Aaremye har i tidernes morgen fået sit navn ved, at der her på stedet har været en Myr, og at der ud af denne myr er kommet vand som fra en vandåre.
I en gammel Kirkebog har stedet haft betegnelsen Orre Myr, og det er ud fra et naturhistorisk synspunkt særdeles interessant, idet netop Orre er det svenske navn for en urfugl.
Statsskovfoged Valdemar Sejer har i sin bog Bornholms Fugle fra 1932 omtalt en udsætning af 7-8 urfugle fra Sverige sidst i 1890'erne i Almindingen, men nævner intet om, at han har vidnesbyrd om nogen tidligere forekomst her på øen.
Den lille bestand syntes at slå godt an, men tog så igen af antalsmæssigt på grund af fødemangel, manglende tyttebær, og på en klapjagt i 1910 var han selv vidne til, at den sidste urfugl, en gammel kok, blev skudt.
Krigen 1807-14 greb stærkt ind i tilstandene på Bornholm, ikke mindst i Almindingens rolige fremdrift under Skovrider Hans Rømer.
I "Borringholmernes Historiebog" fra 1935, skrevet af historikeren M K Zahrtmann, kan man i et større indlæg om Hans Rømer læse, at han i de dyre brændeår skaffede bornholmerne nogenlunde billigt brændsel ved bl.a. at sælge trækul af elletrunterne i tørvemoserne, og i 1815 påbegyndte han tørvegravning i Aaremyr.
Dette kan man fornemme på det kort, Rømers brodersøn A C Rømer tegnede i 1825-26, hvor der netop i Aaremyre er en signatur, der indikerer tørvegravning.
Idag er området ganske idyllisk med publikumsfaciliteter som stier, bænke, bålplads og toiletbygning. Men det er et resultat af en opstemning af vandet ved landevejen og derefter "bortskaffelse" gennem en utilstedelig dybt gravet grøft nord om Klemmekuld.
Virkningen som vandåre opstår ved, at vand fra de højereliggende klippepartier ad naturlige og sprængte løb ledes ned i den udgravede myr og videre ad grøften til Læsåens øvre løb gennem Koldekilde til Svenskebækken og videre ud i Ekkodalen og Læsåen.
Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik og Idrætsforening havde sidst i 1800-tallet sin opvisningsplads for gymnastik henlagt til Aaremyre og i 1893 blev også skydebanen etableret her.
I 1910 blev der etableret et telefonanlæg på skydebanen, og datidens master kan anes på Valdemar Myhres billede af mosen fra disse år.
I en lang årrække var den samlingssted for Bornholms skytter, måske især ved Ø-stævnet før krigen i juni 1939.
Under krigen måtte der ikke skydes på banen i Almindingen, men kort efter krigen i 1946 blev der skudt igen i Aaremyre. Herefter den blev flyttet til Andresemosen i Hareløkkerne. Tryk her og læs mere.
Skivegravene kan fortsat opleves i Avildhulsdalen og lidt i skjul "bag" nutidens rasteplads, medens datidens standplads i Aaremyres sydlige ende er helt tilgroet.
I Hotel Jomfrubjergets glansperiode havde Statsskovvæsenet etableret en vandresti rundt om Aaremye, angivet med mærket "Hvidt kors i dansk cocarde".
Markeringen er for længst blevet ædt af "tidens tand", men klippepartierne kan man fortsat opleve i al deres magt og vælde.
Efter at have passeret Kalvekæret umiddelbart NØ for Aaremyre kan man ad en en heftigt stigende sti nå frem til det 133 meter høje klippeparti, Rømer Bakken, der fra sidst i 1800-tallet har været forsynet med to navngivne bænke: Forstrådens Bænk og Fruens Bænk.
Forstaad Friedrich Albrecht Wilhelm Roggenbau kom til Bornholm i 1860, hvor han blev udnævt til Skovrider. På grund af dårligt helbred blev han bevilget afsked allerede i 1867, men om det er ham Forstraadens Bænk og hans kone, Fruens Bænk, er tilegnede er fra min side af spekulation.
Tryk her og se placeringen på et skovkort og her fra kortet i P Haubergs Bornholm, 2. udgave side 29.
I dag gror klippepartierne til på sin egen charmerende og naturlige måde, og det er ikke mange mennesker, der i dag gør dette område af Almindingen et besøg!
Videre rundt om Aaremyr kommer men til endnu et udsigtspunkt, Røde Gavl, der viser hen til, at man fra denne 125 meter høje knajl har haft en ubrudt udsigt til den røde gavl på skovfogedestedet Koldekilde Hus, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet.
Endelig kan man, i dag godt nok med lidt besvær, bestige den ligeledes 128 meter høje Hammershøj, der har været et af besøgsstederne på Skovrider Steens nordtur, mærket med et hvidt kors i en dansk kokarde!, og hvis navn henviser til familien Hammer, men hvilken familie?
Udsigten er formidabel mod syd over først den dybtliggende Avildhulsdal, Aaremyres vandflade og videre til Jomfrubjerget, hvor hotellet indtil 1974 knejsede på sin egen klippeknajl.
Abildhul, Avelle Hullet, Abille-Hullet, Able Hullet (1788), Abilde Hullet (1825-26), samme lokalitet men med forskellige navne.
Oppe i disse højder har man tidligere kunne spadserere ind i Tværdalen og videre gennem Flagermusdalen på "Rømer stien"en ud til Rokkestenen og Pukkekullekær, men det var dengang!
Samme bakke hed på et matrikelkort fra 1788 Rasmuse Bakken, dog uden nogen forklaring til, hvem denne Rasmus var! Men, stedet er noget højere end Jomfrubjergene og Hallebakken!
Fredet skov
Skovstrækninger ved Aaremyre og Kalvekæret paa Bornholms Skovdistrikt fredede i henhold til nedenstående skrivelse.
Landbrugsministeriet. København den 8. april 1907.
Til Udvalget for Naturfredning.
I anledning af, at udvalget under 30. januar d.a. har andraget en fredning af en lille skovstrækning ved Aamyre og Kalvekæret på Bornholms Skovdistrikt, skal man efter brevveksling med 2den overførsterinspektion herved meddele, at ministeriet i overensstemmelse med overførsterinspektionens indstilling har fastsat,
dels at afdelingerne 140, 158, 160, 168 og 169, til hvilke afdelinger den ommeldte skovstrækning henhører, udlægges til naturfredning,
dels at der yderligere til en saadan fredning henlægges afdelingerne 164, 204, 206 og 229, af hvilke de to første allerede nu er delvis fredede, tryk her og se dem på et skovkort over Ekkodalen,
således, at der ved driften af disse afdelinger ingen afvigelse maa ske fra den nuværende drift uden ministeriets tilladelse, eventuelt efter at udvalget har haft lejlighed til at ytre sig desangaaende.
P.M.B
Wulff/ Richter
Ifølge driftsplanen 1904-1919 for Bornholms Skovdistrikt er fredet:
Gamle Ege paa Christianshøj (Afd. 164) og i Ekkodalen (Afd.202),
Naturlig Egeskov Almindingen afd. 206,
Gammel naturlig Avnbøgskov Almindingen afd. 164 og 204.
Tryk her og se afdelingerne på det nyeste skovkort