Vis menu Søg

215 Klokkerpilten

Klokkerpilten

Klokkerpilten er en vejviservarde i Højlyngen, efter udstykningen i 1866 i den senere Pedersker Plantage. Læs mere om øens pilte ved at trykke her.
 
Til denne markante pilt er der imidlertid knyttet en historie, som relaterer sig til navnet Klokker:
 
Det var nemlig således, at Klokkeren, eller som det i dag er benævnt, Ringer og Graveren, ved Sct. Peders Kirke en dag skulle på en længere rejse med udsigt til, at han ikke kunne nå hjem inden solnedgang.
 
Han bad derfor sin søn om at forrette klokkeringningen ved solnedgang og tog på vandring over Lyngen.
 
Ved solnedgang gik sønnen op i klokketårnet ved kirken for at starte klokkeringningen, men straks han hørte det første klemt i klokken, blev han så skrækslagen, at han styrtede ned ad stigen og ud på kirkegården.
 
Han fortsatte ud af denne og tog benene på nakken for at løbe op i Højlyngen.
 
Mørket faldt hurtigt på, og drengen mistede orienteringen. Han lagde sig derfor til hvile på en lyngtue. Og her faldt han hurtigt i søvn for ikke mere at vågne!
 
Da faderen senere på aftenen kom hjem til Pedersker, fattede han mistanke om, at et eller andet var rav ruskende galt.
 
Sammen med nogle naboer begyndte han at lede efter drengen, og efter nogle dages søgen fandt de ham på dette sted i Lyngen.
 
For at kunne minde Klokkerens søn, rejste man her en stenvarde, der naturligt fik betegnelsen Klokkerpilten

Sildepilten

I Stednavnebogen fra 1950 er der en henvisning til Sildepilten, som den er angivet på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1805.

På kortet er den således placeret, at man må formode, at den er identisk med Klokkerpilten. 

Det var først efter 1866, at dette område var lagt til Pedersker Sogn, som dette sogns andel af Højlyngen og den senere tilplantede Pedersker Plantage.

Også på "Atlas over Danmark", udgivet af Adolph Bull i 1869 skulle den efter Stednavnebogen være angivet på dette sted, men denne kilde er ikke verificeret.

Klokkerpilten i Pedersker Højlyng
Klokkerpilten
Sildepilten fra Videnskabernes Selskabs Kort fra 1805