262 Hareløkkerne

Hareløkkerne

Dyrskueplads

Sladderbakken

Bedsteforældre-børnebørn egetræer

I slutningen af 1700-tallet var Almindingen i en miserabel forfatning på grund af et særdeles stort brændselsforbrug, bl.a. til brændevinsbrænding, og staten skred ind ved bl.a. at afskedige Holzförsteren, datidens Skovrider, og Skovfoged Hare.

6. august 1800 ansatte man Hans Rømer som Holzförster, og han slog sig ned i Eskeviske i Ekkodalen med 25 ha. jord omkring sig.

I 1802 fik han som påskønnelse for sit arbejde af Staten overdraget Hareløkkerne, der havde været den afskedigede Jørgen Hansens Hares tjenestejord og indhegnet ved et stengærde fra den omgivende skov.

Original 1-matrikelkort fra 1788 over Hareløkkerne

Området ved Kollekilde spillede allerede i middelalderen og til slutningen af 1700-tallet en stor rolle Sankthansaften, da mange bornholmere valfartede til stedet for at feste og søge lægedom ved at drikke af kildens vand, der netop denne nat skulle have en ganske særlig virkning.

Midt i 1800-tallet var der blandt bornholmerne trang til at samles om dette og hint, og da området ved Kollekilde og Christianshøj var et særdedeles centralt sted, blev det her.

I 1853 stod Bornholms Landøkonomiske Forening for det første dyrskue herinde, og det foregik på pladsen foran Christianshøj og ved Aaremyre for året efter at blive flyttet til pladsen ved Kollekilde.

Med årene blev skuet for stort til at kunne være ved kilden, og man købte et område i Hareløkkerne, der igen var overgået til statseje.

Siden har der hvert år været afholdt dyrskue her første weekend i juli frem til 2012, da man besluttede at afvikle denne fest for øens landbrug.

Skoven og landbruget har i alle årene haft et tæt og berigende samarbejde, og i 1951 blev der sat et minde over Skovrider Georg P L Brüel under festlighederne for 100 års-jubilæumsdyrskuet.

På en stor vandreblok på dyrskuepladsen i Hareløkkerne kan følgende vidnesbyrd læses:

Georg P L Brüel, 1829-1914

Frivillig i Krigen 1848

Skovrider paa Bornholm 1867-1880

Formand for Bornholms landøkonom. Foren. 1878-79

Sydfra kommen, dansk af sind - ung han satte livet ind,

stærk i Handling, klog i Raad øved her Manddoms Daad

Denne Plads hans Minde være og hans Offersind til Ære

Rejst 1951 af Landøkonomisk Forening

I en artikel i Bornholms Tidende den 3. april 1976 har Vilhelm Kjølby skrevet om slægten Brüel. Tryk her og læs mere.

Midt i 1800-tallet blev der rundt omkring i landet oprettet skytteforeninger, og den første præmieskydning fandt sted i Almindingen i 1869.

I 1892 benyttede man en skydebane ved Lilleborg, og senere foregik det nord for Aaremyre.

Ø-stævnet i dagene omkring den 18. juni 1939 blev afholdt i Hareløkkerne med håndbold og gymnastik og optræden på festpladsen og skydning ved Aaremyre.

Tryk her og se en billedkavalkade på forsiden af Bornholms Tidende den 19. juni 1939.

Midt på denne plads i Hareløkkerne blev der midt i 1950'erne af Bornholms amts skytte- og gymnastikforening sammen med Bornholms Landøkonomiske Forening anlagt et større stadion til idræt, gymnastik, håndbold og fodbold.

Ved Andresemosen sydligst i Hareløkkerne blev der bygget nye 50- og 200-meters skydebaner, og disse anlæg blev indviet ved Ø-stævnet den 19. juli 1957.

Skydebanen var imidlertid dårligt afskærmet og blev senest benyttet i forbindelse med Ø-stævnet i 1969 i forbindelse med BASG&Is 100 års jubilæum.

Endelig har området i de seneste 50 år i høj grad været præget af travsporten, og det, der nu hedder Bornholms Brand Park blev under store besværligheder påbegyndt af nogle hesteinteresserede landmænd i slutningen af 1950' erne.

Dyrskuet 1957. Billedet tilhører Det kongelige Bibliotek

Sladderbakken

er en af de mindst 57 bakketoppe, der er navngivet indenfor Almindingsgærdet. Tryk her og læs mere.

Sladderbakken var i Amtmand Urnes tid i 1788 navngivet som Sladder Bakken. Videnskabernes Selskabs kort fra 1805 har den noteret som Sladerbakken, og på A C Rømers kort er den noteret som Sladder Bakken. Om dette kort iøvrigt, tryk her og læs mere.

Oprindelsen til navnet skulle efter kilderne have været det forhold, at folk i gamle dage havde for vane at sidde på netop dette højdedrag og "sladre"!

Allerede i 1825-26 var den beplantet med Rødgran, ligesom den har været frem til 2017, da den dengang 52 år gamle bevoksning blev fældet. Efterfølgende er der plantet Rødbøg.

Om føje år vil højdedraget derfor igen være sløret og ikke mere være en af de markante bakketoppe fra middelalderens bornholmske skovlandskab, hvor man har kunnet sætte sig og sladre!

Bedsteforældre-børnebørn-egetræer

I 2011 gik Destination Bornholm og Naturstyrelsen i kompagniskab om at lade bedsteforældre og børnebørn i forening tilplante en lille lod af den nordlige del af Sladderbakken med egetræer.

Disse træer er i efteråret 2018 i fin vækst, men, adgangen til bevoksningen er vanskelig passabel - især for dårligt gående bedsteforældre.

Ved et besøg den 19. august 2024 var det nærmest umuligt - især for bedsteforælde og børnebørn!