Vis menu Søg

143 Rokkestenen i Paradisbakkerne

Rokkestenen

Maja rokker stenen
13. april 1894 blev følgende deklaration lyst i Øster Herreds Ting:

"Undertegnede Lars Peter Munch, ejer af den 17de Selvejergaard i Ibsker Sogn samt ejer af Tarul matr. nr. 149y af Ibsker Sogns Udmarkslod matr. nr. 149 ax fredlyser herved under Direktionen for Universitetes mineralogiske Museum i København en på ovennævnte matr. nr. 149 y liggende stor Rokkesten tillige med en Plads af ni Fod ud til alle Sider fra Stenen.

I denne Fredning indbefattes ogsaa de af Ejeren paa denne Plads, og omkring den, rejste Bænke og en Stang, der er rejst for at besøgende Folk lettere kunne finde Stedet.

Da det saaledes er mit Ønske, at denne interessante Rokkesten tillige med den ovenfornævnte Plads omkring den til alle tider skal være fredet, saa gøres det herved alle kommende Ejere eller Brugere af denne Jordlod paa hvilken den ligger, til ufravigelig Pligt at lade Stenen og Pladsen i Fred.

Dog skal det være besøgende Folk tilladt at sætte Stenen i den rokkende bevægelse, der gør den til Rokkesten, hvis det blot iagttages, at den derved ikke bringes ud af sin Stilling.

Stenen er en stor Granitblok: ca 9½ Fod høj, ca. 14 Fod lang og ca. 7 Fod tyk.Den ligger på en Skrænt ned til et forhenværende Mosehul (Skomagerdammen), som nu er Eng.

Det bemærkes, at der på Stenen er indhugget Navnemærker, bl.a. 16/11 75 L.M.

For enhver Beskadigelse af Stenen eller af Bænke og Mærker, og i det hele taget for enhver Forstyrrelse af Stedets Fred betales efter nærmere Bestemmelse af Direktionen for Universitetes Mineralogiske Museum en Bøde fra 1 til 20 Tønder Byg efter Kapiteltaxt, hvilken Bøde i hvert enkelt tilfælde tilfalder de fattiges Kasse i Ibsker Sogn".

Ovennævnte 17. Selvejergård i Ibsker Sogn er Bækkegård, der fik denne del af den gamle Højlyngen overdraget efter loven af 1842 om fordelingen af den tidligere Kongens Mark til sognets Hartkornsejere. Læs mere om dette ved at trykke her.
 
Lad os i ærbødighed tage kasketten af og for en stund tænke på denne fremsynende ejer, der i stedet for at slå stenen til paksten lod den frede til kommende slægters glæde og benovelse!
 
I Jul på Bornholm 1975 har lokalhistorikeren Olaf Hansen skrevet en artikel om "Da Rokkestenen blev genopdaget!"
 
Her beskriver han det store arbejde By- og Herredsfogeden Thorvald Smit fra Nexø gjorde sidst i 1890'erne for at få etableret en tur i Paradisbakkerne for de besøgende, turister som bornholmere, ved anlæg af stier og veje samt opstilling af vejskilte.
Alle skal prøve, om den rokker!
Som alle andre større elle mindre moræneblokke er denne rokkende sten efterladt af isen.
 
Geologer har undersøgt Rokkestenen nærmere og konstateret, at den er hentet fra den slirede gnejs nord for Paradisbakkerne.
 
Kigger man nærmere efter, ser man flotte fremstående slirer på den flade nordøstvendte side.
 
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Rokkestenen. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse.
 
Den er vurderet til at veje 35 tons. 
 
De bornholmske kæmpesten iøvrigt, kan man læse om ved at trykke her.

Skomagerdammen

På nogle udskiftningskort fra 1802 i Matrikelarkivet finder man første gang stednavnet Skoemagerdammen.

Den er tegnet med på de første matrikelkort fra 1818, Original 1-kortet, over den del af Højlyngen, og i Bornholmske Stednavne fra 1951 bliver den omtalt som en "Eng i Højlyngen".

Skoemager Dammen på Original 1-kortet fra 1818
Skoemagerdammen renset for opvækst i januar 2022
"Helvedesbakker ved Nexø" tegnet af Carl Bøgh. Bragt i Illustreret Tidende, årgang 9 nr. 425, 17/11 1867 side 57
En sti over Skomagerdammen til rokkestenen
Børn rokker stenen
En skoleklasse og turister på besøg ved Rokkestenen august 2019
Rokkestenen smallere end bred
Inskriptionen: 16/11 75 LM
Inskription på Rokkestenen
Paradisbakkegranit
Endnu en inskription i stenen
Rokkestenen ved Skomagerdammen, der synes tilgroet i foråret 2013
Skoemagerdammen renset for opvækst i januar 2022