Lergravningen i Bagågraven begyndte omkring år 1900 efter at man havde opgivet at fortsætte i den nu vandfyldte Smaragdsøen, og det afrømmede materiale blev deponeret på stranden ud for graven.
Stedet er lokalt blevet benævnt "Lertippan" - Lertippen og kan "geologisk" sammenlignes med Kullatippan tættere på Hasle.
Det er først efter at gravningen efter ler omkring 1990 var afsluttet og efter at den var fyldt op med vand, at denne lergrav efter forslag fra amatørgeologen Martin Holm har fået navnet Pyritsø.
Bagågraven 1976 - der graves fortsat i bunden af graven
Medens gravningen foregik var det en yderst fin geologisk lokalitet, og det var i de friske vægge muligt at se hvordan lagene skiftede mellem de sorte kulførende lerlag, sandsten og de grå lerlag, som blev anvendt til fremstilling af Hasle Klinkers forskellige slags teglstens-produkter. Tryk her og læs mere.
I følge oplysninger i "Geologisk set Bornholm"
"er den såkaldte Bagå Formation dannet nær kysten på en stor slette i et delta i Mellem-Jura periodens landskab.
Sandet er aflejret i flodløb, der har snoet sig gennem deltaet, og mellem flodløbene er der aflejret ler, når vandet i perioder har overskyllet de omkringliggende flader.
Landskabet har været delvis fyldt op med planter og træer, og sandlag med granitblokke er aflejret i mudderstrømme, der er gledet ud over deltafladen."
Aflejringerne i Bagågraven forekom i det midterste af Jura-perioden for omkring 170 millioner år siden.
Planer om losseplads i Bagågraven
Gravningen af ler ophørte i slutningen af 1980'erne, og det store hul i jorden, der bare lå hen "til ingen verdens nytte" - andet end at være yngleplads for lille præstekrave og digesvale en sjælden løbebille og latterfrøer samt grønbroget tudse - fik mange mennesker til at tænke kreative tanker.
Bl.a. ønskede mange at indrette et større deponi her for øens affald, men især den lokale modstand i Sorthat-Muleby forhindrede disse planer i at blive ført ud i virkeligheden.
I stedet blev den vandfyldte grav navngivet Pyritsø efter de mange klumper narreguld med det videnskabelige navn Pyrit, der så rigeligt forekom i gravens kullag. Tryk her og se sådan en klump pyrit.
Bornholms Tidende 31. januar 1987Pyritknold - narreguld
Mellem havet og graven ligger i dag resterne efter afrømningen, den lokalt benævnte Lertippan, og tiden vil vise, om den kan holde stand mod havets nedbrydende kræfter eller om havet på et eller andet tidspunkt i nærmere fremtid får kontakt med søen - for så er der pludselig opstået et nor med de fordele for fritidsliv, et sådant kan indebære.
I dag, 2016, ligger søens overflade 50 cm over dagligt vandniveau på den anden side af Lertippan.
Pyritsøen - en stille sommermorgen
Fodspor efter dinosauruser
- og så var det, at det skete, at Ph. Stud. Jesper Milan i foråret 2004 kiggede nærmere på de fritvaskede sandstensblokke for foden af afrømningen og kunne konstatere det, man længe havde gået og håbet på!
Nemlig, beviset for, at der har gået dinosaurer på bornholmsk jord - for 170 millioner år siden! Tryk her og læs mere.
I dag er Jesper Milan leder af Geomuseum Faxe, men han er fortsat interesseret i at finde flere spor efter dinosaurer i området.
Der er fundet to forskellige aftryk af fødder, et, der skyldes en såkaldt Sauropod og et andet, der har tilhørt en Ankylosaurus. Det er der blevet en spændende artikel ud af, læs her.
"Fødderne" har fået en fremtrædende plads på NaturBornholm, men når der nu er fundet to forskellige aftryk af dinosaurusfødder, så kan der vel også være et tredje og måske et fjerde - fremtiden vil give svaret, men alle kan være med i jagten!
God fornøjelse!
Rovdinosaurusfod-aftryk spottet af Ulla og Stig Peberholm
Og det var netop det, der skete, da Ulla og Stig Peberholm i 2010 under en fisketur spottede endnu et aftryk i sandstenene, og denne gang et aftryk efter en rovdinosaurus.
Og, uden at forudskikke fremtidens hændelser, er dette helt sikkert ikke det sidste fund. Så fortsat god jagt!
Og ganske rigtigt!
Kurt Pedersen spottede den 22. maj 2016 aftrykket i denne sandstensbrokke og antog, at det MÅTTE være endnu et aftryk ag en dinosaurus
På en Naturhistorisk Forenings ekskursion 22. maj 2016 med Jens Kofoed som leder fandt Kurt Pedersen endnu en "brokke", der kunne tyde på, at være en dinosarus' fodaftryk.
Havets bølger bryder afrømningen ned
Den større sten på stranden i marts 2019
En større sten ved en udsigtsbænk har været et ganske godt pejlemærke i denne proces, og ved højvandet i januar 2012 er bænken kommet betænkeligt tæt på afgrundens rand.
Kig nærmere på forløbet de seneste år ved at trykke her.
Til orientering for stedets besøgende har Projektet Det maritime Hasle og NaturBornholm fremstillet en informatationsgamme ved indgangen til området.
Her er den spændende historie med de mange fund af dinosaurer fortalt med flotte illustrationer af kunstneren Ben Woodham. Kig nærmere ved at trykke her.
Informationstavle vedrørende dinosaurerne i området
De senere års vestlige storme med forhøjet vandstand har resulteret i, at en del af afrømningen efterhånden er skyllet ud i vandet og fjernet fra stranden.
Endnu adskillige sandsten med mulige spor efter dinosaurer
Smaragdsø og Bagågrav i 1956. Foto tilhører Kongelige BibliotekTipvogns-trækket fra bunden af Bagågrav i 1956. Foto tilhører Kongelige BibliotekBagågrav-trækket og tipvognspor til Klinkerfabrikken. Foto tilhører Kongelige BibliotekBagågraven i 1974. Foto: Jens Bruun-PedersenBagå-grav sidst i 1970erne. Billedet tilhører Bornholms MuseumKort over Bagågraven omkring 1960 efter Helge Gry, vist i Geologisk set Bornholm side 173.Bornholms Tidende 22. september 1992Træk af tipvogne fra Bagågravens bund - et rustent minde om industrieventyret ved BagågravenKaoliniseret granit - bragt til området af en mudderstrøm. Foto: Jens Bruun-PedersenAfrømning på Lertippen i 1987Pyritsøen fra luften 2012Sprækker forud for nedskridningSprækker i afrømningen forud for nedskridningAktiv erosion fra Lertippen vinteren 2019Skråtstillede lag af ler, kul og sand sommeren 2018Kul lagdelt over ler og sandJesper Milàn ved det først fundne dinosaurfodsporDet andet fundne sporBagågraven i 1987, der graves fortsat ler og smides afrømning ud fra LertippenEkskursion til afrømningen fra BagågravenKurt Pedersen viser sit fund frem for lederen Jens Kofoed 22. maj 2016En anskueliggørelse af, Kurt Pedersens fund rent faktisk er et fodaftryk efter en dinosaurus!Lerjernsten med plantefossiler fra JuraPlantefossiler i lerjernsten
