4 Onsbæk
Onsbæk
Rønne Plantage
Onsbæk, som i dag er synonym med det større skovområde mellem Rønne og lufthavnen har navn efter "bækken, der løber i Odins dal".
Hvorfor dalen lige skulle have navn efter den nordiske gud Odin fortaber sig i fortidens tåger, men ifølge stednavnebogen havde den dette navn allerede i 1600-tallet.
Tidligere skovfoged Viggo Hansen har i sin bog: "År og dag i skoven" fra 1966 skrevet et indgående portræt om dette naturområde, som han havde været Skovfoged for siden 1939.
I middelalderen havde Rønne by 640 tønder land udmarksjord, den såkaldte Rønne Fælled eller Rønne Byvang. Den lå som en stenet og upåagtet lyngmark, hvor byens dyr gik og græssede om sommeren.
Den strakte sig ud til Vellensåen, der dengang som nu dannede grænsen til Nylars sogn, og her finder man fortsat en grænsesten til Nylars sogn.
I slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet blev der både gravet efter ler og kul i området, og det fremmede en sandflugt, som i Strandmarkerne mellem Rønne og Hasle, og dette område fik benævnelsen "Hvide Sand".
Rønne by havde et ønske om at få tilplantet Rønne Fælled, som det med gode resultater til følge var gjort med sandflugtsarealet mellem Rønne og Hasle. Men, man havde ikke pengene.
Man ansøgte i 1842 om 200 Rigsbankdaler i 10 år af "Etatsrådsinde Marie Kofoeds Legat til nyttig Anvendelse paa Bornholm" og fik dem.
I 1843 indhegnede man omkring 200 tønder land med et ca. 150 cm. højt kniplingsgærde, altså ikke noget stengærde, og der blev etableret tre led: Tingstenene, Uglegaderne og Stampen, og de tilknyttede ledvogtere skulle tilse, at "ledene var lukkede samt våge over, at intet brud skete på hegnet og forebygge fremmede kreaturers græsning på byens frihed".
Endelig skulle de have "strængt tilsyn" med de 200 tønder land, der var indtaget til skovkultur.
Plantnings- og såarbejdet tog man først fat på i 1845, og i 1866 ansatte Rønne byråd forstkandidat Christian Jespersen som tilsynsførende for Rønne Plantage, og som sådan virkede han til sin død i 1901. På 25 årsdagen for hans dødsfald rejstes i Onsbæk i 1926 en mindesten for ham.
Da en stor del af tilplantningen foregik med Skovfyr, som på det tidspunkt var et relativ sjældent brugt træ på øen, vandrede en ny og mere højnordisk flora og fauna ind i skoven.
Men, også Østrigsk Fyr og Douglasgran eksperimenterede Jespersen med, og fortsat kan man nyde de grandiose Østrigsk Fyr ved Galløkken Camping samt i bevoksningen yderst på skrænten nord for Onsbæk.
Også svampefloret er særdeles rigt, og om sommeren kan man være heldig at finde så sjældne blomster som Linnea samt Enblomstret og Liden Vintergrøn.
Fuglelivet er rigt, og i en periode fra midt i 1960'erne og godt 25 år frem har et par sortspætter haft fast tilholdssted i Onsbæk. Bl.a. blev hannen i dette par mere end 15 år gammel, og det er vist aldersrekord i de kredse!
Sortspættens udmejslede redehuller benyttes af andre dyr i skoven, f.eks. benytter mange egern dem i vintertiden, og om sommeren er bestanden af alliker stor her i området.
Hører man en stille vinternat nogle "indianerlignende: ho-ho-ho-ho-ho-ho" i skoven, så har man gjort en god iagttagelse - så er det perleuglen, der har set sig varm på et af sortspættens udmejslede redehuller og med stor intensitet forsøger at holde kønsfæller på stor afstand samt lokke en af det andet køn tættere på.
Rønne Fælled var i middelalderen en "upåagtet lyngmark" med mange sten. Sten, som blev aflejret her i forbindelse med isens bortsmeltning for omkring 20.000 år siden.
For en periode stoppede isfronten sin tilbagetrækning, og over en strækning fra Onsbæk over Grisby til Blemmelyng har man i alle tider haft et forholdsvis stort antal vandreblokke i og ovenpå jorden.
Vore forfædre har udnyttet flere af dem i deres gudedyrkelse, og Offerstenen har f.eks. en stor skålgrube midt på stenen.
Ørnestenen ovenpå datidens nordlige flanke af smeltevandsfloden. Det er en bautasten, rejst af folk ovenpå en lille stenrøse. Hvorfor den har betegnelsen efter en ørn, fortaber sig i fortidens dunkle tåger.
Dog, den nærliggende lokalitet Arnager har netop noget med fuglen ørn at gøre. Tryk her og læs mere.
Man kan derfor forestille sig, at netop Ørnestenen i middelalderen har været en foretrukket "højtragende" siddeplads for stedets ynglende ørne!?
Længe før plantningen af skov i området - og efterfølgende anlæg af lufthavn!.
Tingstenene ved udmundingen af nutidens Robbedalevej i Aakirkebyvej henviser til tidligere tiders retsafgørelser! Tryk her og læs mere.
Hotel i Onsbæk?
Et påtænkt hotelbyggeri i Onsbæk i 1972 fik Fredningsnævnet til at træde i karakter, og den 22. november 1976 afgjorde Overfredningsnævnet, at der for tid og evighed IKKE skulle ligge noget hotel i denne skov.
Tryk her og læs fredningsnævnskendelsen.
