Gammelmose, Gamlemose eller Gamledam har været et landskabselement, der har sat sig spor i den gamle Højlyngen.
Det har været et større vådområde, og det forekommer som sådan med udstrakte engarealer på det første større bornholmerkort - Hammers kort fra 1746-1750.
Det afgrænsede Kongens Vildtbane mod nord ud mod Lynggærdet.
Rømers stengærde fra begyndelsen af 1800-tallet står meget smukt og næsten intakt her umiddelbart vest for mosen. Gamlemose må således have været et afgørende element, der har været grundlaget for placeringen af skovens første indhegning.
Det nyere stengærde fra 1850'erne er placeret umiddelbart nord for mosen, så måske har den også for placeringen af dette været retningsgivende.
Går man i dag en tur rundt om Gamlemose, hvilket besværliggøres af, at der ikke er nogen banet sti, fornemmer man straks, at mosen ligger nede i et hul omgivet med grusbakker, åse og højder til alle sider. Gangbesværede bør blive på de plane skovveje i området omkring mosen.
En afvandingsgrøft fører mod nordøst, men det er påfaldende, at den er mere end to meter dyb, hvilket siger, at vandspejlet i mosen har været betydeligt større og ligget højere før afvandingen, hvilket må være foretaget i anden halvdel af 1800-tallet.
Grøften løber sammen med afvandingen fra den Nordre Aasedam og er en af kilderne til Kobbeåen. Vandet fra Sdr. Aasedam løber til Læsåen!
Vegetationen omkring mosen er domineret af Ask og Rødel, og bundvegetationen er ligeledes planter fra såkaldte askevæld som Skov-Padderok, Eng-Nellikerod, Kær-Svovlrod og forskellige arter Star.
Store dele af mosen er dækket af tætte skove af Tagrør, der tidligere har været høstet til tagdækning. I dag er denne form for høst indstillet, og det giver nogle muligheder for redeskjul for rørskovsfugle som Rørsanger og Rørspurv.
Også den sjældnere plante Hvas Avneknippe har fundet sig tilrette i Gamlemose, dog slet ikke så dominerende som i Ølene.
Tryk her og se, hvad Peder Lütken registrerede i mosen den 8. juli 1986.
Den findes i flere af Almindingens mindre vådområder, og den er knyttet til en kalkholdig bund. Den er en såkaldt skilleart for den lokalitetestype, der benævnes "Ekstremrigkær", den højest rangerede naturtype, set med en botanikers øjne.
Så det kunne måske for Staten være en opgave at foretage et større initiativ i området med at tilbageføre Gamlemose til sin oprindelige størrelse.
Et trin på vejen er påbegyndt ved en ny indhegning af engen NØ for mosen. Men, vandstanden er endnu ikke hævet, og først når det sker, kommer fortidens engarealer til deres ret.
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquaticLife, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Også i det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.