Som afslutning på sprækkedalen Store Rævegænge vider landskabet sig ud, og der er blevet plads til vandsamlingen med dette spøjse navn.
Navnets oprindelse fortaber sig i en fjern fortid, men det skulle ikke undre, om en ko engang har forvildet sig ud i dette nærmest "bundløse" vandområde og er druknet!
Man befinder sig i den højere del af Almindingen, og bøgekoven ovenover den brante klippeside mod vest er målt til at ligge 143 meter over havets overflade, medens vandoverfladen ligger omkring 132 meter over havet, en meter under Rundemoses vandoverflade.
Det er det rene regnvand fra det omgivende nærmere landskab, der fylder Kohullet op, og overfladevandet sirler i en svag strøm gennem Store Rævegænge mod nord og videre gennem Puggekullekær for til sidst at ende i Ekkodalen og Læsåen.
Vandet er noget af øens reneste, og det har haft indflydelse på diversiteten i flora og fauna.
Undersøgelser har vist, at både vandets kemi, planteplankton og dyreplankton er særdeles bevaringsværdigt, idet det ikke findes tilsvarende andre steder på øen.
Af de planter, man kan se med det blotte øje tiltrækker Bukkeblad sig i den tidlige sommer. Ligeledes den fløjlsrøde Kragefod vokser ud i hængesumpen af flere forskellige arter tørvemos, hvor man også kan finde Rundbladet Soldug.
Men stedets klenodie er de trådformede blade, man ser i den frie vandmasse mellem Svømmende Vandaks. Det er en plante, der hedder Flydende Kogleaks, og som her på øen er særdeles sjælden, men altså tilstedeværende i dette åndehul.
En lille 1-2 meter høj busk, som ikke gør meget væsen af sig, men som skyder op flere steder i kanten af Kohullet er Tørst, der kendes på sin røde bark og de sorte bær. Dens latiske navn er Frangula, og af barken kan udvindes frangulin!
Endelig kan det oplyses, at der i bøgeskoven ovenover den brante klippeside fortsat er pletter med Hedelyng samt Femradet Ulvefod som minde om fortidens sammenhængende Højlyngen.
I denne lyngflade er der for omkring 20 år siden ligeledes fundet enkelte eksemplarer af Otteradet Ulvefod. Den var tidligere i datidens lyngflader en almindelig plante, men dens voksepladser er i dag særdeles fåtallige her på øen.
Tryk her og læs mere om Otteradet Ulvefods nuværende forekomst på Bornholm.
Højvandet
Umiddelbart vest for Kohullet ligger Almindingens højest beliggende kær, udelukkende med vand fra oven - Højvandet i 142 meters højde over havniveau.
Til sammenligning ligger den restaurerede Rundemoses vandspejl 133 meter over havet, tryk her og læs mere, Kohullet 132 meter og Puggekullekær 131 meter.
Kæret har været en del af den "gamle" Almindingen og synes ikke at have været gjort til genstand for tørvegravning.
I nyere tid er det imidlertid drænet ud med en relativ dyb grøft og er senest i 1960 tilplantet med skyggegivende rødgran.
Tørvemos, Sphagnum, har i de senere år fået gode vækstbetingelser i kæret, idet en stor del af de omkringstående rødgraner stille og roligt er gået ud på grund af den høje vandstand.
Et godt initiativ for at skabe en større diversitet i denne del af Statens skove kunne være, at man helt sløjfede fraløbet og lod kæret få den størrelse, det havde før udgrøftningen.
Den 20. februar 2020 offentliggjorde Staten et Life-projekt, der ville være skræddersyet til netop at fuldføre sådan et projekt: LIFE Open Woods (naturstyrelsen.dk)
Dette arbejde kunne klares med en rendegraver på mindre end en time!