155 Kodal
Kodal
Landskabsfredning
Kodalen var tidligere den snævre og sine steder ret dybe sprækkedal, der i en NØ-SV-gående retning adskiller Helvedesbakkerne fra Paradisbakkerne.
I 1932 blev dalen på begæring fra Foreningen Bornholm fredet ved en deklaration, idet man, som der står i fredningsforslaget, fra Bestyrelsen for Ibsker Husmandsplantage på den ene side og Danmarks Naturfredningsforening på den anden side erkendte:
"at det er ønskeligt, at en del af Ibsker Højlyng bevares for Eftertiden i en saadan Tilstand, at kommende Slægter kan faa et Indtryk af Højlyngens oprindelige Udseende, og saaledes, at Billedet af dens geologiske Ejendommeligheder, de karakteristiske Sprækkedale, ikke udviskes"
Godt nok står der videre i deklarationen, at:
"De fredede arealer maa ikke bleplantes. Naar Kontroludvalget skønner, at der bør foretages Hugst i de bestaaende og senere opkommende Bevoksninger, foretages saadan Hugst paa Foreningen Bornholms Bekostning; Foreningen er da berettiget til at raade over de ved Hugsten fremkomne Skoveffekter m.v."
Se, det blev vedtaget i 1932! Man må sande, at den teknologiske udvikling har indhentet de gamle intentioner om at bevare Kodalen som i højlyngstiden.
Læs mere om fredningerne i Paradisbakkerne ved at trykke her.
Den omsiggribende forøgelse af luftbåren gødning har i den grad fået den såkaldte "grønne pest" til at tage overhånd og Foreningen Bornholm har ingen evne og økonomisk formåen i at bevare stedet efter deklarationens ordlyd!
Alligevel holder en af øens helt specielle planter, Nordisk Radeløv, fortsat stand i et par soleksponerede klipperevner i dalens brante klippesider. Tryk her og se en plante fra februar 2015.
På en tur "dalen rundt" vil man kunne opleve to seværdigheder for stedet. Hvis man fra Lindsvej går ind i dalen fra nordøst mod syd i dalens østlige side, vil man det første stykke gå højt og have et fint blik ned i og over den efterhånden helt tilgroede dal.
På et tidspunkt skal man "gå over dalen", og på turen op fra bunden bemærker man på det opragende grundfjeld en diabasgang.
En af de sjældne lokaliteter for dette fænomen inde midt på land, idet man langs kysten, og især mellem Listed og Svaneke, lettere kan se den renvaskede klippe brydes af sådanne gange.
Læs mere om diabasgangene ved Listed ved at trykke her.
Er man kommet godt ud på den N-S-gennemgående vej i bakkerne og følger den mod nord, passerer man på et tidspunkt Ligstenen.
Ligstenen. Det hed sig, at når nogen i Klinteby var døde og ligkisten af ligbærerne var på vej gennem bakkerne mod Skt. Ibs. Kirke, blev kisten sat på netop denne flade sten for at bærerne kunne puste ud efter den første hårde tur op i bakkerne.
Efter gammel tro måtte kisten nemlig ikke sættes på jorden.
Stenen er i nyere tid noget ildskørnet efter en tidligere heftigt brand i området, og den omgivende plantning af "nobilis-gran" leder just ikke tankerne tilbage mod fortidens Højlyng.
I bestræbelserne på at skaffe mere vand og hermed planter og dyr knyttet til vådområder i Paradisbakkerne har man genskabt et vådområde i forlængelse af Kodalsprækkedalen mod nord.
På grund af de opmagasinerede næringsstoffer gror denne Kodalsø mere eller mindre til med Bredbladet Dunhammer.
Dog i de tidlige forårsaftener er det så også her muligt at høre løvfrøer frembringe deres noget særprægede sang i hannernes kamp om at tiltrække hunner
