18 Safirsø

Safirsø

Sjælden flora og fauna

Vandfyldt lergrav.

Gravningen efter det ildfaste juraler blev påbegyndt så sent som 1968, men det lykkedes ikke at finde ler, der var godt nok til produktionen af ildfaste rør og teglsten. Derfor blev gravningen indstillet og graven blev fyldt med vand. Tryk her og se et luftfoto over stedet fra 1974.

Søen blev gravet et sted i skoven, der var kendt for at huse øens største bestand af Skærmblomstret Vintergrøn, en plante, der var indvandret til skoven, da den midt i 1800 tallet voksede til og med sine mange bevoksninger af Skovfyr på flyvesandets klitter blev en indtil da noget fremmedartet bornholmsk skov med et anstrøg af højnordisk flora over sig.

Skærmblomstret Vintergrøn blev samlet ind til blomsterbinding!

I sin artikel om Sandflugtsskoven i Bornholmske Samlinger 1908, skrev Pastor Hans Møller fra Vestermarie, tryk her og læs mere, følgende:

"Skærmblomstret Vintergrøn er buskagtig og dens Blade er kileformige, læderagtige, skinnende, hvorfor den efterstræbes til Blomsterbinding, hvilket burde forbydes.

Den er først fundet af Overlærer Hoff, men findes nu på flere Pletter".

Denne oplysning strider imod de oplysninger, Blomstersmeden Lars Ipsen har noteret i sin Flora fra 1862, idet han skriver, at det er Hjorth, der var den person, der først fandt Skærmblomstret Vintergrøn "N f Rønne". Tryk her og læs mere om Lars Ipsen.

Bergstedt skrev i 1883 i sin Bornholms Flora, at planten findes i "Sandflugtsskoven udfor Sandegaard, netop med Hjorth som kilde. Videre hedder det, at Den er bemærket flere Steder i denne Skov, baade i Naale og Birkeskov".

Endelig har Arne Larsen i sin Flora fra 1956 henvist til Bergstedts oplysninger fra 1883 samt noteret, at den er "Meget sjælden. Sandflugtsskoven (ved Villa Nova, Sorthat og flere steder). Almindingen mellem Ekkodalen og Kongemindet (Hans Hjorth)."

Larsens bemærkning: "Første fund i Danmark (Sandflugtsskoven) 1811" synes derfor forkert og ikke bekræftet ved belæg!

Tryk her og læs mere om botanikerne i slutningen af 1800-tallet.

Der er fortsat, 2018, Skærmblomstret Vintergrøn i en mindre bevoksning umiddelbart nordvest for Safirsøen, selv om dens eksistens synes truet på grund af etableringen af et mountainbikespor lige igennem bevoksningen!

Skærmblomstret Vintergrøn plukket den 31. juli 1887 og presset af Pastor Hans Møller fra Vestermarie, indlemmet i Botanisk Museums Herbarium og skænket Arne Larsen 8. marts 1961. Hans Møller var sommeren 1887 som 21 årig i gang med at studere teologi.

Også paddefaunaen er noget speciel, idet søen er kendt for en større bestand af øens karakteristiske Latterfrøer samt skrubtudser.

Kommer man til søen i en mørk sommernat, vil der fra alle sider lyde en veritabel latter - men roligt, det er elskovssyge kæmpefrøer, og selv om at der både er udsat fisk og flodkrebs i søen synes Latterfrøens larver at klare sig.

Den bornholmske Latterfrø, som første gang af Lektor Arne Larsen blev noteret i Præstemosen i Klemensker, tryk her og læs mere, er i de seneste 20 år undersøgt nærmere af både danske og polske herpetologer.

Fra Polen er det Dr. Mariusz Rybacki, der har forestået undersøgelserne bistået af den danske paddeekspert Kåre Fog.

Tryk her og læs om Rybackis indledende undersøgelser af Latterfrø på Bornholm.

De har kunnet konstatere, at de genetisk forhold mellem dyr på Rügen, Wolin og Bornholm er meget ensartede og derfor tyder på et tidligere fælles ophav. Tryk her og læs mere om denne spændende Latterfrøs genetiske forhold.

Som bekendt var Bornholm i de første årtusinder efter seneste istid et forbjerg på en halvø med fast forbindelse til det europæiske kontinent og de omtalte øer.

Foruden sine naturhistoriske kvaliteter er Safirsøen i dag et yndet nærrekreativt område for lokalområdets børn og voksne.

Sorthat-Muleby Borgerforening undersøger Safirsøens dyre- og planteliv ved hjælp af NaturBornholms mobile laboratorium

Guldsmede-vandet

Søren Jørgensen fra Aakirkeby er en ivrig guldsmedeentusiast og en dygtig fotograf.

1. juni 2018 var han ved Safirsøen og fotograferede en Østlig kærguldsmed Leucorrhinia albifrons.

Søren var umiddelbart ikke helt klar over, hvad det var for et scoop, han havde foretaget, men med hjælp fra andre på facebook-siden for danske guldsmede fik han bekræftet, at det var denne art, og at det var første gang, at den var truffet i Danmark i nyere tid!

Fundet er beskrevet i Natur på Bornholm 2019:58-61.

Tryk her og læs mere om Østlig kærguldsmed i Danmark.

Den egentlige grund til, at Søren Jørgensen var taget til Safirsøen denne årets første sommerdag i 2018 var et lønligt håb om at få chancen for at se en Lille kejserguldsmed Anax parthenope.

Denne art var to år i forvejen fundet netop her i Safirsøen af Mogens Holmen, og det var også for denne art det første fund i Danmark!

Fundet blev beskrevet på www.guldsmedeatlas.dk for 17. juni 2016 som følger:

Danmark har netop fået en ny guldsmedeart. Fundet blev gjort af Mogens Holmen den 26. maj 2016 i Safirsøen på det vestlige Bornholm. Efter en fangst af to guldsmedelarver blev mistanken om Danmarks første fund af Lille kejserguldsmed (Anax parthenope) vakt, og det ene individ blev derfor indsamlet til en efterfølgende sikker bestemmelse. Larven forvandlede sig d. 30. maj og kunne bekræfte mistanken om lille kejserguldsmed, der ikke tidligere er observeret her i landet.

Naturhistorisk Museums medarbejdere har den 16. juni i forbindelse med det aktuelle folkemøde på Bornholm besøgt Safirsøen og registreret voksne individer af Lille kejserguldsmed, hvilket indikerer, at der er en større bestand.

Tryk her og læs mere om Lille kejserguldsmed i Danmark.

Fundet af Lille kejserguldsmed ny for Danmark og Stor kærguldsmed ny for Bornholm er beskrevet af Mogens Holmen i Natur på Bornholm 2017:26-32.