141 Helletsbakkerne
Helletsbakkerne
Helvedesbakkerne
Optisk telegraf
I middelalderen var der så langt tilbage, der findes skriftlige kilder, et område nord for bakkerne med tre gårde, der må have ligget i paradislignende tilstand, heraf navnet Paradisbakkerne. Tryk her og læs mere.
Som modvægt til dette var der i den østlige kant af bakkerne en gård, kaldet "Helluide-gård", senere "Helledsgaard" - på godt dansk Helvedesgaard! Bakken umiddelbart vest for gården fik derfor betegnelsen Helvedesbakken!
Senere gårdejere har åbenbart følt navnet belastende og ændret det til Helvetsgård og Helletsgård og dermed Helvetsbakkerne og Helletsbakkerne.
Højdepunktet i disse bakker blev i 1700-tallet benævnt Rytter Kull, 109 meter over havets overflade.
Bakkerne blev målt op og matrikuleret ud i 1802. De lynglodder, der lå nærmest gårdene blev efterfølgende "overdraget" til disse. Således matr. 149ay til Rabekkegaard og 149az til Helletzgaard. Læs mere her.
Endnu medens Højlyngen lå hen som "fællesgræsning" blev der samlet "heksemel", tryk her og læs mere, men efter den påbegyndte tilplantning blev det vanskeliggjort, og Nexø Apotek holdt i 1903 helt op med at købe heksemel.
I 1910 annoncerede ejerne til Rabekkegaard og Ellesgaard endvidere i Bornholms Tidende, at "Al Heksemelsplukning for Eftertiden er forbudt" på deres lynglodder.
Efter tilplantningen af det tidligere lyngområde er stedet i dag sløret og betydning for almenheden mindsket.
Svanekegranit
Geologisk er området særdeles spændende, idet undergrunden består af den røde grovkornede Svanekegranit, og der har været brudt sten både ved Rabækkegård og Helletsgård.
Optisk telegraf og bavne
I nyere tid er der anlagt en ny sti, og med udgangspunkt i Oxemyre-P-plads fører den ind gennem disse Helvedesbakker, og man møder hurtigt en kampestenshytte, der er resterne efter den optiske telegraf, der var i funktion frem til 1868.
Som et supplement til bavnerne og for at få en hurtig og sikker kommunikation rundt på øen og mellem Bornholm og Christiansø indførtes i 1811 den optiske telegraf.
Sådan en optisk telegraf eller semafor blev udviklet af en franskmand, Claude Chappe, i 1792.
Ved hjælp af en høj mast med 10 vinger, der skiftevis kunne åbnes og lukkes, kunne man meddele sig over store afstande til hinanden i op til 1024 forskellige kombinationer med hver deres betydning.
Her på øen var den optiske telegraf af en lidt anden konstruktion som beskrevet af Jens Chr. Skaarup i bogen De bornholmske Kystskanser fra 2016.
Den bornholmske udgave af en optisk telegraf havde færre vinger, alligevel kunne man komme op på mere end 800 signaler!
Der blev oprettet syv stationer: Hammeren, Ruts Kirke, Rønne, Knudsker, Rytterknægten, Helvedesbakkerne, Højager i Østerlars og Christiansø, alle beliggende på høje punkter, således, at det var muligt at se fra den ene station til den anden.
Men, før oprettelsen af denne optiske telegraf var der også på Helvedesbakken en bavne. Tryk her og læs mere om de bornholmske bavner.
Stien fører videre ud til stenbruddet med en fantastisk flot udsigt over østkysten. Helletsgård Stenbrud er det eneste igangværende i Svaneke-granittens udbredelsesområde.
Midtvejs mellem P-plads og stenhytte bemærker man et her i landet usædvaligt skovtræ, en "Ægte kastanje", der sammen med en eksotisk Eg må være plantet for år tilbage - ihvertfald hører de ligesom ikke hjemme sammen med skovens øvrige rødgraner.
Der går også et spor gennem skoven fra Helletsgaard til Klint i Paradisbakkerne, men det er sjældent brugt og er vanskeligt at se i skovbunden i dag.
Det blev holdt farbart dengang, Foreningen Bornholm havde en Nexø-afdeling, og det er mange år siden denne blev nedlagt.
