158 Gryet

Gryet

Bautastene - Menirer

Bautasten er aflange indskriftsløse sten, der er rejst på højkant. Internationalt går de under betegnelsen "menirer".

I den lille skov Gryet syd for Paradisbakkerne har stået mere end 100 bautasten, i dag er der kun 67. Navnet "Gryet" kommer af det oldnordiske "griut", og betyder en "samling af sten".

For at sikre området til vore efterkommere har Danmarks Naturfond købt stedet, og der er foretaget en gennemgribende pleje af stedet. Bl.a. er næsten alle nåletræer fjernet således, at man i dag kan opleve stenene lysåbent mellem eg og avnbøg.

Selv om Gryet ligger midt i landbrugslandet med stor deposition af kvælstof fra de større landbrug, har skoven bevaret sin egenskab i at have en udpræget morbund, hvor hvide anemoner og liljekonvaller vokser i stort tal.

På baggrund af en donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet Danmarks Oldtid i Landskabet har Kulturstyrelsen fået mulighed for at forbedre formidlingen af en række væsentlige fortidsminder i Danmark, heraf Gryet. Formålet er at skabe større opmærksomhed om og bedre adgang til fortidsminder i landskabet.

Bautasten

Bautasten kan stå på små stenhøje (røser) eller på steder, hvor rester af ligbrændingsbål er gravet ned i jorden (brandpletgrave).

Indholdet i disse grave viser, at det var almindeligt at rejse bautasten oven på sådanne gravsteder i den yngre del af bronzealderen og den ældre del af jernalderen (1100 f. Kr - 0).

Mange bautasten er imidlertid bare rejst. De står enkeltvis eller sammen i grupper. Sådanne grupper er gerne placeret på i øjnefaldende steder i terrænet, f.eks. på små næs ved kysten, på toppen af højdedrag eller ved vadesteder.

Netop her ved Gryet har Øleå sit oprindelige forløb og bautastenene står let forhøjet i forhold til det omgivende landskab.

Bornholm er det sted i landet, hvorfra man kender flest bautasten, henved 1000.

Mange er i tidens løb ødelagt eller anvendt som byggematerialer i fundamenter, i broer og lignende. Man antager, at der har været flere end 1000 bautasten på Bornholm. I dag er der kun bevaret omkring 250.

Mange af bautaerne er natursten med let hvælvet, isskuret bredside, svarende til de sten, der blev benyttet i de ældre dysser og jættestuer.

I den sydlige del af skoven ligger en stor røse. Her stod i sin tid den største af bautastenene i Gryet. Den blev fjernet i forrige århundrede og anvendt som gravsten på Nexø kirkegård.

I dag er den rejst på de ukendtes gravsted på Nexø Nye Kirkegård i Nexø Lystskov.

Sten i rundkreds - Domarringe

De fleste bautasten står i en tilsyneladende spredt orden. Andre står i grupper, som kan markere familietilhørsforhold mellem de gravlagte. Enkelte sten står i en kreds, som her.

Rundkredse af bautasten kaldes for domarringe.

De fleste domarringe kendes fra Sverige. I Danmark har vi kun to bevarede domarringe. Den anden står i Hjortebakke kun 3½ km vest for Gryet ad landevejen mod Aakirkeby. Tryk her og læs mere her.

I centrum af domarringen findes som regel en brandgrav.

Domarringen i Gryet har oprindeligt bestået af ni sten, hvoraf der står seks tilbage.

Røse uden bautasten - den står på Nexø Kirkegård!

Man har aldrig foretaget gennemgribende arkæologiske undersøgelser i Gryet, så man ved derfor ikke, hvorfor stenene er rejst, og hvor gamle de er.

Og dog.

Foråret 2024 blev der foretaget geomagnetiske undersøgelser i området, og de kunne afsløre tre "underjordiske" skibsformede røser, som meget vanskeligt kan skelnes i skovbunden.

De opsigtsvækkende fund blev offentliggjort i juli 2024. Tryk bl.a. her og læs mere.

For jagtens skyld har den tidligere ejer plantet rødgran ind i Gryet

Liljekonval - en duftende åbenbaring af en blomst, hvis blade kan forveksles med Ramsløg

Velkommen til Gryet - ikke et hvilket som helst sted på Bornholm - Danmarks Naturfond har købt stedet og Kulturstyrelsen har forsynet stedet med moderne infotavler

Store bautaer, der sender en hilsen fra en fjern fortid

Øens længste å, Øleåen løber i store naturlige slyngninger udenom Gryet

Bautaen på Nexø Kirkegård, har oprindeligt stået på røsen i Gryet. men flyttet herfra til en grav ved Nexø kirke og senere til kirkegården

Bautaen - med kors på Nexø Kirkegård januar 2020