Vis menu Søg

223 Højlyngsvejen

Højlyngsvejen

- Myregårdsmyren

Højlyngsvejen ligger højt langs Aaker Plantage med en enestående udsigt over Sydbornholm.
Udsigt over Aakirkeby fra Højlyngsvej
Her blev den i anden halvdel af 1800-tallet afsat som en afgrænsning på Aaker Plantage mod syd og som en forbindelsesvej mellem de veje, der i middelalderen fungerede som drivgader op i Højlyngen.
 
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1950 beretter rydningsmanden Peter Jensen om et liv på Aaker Højlyng, Udmarkshoej, og fortæller om drivgaderne, ad hvilke kvæget blev ledet til græsning på Lyngen.
"Siegårdsgaden" overgik til Sigårdsvej.
 
"Harluegaden" førte fra Ravnsgård, og er senere overgået til Ravnsgårdsvej.
 
"Sortegårdsgaden" blev omkring 1900-tallet ryddet af en Mads Johan Næstved og tillagt hans lynglod.
 
"Store Myregårdsgaden" skulle også omkring 1900-tallet forlængst være under kultur.
Langs med Højlyngsvejen mod nord havde man ladet et stykke lyng ligge urørt for at sognets folk kunne have muligheden for at rive lyng og skære tørv, men som tiden gik, gik også denne tradition i sig selv, idet man havde fået bedre brændsel i den opvoksende skovs brænde.
 

Myregårdsmyren

Fra Højlyngsvejen falder landskabet markant mod syd for at ende i et stort fladt område - Myregaardsmyren. Det er en forkastning, der manifesterer sig i landskabet og undergrunden i myren er nexøsandsten.
Myregårdsmyren med Aakirkeby i baggrunden
Inden den omsiggribende tørlægning af øens engarealer i anden halvdel af 1800-tallet har stedet helt sikkert været et veritabelt naturområde med stor biodiversitet.
 
Et forsøg på at genskabe dette naturområde først i 1990erne strandede på, at repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forenings Fugleværnsfond anså det som et særdeles vanskeligt område at "renaturere".

Ligeledes blev det vanskeliggjort af, at en af øens større landmænd så en interesse i at erhverve en af de gårde, der var i spil. Han ønskede harmonijord og var ikke interesseret i at noget af øens tidligere natur blev tilbageført.
 
Indtil andet foretages må man som naturinteresseret nøjes med at opleve stedet i de situationer, hvor vandtilstrømningen overgår frastrømningen gennem de gravede grøfter til Grødbyåen.
 
Fuglelivet er i de situationer ganske overvældende med iagttagelser af svaner, gæs og ænder samt havørn og vandrefalk. Fugleinteresserede lægger deres iagttagelser ind i DOFbasen, og man kan kigge med ved at trykke her.
 
Og så kan man på Regionskommunens kortværk få et indblik i områdets risiko for oversvømmelse i tilfælde af, at en forventelig kommende "monsterregn" falder over øen
Højlyngsvejen
Udmarkshøj
Myregårdsmyr i 1750erne
Geologi under Myregårdsmyren
Vandløbet, der fører vandet videre ud til Styrsbro og Grødby å
En dag, vandet står højt
Myregårdsmyren med store flokke Grågæs
Her er der plads til noget mere vand, hvis det sætter ind med regnskyl i større mængder