Vis menu Søg

149 Midterpilt

Midterpilt

Varder - Pilte

Diabasgang

Midterpilt ligger på det højeste punkt i Paradisbakkerne, 113 m. over havniveau og forsynet med en stenvarde, en såkaldt pilt.
 
Den ligger i det SydØstligste hjørne af Gåsemyr-fredningen. Tryk her og se nærmere.
Midterpilt, ekskursion med Louise Lyng Bojesen og Ole Holm Pedersen
Ordet "pilt" er afledt af det oldnordiske ord "piltr", der hentyder til "en lille dreng".
 
Anvendelsen af ordet i den betydning beror rimeligvis på stenhobenes menneskelignende form, og kan sammenholdes med naturnavnet "Knægten" og stednavnene "Hellig Haagen" "Strage Mads", Krogede Didrik" og "Store Stine".

I bornholmsk sprogbrug er ordet udelukende brugt til at beskrive kegleformede stenhobe, der har tjent til at vise vej bl.a. gennem det gamle lyngområde Højlyngen.

En anden og nok ældre betegnelse er en "varp", der også kendes som vejviser-varder fra Norge og Sverige.

I Paradisbakkerne finder man også andre endnu bevarede pilte, og det kan tænkes, at folk, der kom fra området syd for Paradisbakkerne i gamle dage for at komme til sognekirken Skt. Ibs Kirke først har søgt mod Søndre Pilt.
 
Herfra har de taget bestik af Østre Pilt og Midterpilt, hvorfra man kunne se Aarsdale Ret, Vestre Pilt og Nordre Pilt. Herfra kunne kirken ses i det fjerne.
 
Tryk her og læs mere om øens vejviservarder.
 
I nyere tid er skoven vokset op, selvom fredningen af området omkring Midterpilt i 1930'erne netop blev vedtaget for at bevare landskabet som det så ud i hine tider.
 
Stendalen umiddelbart Øst for Midterpilt er særdeles smukt iseroderet med større bevoksninger af forskellige arter bregner, bl.a. Rundfinnet Radeløv.
 
NV for Midterpilt finder man på stien ned ad Tamperdals sydskråning en større diabasgang, der i lige linje fortsætter mod NØ til Gule Hald i Listed.
Kæmpesten - mellem Tamperdal og Majdal
Endelig ligger der midt på den nu frilagte lyngflade NØ for Midterpilt en temmelig stor vandreblok.
 
75 tons! vurderer naturvejleder Erik Lind den til at være i bogen "Kom med i Paradiset".
Højlyngsstien og de to lokale BLÅ og GUL sti mødes umiddelbart nord for Midterpilt
Stendal syd for Midterpilt
Rundfinnet Radeløv i Stendal
Gravhvepsen Cerceris med beboelse i sti ved Midterpilt sommer 2019
Rende i Tamperdalgranit
Tamperdal-diabasgang
Tamperdaldiabas
Gule Hald-diabasgang ender i Tamperdal
Sphagnumsump øverst på klippeplateauet mellem Tamperdal og Majdal