263 Andreas- Andresemose
Andreas- Andrese Mose
Melmosen
Ørne Bakken
Steensvale-Bekken / Tornsvale-Bekken
Steensvale Bakken
SemiAquaticLife
Naturnationalpark Almindingen
Men, hvem denne Andreas var, har det ikke været muligt at få et svar på, blot må man antage, at han har været knyttet til datidens skovdrift.
Andresemosen afvandes endnu mere...
Melmosen
Melmosen, der ligger adskilt fra Andresemosen ved Mel Bakken er ligesom Andresemosen forsøgt tørlagt de seneste 200 år - lige siden Hans Rømers tid.
I begyndelsen af 1900-tallet blev jernbanen lagt gennem mosen og senere er et skovspor ligeledes lagt tværs igennem mosen. Ved etableringen af de bornholmske cykelveje i begyndelsen af 1980'erne er cykelvej 10 lagt på skovsporet, der er yderligere forstærket og hævet i niveau.
I forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Almindingen kunne det være et mål at få genskabt Melmosen ved at fjerne jernbanetracéet og om muligt lagt cykelvejen ud langs Segenvej.
Ørne Bakken
På det kort, Hans Rømer fik sin nevø A C Rømer i 1825-26 til at tegne for sig i forbindelse med en påtænkt udvidelse af Almindingen, noterer man sig at landskabet syd for "Hare Lykken" er særdeles kuperet med "Mel-Bakken" mod vest, "Ørne Bakken" mod syd og "Andrese Mose-Bakken" mod øst.
På senere skovkort er der imidlertid sket det beklagelige, at Ørne Bakken er blevet placeret midt på Meel-/Mel-Bakken!
Steensvale-Bekken - Tornsvale-Bekken
De fugtige partier i den med stengærde indhegnede "Hare Lykken" er drænet ud til "Steensvale Bekken", der også benævnes "Tornsvale-Bekken", der i sit første forløb løber gennem god "gammeldags" askeskov, på nyere skovkort kaldet Gregers Elle.
"Steensvale" og "Tornsvale" er ældre navne for Mursejler.
I forbindelse med skovkultiveringen er Steensvale Bekken i tidens løb gravet og sprængt dybere ned i undergrunden for at forbedre afvandingen.
Hvis man følger Steensvale Bekken ned ad strømmen, må man undre sig over, hvor stort et arbejde, der er foretaget her for at tørlægge fugtige arealer i skoven og gøre dem dyrkningsbare.
Steensvale-Bekken løber ud i Læsåen i Grønnevad, men inden da skal vandet lige ned over Ekkodalsskrænten i det maleriske "Tornsvale-faldet". Tryk her og læs mere.
Endnu et højdedrag fornemmer man øst for Steensvale-Bekken, en bakke uden officielt navn, men som måske har heddet "Steensvale-Bakken"!
Steensvale Bakken
Umiddelbart øst for Steensvale Bekken forekommer endnu et højdedrag - Steensvale Bakken.
Øverst på bakken ligger en vandreblok - Steensvale Bakke-stenen, og Højlyngsstien passerer stedet for at fortsætte længere mod øst.
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic Life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Andrese Mose var tidligere en af Almindingens større mosearealer, men på grund af den omfattende tørlægning og grøftegravning i disse moser siden Rømers tid i begyndelsen af 1800-tallet har den ikke været permanent vanddækket i nyere tid. Slet ikke siden etableringen af legepladsen "midt i mosen"!
For ligesom at råde lidt bod på de faktiske forhold gravede man en fordybning midt i mosen i oktober 2021 med håbet om, at denne vandsamling kan virke tiltrækkende på de sjældne vandkalve og guldsmede.
Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Projektet er omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.
Naturnationalpark Almindingen
"I april 2021 kom regeringen sammen med aftalepartierne bag Natur- og Biodiversitetspakken med deres beslutning om, hvor de tre næste naturnationalparker skulle placeres.
Det drejer sig om Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro samt Tranum ved Jammerbugt.
I juni 2021 vedtog Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet i Folketinget lovgrundlaget for etableringen af naturnationalparker på Statens arealer.
I aftalen om Natur- og Biodiversitetspakken er der også afsat bevillinger til naturnationalparkerne. Det gælder både i etableringsfasen til projektledelse, hegn, dyr, færiste, friluftsfaciliteter, naturgenopretning m.v. og det gælder den varige drift herunder indtægtstab, når skovdrift, jagt og eksterne græsningsaftaler inkl. EU-tilskud ophører samt formidling, monitering, det løbende tilsyn med hegn, dyr osv.
Naturnationalpark Almindingen bliver dermed én ud af 15 naturnationalparker i Danmark.
Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædende pattedyr, som bidrager til naturens udvikling i området.
Herved tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder".
Tryk her og læs mere om den bornholmske naturnationalpark.
I forordet til projektbeskrivelsen og de overordnede retningslinier for forvaltningen af Naturnationalpark Almindingen kan man læse, at
Citat:
"Målet med naturnationalparkerne er at fremme natur og biodiversitet ved at understøtte et økosystem med naturlige processer og dynamikker og minimal brug af forvaltningsindgreb".
Videre hedder det, at
"Naturen og landskabet i Almindingen er præget af, at området er en del af den fennoskandinaviske (den nordlige del af Europa) bjergmasse.
De blottede klipper og vådområderne giver sammen med en stor andel af træsorterne rødgran, skovfyr og birk en natur, som er mere typisk for Nordskandinavien end for det øvrige Danmark. Naturen forventes at udvikle sig yderligere i denne retning, når de naturlige processer i højere grad får lov at råde".
og,
"I etableringsfasen vil der være særlig fokus på at genskabe de naturlige hydrologiske forhold og øge forekomsten af dødt ved.
Herudover skal udbredelsen af ikke hjemmehørende træarter reduceres, og der vil blive gennemført omfattende naturgenoprettende indsatser for at nedbryde den ensartede skovopbygning, som længerevarende forstlig drift har medført.
Alle disse tiltag iværksættes for at fremskynde den biodiversitetsmæssige udvikling".
Vedrørende Adgang og indgang forestiller man sig, at
"Ved Hareløkkerne etableres en hovedindgang, hvor der vil være formidling om naturnationalparken, dens formål, naturen i naturnationalparken, hvordan man skal forholde sig ift. dyrene samt information om mulighederne for friluftsliv.
Det sikres, at der her er passende toiletforhold og parkeringspladser samt picnicfaciliteter. De fleste nuværende faciliteter ved Hareløkkerne (hundeskov, legeplads, toilet og bålhytter) vil komme til at ligge uden for indhegningen".
Hovedindgang til naturnationalparken er planlagt uhensigtsmæssigt
Da hensigten med etableringen af Naturnationalpark Almindingen i al væsentlighed er at genoprette den naturlige hydrologi efter at nationalparken har været udsat for en høj grad af afvanding i forbindelse med tidligere skovdrift, vil det være noget af en selvmodsigelse at etablere hovedindgangen gennem et af de mest afvandede områder i naturnationalparken.
Med udgangspunkt i Original 1-matrikelkortet over Almindingen fra 1788 skal mit forslag til en optimal hovedindgang til naturnationalparken derfor være på det højeste - og mest tørre sted sydligst i "Skovfogde Lodden".
Herfra vil man straks kunne stifte bekendtskab med Højlyngens Andrese Mosen, Veedmyre Bakkerne, Ørne Bakken og Meel Bakken samt de senglaciale afledningskanaler i Bøgerenderne og Stensvale Bekken.
Disse synes at have været bevokset med Bøg i så fald Avnbøg.
Endelig var der to afgrænsede træbevoksede "lunde", Horelund på Vedmyrebakkerne og Myrelund syd for Ørnebakken.