192 Smålyngen
Smålyngens opdyrkning
Smålyngen hedder sådan, idet den tilbage i tiden har været adskilt fra den Store Lyng, eller som man normalt benævner den, Højlyngen.
Måske ville et bedre udtryk til Smålyngen kunne være Lavlyngen!
Gårde var i tidlig middelalder placeret omkring lynghederne, men de såkaldte udbyggere eller mere bramfrit lyngpikkere slog sig ned, byggede en beboelse og dyrkede så meget jord op, man orkede.
Ved jordfordelingen og matrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet blev der lagt grænser ud i området, og der blev sat hegn og gærder op omkring lynglodderne.
Det overskydende vand blev ledt væk i grøfter og med Hedeselskabets fremmarch i slutningen af 1800-tallet var området fra at være et større hedelandskab blevet omdannet til et småskalaagtigt landbrugsland.
Dog endnu et stykke tid med lyngflader, hvor dyr kunne græsse og botanikken fortsat kunne finde frirum.
Smålyngen var ikke et område, der har fristet datidens botanikere som Ipsen og Bergstedt, men planterne har været her, og midt i 1900-tallet var det endnu muligt f.eks. at opleve udstrakte flader af f.eks. den sjældne orkidé Salep-Gøgeurt på tidligere afgræssede lyngflader.
Selvom Smålyngen generelt er et fladt landskab uden alt for mange bakker fik man placeret en bavne i området umiddelbart vest for Høgegård. Tryk her og læs mere om øens bavner.
Mange af lyngfladerne blev tilplantet med især skovfyr i slutningen af 1800-tallet og plantevæksten havde at indrette sig herefter!
Men, den helt store ændring i plante- og dyreliv er sket gradvist fra midten af 1900-tallet og frem, idet det ikke mere var rentabelt at drive disse små landbrug.
Danmark kom ind i EF i 1972, og et hovedargument var, at man skulle følge England med den store eksport af bacon ind i Fællesskabet.
Effektiviteten i det bornholmske landbrug skulle øges, og en af forudsætningerne var, at man på grund af miljøregler ikke kunne udvide svineproduktionen uden, at man skaffede sig harmonijord.
Mange ældre landmænd afviklede deres landbrg - beholdt beboelsen men solgte jorden fra.
De mange udbyggere på Hammers kort fra 1646-50 kom tilbage i landskabet helt uden jord, men en ting har ændret sig siden da.
Hedelyngen er også forsvundet, idet næringsstofferne i jord og luft er øget betragteligt.
Da disse næringsstoffer fremmer en vækst af især græs- og buskvækst er Hedelyng stille og roligt blevet fortrængt fra området, der ikke mere kan kaldes "Smålyngen"!
Med landbrugets meget store maskinpark kan man i dag fjerne tidligere store forhindringer som sandstens-haller og tørlægge engdrag gennem dybe grøftegravninger.
Så, det er ikke mere i Smålyngen vore turister kan hente sine naturoplevelser!
