9 Blemmelyng
Blemmelyng
Robertsdale
Skrueaks
I middelalderen var Blemmelyng et større lyngareal, der hang sammen med Rønne Søndre Udmark og næsten strakte sig ud til Storlyngen eller Højlyngen midt inde på øen og hvor hvor kreaturer, heste, får og gæs fra gårdene i de tre tilstødende sogne Knudsker, Vestermarie og Nylars blev drevet ud på græs om sommeren.
Området har ikke siden jernalderen været i landbrugsmæssig drift i "nyere tid", og efter udskiftningen midt i 1800-tallet er store dele af lyngen blevet plantet til med skov, Nylars og Knudsker Plantager. Derfor finder man flere steder i lyngen/skoven endnu bevarede oldtidsagre.
Læs mere om disse fredede fortidsminder under Paradiset ved at trykke her.
"Blemme" er et udtryk, der allerede har været i brug i 1500-tallet i formen "Udi Blemme" eller "I Blemme" og antages at komme af det gammeldanske "blæma" i betydningen en blegn eller en vable som en "ophøjet eller vædskefyldt plet på huden".
Som naturnavn antages det at betyde et areal, der er opfyldt af tuer eller mindre forhøjninger. Og op til dette landskab har der i Nylars sogn ligget tre gårde, Blemmegård 24. Slg., Immingegård 25. Slg. og Smedegård 26. Slg., der alle i middelalderen blev kaldt "i Blemme".
Ved vejgaflen mellem Plantagevej og Blemmelyngvej er der i Onsbækkens leje og brinker en let forvitret og smuldrende rød granit, der viser, hvordan øens landoverflade kan have set ud, inden nexøsandstenen blev aflejret for mere end 570 millioner år siden.
Der fandtes på dette tidspunkt ingen egentlig plantevækst, og landskabet må have været ørkenlignende, selv om klimaet var tempereret.
Granittens røde forvitringsfarve, som går igen i nexøsandstenen, er derfor ikke et tegn på forvitring under et ørkenagtigt klima, men skyldes derimod forvitring under iltende forhold i et klima med rimelige mængder nedbør.
Derved er granittens mørke mineraler blevet omdannet til det røde, jernholdige mineral hæmatit, og en uforvitret pegmatit viser, at granittens struktur er intakt trods den dybtgående forvitring.
På den nyetablerede golfbane ved Robertsdale er der i nyere tid fjernet en del større moræneblokke, der var vokset frem i overfladen af græsmarken og som på en pædagogisk fin måde anskueliggjorde den første opholdslinje, "Robbedalelinien", for isranden under isens afsmeltning for mere end 13.000 år siden.
Da stenene generede golfspillet, mente ansvarlige bestyrelsesmedlemmer, at de skulle fjernes, selvom deres tilstedeværelse havde stor geologisk og naturhistorisk værdi.
Stenene blev i samlet bunke og kastet ud over de geologiske formationer fra kridttiden i Møllebugten ved Hotel Fredensborg! - og her ligger de fortsat!
Denne Robbedalelinie har ellers givet sig tydeligt til kende i Rønnes østre udkant og kan følges fra Rønne havn over Cudtslund, Rønne Plantage og Robertsdale samt Tornhøj, Rolfshøj og syd om Vellensgård.
Både i skoven ved Curdtslund, i Vidunderskoven syd for Marthasminde og i Rønne Plantage Vest for Robbedalevej finder man dog fortsat store mængder af sten fra denne stilstandslinie.
Bleghald. Midt i Blemmelyng har der ligget en sten, noget større end mange af de andre. Den ligger der stadig, og navnet hentyder til, at den virker noget lys.
Den er medtaget i den liste over de 100 største Kæmpesten i Danmark, som GEUS har samlet på en hjemmeside. I løbet af sommeren 2019 er denne liste imidlertid vokset til 127 sten!
Tryk her og læs mere om Bleghald på GEUS' hjemmeside.
Den er vurderet til at veje 80 tons og bestå af granit fra Karlshamn i Sverige. Den er altså en ægte vandreblok, ført hertil af isen under seneste istid.
Klippeløkker
I de såkaldte klippeløkker på denne stilstandslinie har der været en plantevækst, som ikke er fundet andre steder på øen.
Således har der i nogle græsningsløkker til Skovgård og Kroggård vokset en særdeles sjælden skærmblomst: Brændeskærm samt orkidéen Skrueaks, der i anden halvdel af 1900-tallet ikke havde andre voksesteder i hele Norden end denne ved Blemmelyng!
Løkkerne blev fredet i håbet om, at det kunne være med til at fastholde planterne på øen. Men, .....
Tryk her og læs mere om Skovgårdsfredningen fra 1946, nr. 1 på omstående kort og her om Robertsdalefredningen fra 1976, nr. 2 på kortet.
Planterne har efterhånden ikke været set her i snart 40 år, og årsagen til denne tilbagegamg er den så tit omtalte strukturudvikling i det danske landbrug, hvor man ikke mere benytter sig af at have heste og ungdyr på de her på øen tidligere så karakteristiske græsningsløkker.
Tryk her og se fredningens udstrækning på Skovgård i dag - dækkende tæt skov!
I golfbanens tætklippede græs kan man derimod i lune sommernætter opleve et festfyrværkeri af grønt lys.
Det er Sankt Hans-orme, eller rettere hunnen af billen med det videnskabelige navn Lampyris noctiluca, der er parringsvillig og med sit lys tiltrækker hanner, der flyver i området.
Robertsdale er som Vellensåen en gammel smeltevandflod, der kan følges fra området nordvest for Blemmelyngvej ved husmandsstedet "Robertsdale" og videre østpå over golfbanen og landevejen ved Østerborg for at slutte af ved Rolfshøjgravene.
Mange oldtidsfund i dette dalstrøg tyder på en større menneskelig aktivitet i fortiden.
Blandt de mere synlige levn finder man endnu flere bautasten til datidens form for markering af et større antal røser.
Tingstenene
Peder Nikolai Skougaard har i sin Beskrivelse over Bornholm fra 1804 skrevet om Tingstene:
Ved Vejen fra Rønne til Nekse, imellen Tækkereledet og Robbedale er en Samling af Stene oprejste i en vis Orden, men nogle ere faldne omkuld. Disse Stene kaldes Thingstene og ere endnu en Mindelse om de forrige gyldne, demokratiske Tider, da Thingene holdtes offentlig under aaben Himmel, da alle Bønder mødte på Thinge for at enten Samtykke eller forkaste de Stores: Kongerrnes og disse Befalingsmænds, Beslutninger Landet angaaende.
M K Zahrtmann har i Bornholmske Samlinger Bind 13, side 2 imidlertid imødegået denne udlægning af stenenes betydning. Tryk her og læs mere.
I dag findes der fortsat en lokalitet, hvor man kan opleve et tingbord, Fladehalle i Almindingens Østre Indlæg. Tryk her
Grisby
Grisby var stedet, hvor man kunne holde grise, det måtte man nemlig IKKE på den anden side af stengærdet på Rønne Søndre Udmark
"Der var tilgået Ledvogterne ved Tingstenene... følgende Instruks:
Foruden de Pligter, der paahvile dem med Hensyn til at holde Leddene lukkede, vaage over, at intet Brud skeer paa Hegnet, at forebygge fremmede kreaturers græsning paa Byens Frihed, skulle de og i Fremtiden have strængt Tilsyn med de ca. 200 Tdr. Land, der var indtaget til Skovkultur"...
Viggo Hansen: År og Dag i Skoven 1966.
Vestligst i bebyggelsen ligger/lå "tækkerehuset", som i sin tid var beboet af en tækker. I dag hedder stedet Vennerslyst, og i dets have står en af Bornholms sidste helt friske Skovelm, der har overvundet Elmesygen.
