28 Klinkertoget - Klympen
Klinkertoget
Klympen
Hasle Lystskov
Hasle havn blev første gang udgravet som en råstofgrav i 1830'erne, idet man havde opdaget, at der var en ret stor forekomst af kul på stedet.
En ny uddybning foregik i 1870'erne, og der blev etableret en skinnevej fra kulværket i skoven, det senere Hasle Klinker og Chamottestenfabrik.
Populært sagt, var det øens første jernbanelinje mellem to destinationer, i begyndelsen med hesteforspand, - men efter 1936 motoriseret. Tryk her og læs mere.
Godt nok var der tidligere anlagt to spor mellem Sorthat Kulværk ved Rævehuset/Skovly og havet samt Bagågraven, den senere Pyritsø, tryk her, men banen mellem fabrikken og Hasle Havn var bygget på et permanent tracé.
Endnu i 1960'erne var toget i drift og transporterede varer fra fabrikken til udførsel over Hasle havn frem til 1963.
På Hammers kort over denne del af "Clemensker Sogns Strandmark" fra 1746-1750, noterer man en stedbetegnelse: Klumpe Hall.
I tidens løb er navnet "moderniseret" efter den bornholmske udtale. Først "Klømpijn" og siden "Klympen", som stedet hedder i dag.
Det er navnet på en af de største vandreblokke, øen har haft. "Høj som et hus", som det er skrevet!
På grund af den generelle mangel på granit på denne del af øens vestkyst, blev den sprængt i stumper og stykker, og de tildannede brosten skulle i sin tid være lagt i en del af Hasles Vestergade.
I bogen "Danmarks Kæmpesten" har August F. Schmidt skrevet om stenen og benævnt den som "en smukt formet Klippeblok, der lå fremtrædende på Strandbredden, vistnok omtrent ved Skellet mellem Hasle Bys Jorder og den tidligere Klemensker Strandmark, nu Hasle Landsogn.
Stenen skulle være slynget af en Jættekvinde fra Sverige mod en Kirke på Bornholm, vistnok Knudskirke".
Endnu ligger der nogle få rester efter den tidligere så store sten, også kaldet "Lilaklømpijn".
Lokalhistorikeren Arne Ipsen har skrevet om stenen, tryk her.
"Toget" kørte over Hasle Fælled med excerceerplads og skydebane fra 1863 og videre ind i skoven, som blev plantet i anden halvdel af 1800-tallet.
Ved den gamle sognegrænse passerede det sogneskelstenen med inskriptionerne "K" for Klemensker og "H" for Hasle. Endnu en tilsvarende sten står tættere på stranden.
Et par stene, der med deres sigtelinje var så vigtige i datidens afgørelser, om et skibsvrag på stranden tilhørte det ene eller det andet sogn! Tryk her og læs mere om datidens tvistigheder sognene imellem.
Tæt på stenen, nærmest stranden og på Klemensker Strandmark-siden er der opført nogle fiskerskure, og en mindre havn er anlagt for foden af kystskrænten.
Efter initiativtageren, Peter Olsen, hedder stedet "Peter Olsens havn". Bl.a. er et redskabsskur bygget op med en båd som tag!
Endnu længere mod nord helt ude på kysten ligger en skanse, der har fået navnet Sankt Anna.
Undersøisk rev
De geologiske formationer i Hasle Klint, tryk her og læs mere, forsvinder fra overfladen umiddelbart syd for "Peder Olsens Havn".
De løse sandstenslag er eroderet bort i tidens lange løb, men det hårde siltstenslag danner fortsat et undersøisk rev på lavt vand parallelt med kysten.
Ved pålandsvind manifesterer det sig ved en kraftig bølgegang mod stranden og efterfølgende stærk vandstrøm bort fra stranden og gennem de såkaldte "hestehuller" i revet.
Det gør, at det er forbundet med stor livsfare at bade her ved bare en let pålandsvind, da strømmen af vand under alle omstændigheder skal søge tilbage ud på den ydre side af det vandstandsende rev!
Et opslag i Gyldendals Store Danske Ordbog forklarer ordet hestehul med at være:
"Hestehul er et populært navn for revlehul. Navnet kommer af, at søfolk i gamle dage kaldte revler for heste".
Og videre:
"Revlehul er et tværløb gennem en revle. Det vand, som bølger skyller ind over revlen mod stranden, søger tilbage mod havet gennem de laveste steder på revlen. Strømmen koncentreres her og kan opnå stor udadrettet hastighed og dermed erodere dybe kanaler, som under visse vind- og bølgeforhold kan være farlige for badende".
Hasle Lystskov
Den nordlige del af Sandflugtsskoven blev overtaget af Hasle Købstad i 1891, og lidt nord for Ørnekullerne, bestående af en høj og 7 røser, har man rejst et mindesmærke over Hasles foregangsmand Lærer H.C.Siersted, der døde i 1907, men som i mere end en menneskealder havde været med i alt, hvad der rørte sig i og omkring Hasle, bl.a. tilplantningen af skoven.
Ørnekullerne eller Urnekullerne?
Lokalt har man været lidt uenige om navnet på nogle små høje i skoven. Se her, hvad man har kaldt dem siden 1808, som beskrevet i bogværket Bornholmske Stednavne.
I forbindelse med den øgede turiststrøm til øen fra især Tyskland, blev der i 1912 bygget et Hasle Badehotel i skoven mellem Ørnekullerne og havet.
Hotellet eksisterer ikke mere, idet det brændte ned til jorden i 1935 og på dets areal er opført et sommerhusområde, kaldet Campanella.
På Hasle Fælled er opført et vandrerhjem, bestående af de træbarakker, der under sidste verdenskrig udgjorde Levka Lyttestation.
Tryk her og læs mere.
Skoven er i dag særdeles afvekslende. I skovbunden finder man flere bevoksninger af nyindvandrede nordiske arter af Vintergrøn og Knærod, se her, og i flere af de større træer finder man sortspætternes store redehuller. Fuglene selv er dog forsvundet fra øen.
Om vinteren rummer skoven en overnatningsplads for kragefugle, der fra hele Nordvestbornholm søger herind ved skumringstid
