
Ved udgangen af 2015 havde det stået ubeboet og uden funktion nogle år, og Naturstyrelsen besluttede sig for at rive det ned og føre arealet tilbage i skov som før år 1900.
Det skete i foråret 2017, og herefter er arealet bragt tilbage til den natur, det var en del af godt 100 år tidligere.
Det tidligere ledvogterhus - Østre Ravnebrohus - efteråret 2018
Voldanlæg ved Rytterknægten
Rømer var i sin første "regeringstid" ikke nogen populær skovrider blandt bornholmerne.
Almindingen var i middelalderen et fælles areal, hvor man kunne hente sit brænde og have sine dyr, heste, køer, grise og får græssende. Derfor havde man ingen forståelse for, at man ved bygningen af almindingsgærdet blev lukket ude af skoven.
Allerede inden gærdet var bygget færdigt, brød bønderne en del af det nybyggede gærde ned og lukkede deres svin ind i en af hans planteskoler!
Men, Rømer arbejdede videre og gærdet blev genopført, og i maj 1809 kunne han ved kirkestævne bekendtgøre, at hegnet var færdigt, og leddene til skoven blev lukket.
Voldanlæg med tilhørende grøft mellem Rytterknægtvej og Almindingsgærdet vest for Rytterknægten
Et antal volde med tilhørende grøfter indenfor gærdet vest for Rytterknægten er tænkt etableret som opbevaringsbåse for dyr, der var indfanget i skoven inden for gærdet.
Her kunne ejerne hente deres dyr og indløse dem mod betaling til Rømer - men, der hersker tvivl, om dette virkelig var formålet med anlægget.
På det ældste skovkort fra 1825-26, Rømers eget kort, tryk her og læs mere, er der IKKE angivet noget om sådanne opbevaringsbåse, blot angivelserne lk for lærk og rg for rødgran.
På nyere skovkort er området angivet som bevokset med Bøg, plantet i 1881. Da flere af disse bøgetræer i dag vokser i eller ovenpå voldene, må det antages, at anlægget i det mindste er etableret før 1881!
Efter oplysninger af tidligere Skovrider Tom Nielsen var Skovfoged K O Nielsen også af den opfattelse, at der var tale om opbevaringsbåse for indfangne dyr. Nielsen var skovfoged i Segen 1947-1985.
En side fra tillæg til Driftsplanen for Almindingen
I den seneste "Driftsplan for Almindingen" er imidlertid noteret, at anlægget om muligt er etableret som skydevolde engang i 1800-tallet uden, at man kommer dette nærmere.
Så, af hvem og til hvad er disse volde etableret?
ViskesledshusViskes-led 1825-26RytterknægtshusRavnebro-led 1825-26SegenhusSegen-led 1825-26Søndre AasedamshusAasedamsleddet 1825-26Aasedamshusets udmatrikulerede areal i 1860erneBastemosehusBastemosehus - kort før nedrivning i 2017Voldanlæg ved RytterknægtsvejOpbevaringsbåse for "vildfarne" dyr langs Almindingsgærdet nord for RytterknægtshusArealet med voldanlægget i 1825-26 med lk og rgRytterknægtsvej i sol med bøgetræer fra 1881 på højre side
