Af Paradisbakkernes mange dalsystemer er Majdal den største og mest dominerende. Ruten "Gul trekant" passerer lige forbi.
Da man i middelalderen hentede lyng til bl.a. opvarmning af huse og dyrefoder, kendte man til udtrykket "Lyngmaj".
Det var navnet på de små træer, der blev anbragt lodret i de fire hjørmer af et lynglæs, der skulle "bindes" inden hjemturen.
I Paradisbakkerne har man i hele middelalderen hentet lyng, og i Majdalen har der på grund af de fugtige forhold altid vokset småkrat af birk og tørst, hvoraf man let har kunnet finde egnede træer til binding af læssene.
Omkring århundredeskiftet 1800/1900 virkede Valdemar Myhre som fotograf i Svaneke, og Paradisbakkerne var et af hans yndede besøgsmål.
På oven viste billede fremgår, at opvæksten i og ved Majdal for 100 år siden var ganske begrænset.
I dag er klipperne særdeles slørede af opvækst, medens det frie vand fortsat ligger som en tørvemose med tørvemosset Sphagnum og bladmosset Jomfruhår i hvælvede tuer.
Majdalen er en særdeles spændende botanisk lokalitet. På de lodretstående klipper vokser forskellige arter lav, bl.a. Navlelav.
Ligeledes på klipperne, men mere skjult inde i revnerne finder man alle øens tre former for bregneslægten Radeløv!
Og så er der dalens fugtige og gyngende bund med vandhullerne Brillerne. Her er der både Tørvemos og den ligeledes sjældne Kær Mangeløv, samt Tyttebær og Blåbær i dalens umiddelbare nærhed langs vandrestien.
Revling forekommer almindeligt langs øens kyster, både på Hammeren og ved Dueodde samt i Sandflugtsskoven mellem Rønne og Hasle, men i indlandet er den sjælden og foruden et voksested i Borrelyngen kun noteret her fra Paradisbakkerne.