Vis menu Søg

200 Bodilsker Højlyng

Bodilsker Højlyng

- Rydningsmænd

I følge Loven af 9. februar 1866 "angaaende Behandlingen af den i Landsognene paa Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne" blev det bestemt, at der af sognenes andel, ca. 13.000 tønder land, svarende til 7.180 hektar, skulle de 4.900 hektar sælges eller bortarvefæstes i mindre lodder og 2.280 hektar skulle tilplantes med skov.
 
Læs mere om denne lov ved at trykke her.
 
For Bodilsker sogn blev det besluttet, at der af sognets andel, 530 hektar, skulle de 110 hektar bortarvefæstes og resten tilplantes ned skov - den senere så flotte Bodilsker Plantage.
Bodilsker Højlyng udmatrikuleret i 1860erne med arvefæstelodder
Plantagen blev mod syd afgrænset af den nu højtliggende Dalevej, der i lige linje følger plantagens sydlige afgrænsning fra Vandtapperegård i øst til Lyngvejen i vest.
 
Syd for Dalevej blev lyngen udstykket og solgt eller bortarvefæstet til såkaldte "lyngpikkere" eller "rydningsmænd", der i fattige kår med familie søgte at omdanne den "golde lyngjord" til yppig landbrugsjord.
 
En af disse lodder var den nyudstykkede Matrikel nr. 188, der allerede før denne lovs udstykninger var blevet udstykket som Matrikel nr. 149, Højlyngen, og påbegyndt opdyrket til det husmandssted, der senere ganske passende, beliggenheden taget i betragtning, er blevet kaldt "Højsted".
 
Højsted har indenfor sin matrikelgrænse ikke haft så meget opragende grundfjeld, som andre lodder i området.
 
Således har der på Matrikel 197, det nuværende husmandssted Dalshøj, været så meget opragende grundfjeld, der har gjort det særdeles vanskeligt at bringe jorden i omdrift. Derfor har store dele af ejendommens jordtilliggende været anvendt som græsningsareal for kreaturer.
 
Det har været redningen for mange af de planter, der voksede i den gamle lyngflade, bl.a. Pyramide-Læbeløs og den i dag særdeles sjældne og udryddelsestruede Hyldegøgeurt, kaldet Adam og Eva.
 
I nyere tid er der i en del af plantagen ved Lyngvejen genudsat kreaturer, der ved deres nedbidning af vegetationen om muligt kan medvirke til, at tidligere tiders Højlyngsplanter igen vil kunne vandre ind i Bodilsker Højlyng. Læs mere ved at trykke her

Højlyngsmoser tur - retur

Da Højlyngen blev plantet til, foregik det manuelt ved hjælp af et stort antal skovarbejdere.

Et tætmasket net af grøfter blev gravet og områdets moser tørlagt.

Også i den del af Bodilsker Højlyng, der ligger nord for Dalevej. Her blev flere mindre grøfter samlet i en større, der blev ført ud til Anhøj Bæk, der ligeledes var blevet rettet ud til et lineært forløb fra tidligere at have bugtet sig gennem Højlyngen.

Så længe skoven blev passet og plejet manuelt sørgede grøfterne for, at nåletræerne kunne vokse tørt.

Men, i nyere tid efter maskinernes indtog i skovens drift med udtynding i plantningerne og etablering af såkaldte "stikspor" på tværs af grøfterne, opstod et nyt skovbundsmiljø. 

Stikspor aftegnes som et sildebensmønster i granskoven, når man ser den sådan lidt for oven

På begge sider af grøften, vil der i sådan et stikspor opstå nogle dybe aftryk efter skovningsmaskinerne, og de fyldes efterhånden med vand.

Vandet er stillestående, og efter nogle år vokser et tæppe af Sphagnum ind i disse huller. Et miljø, som eksisterede i højlyngsmoserne, vil genskabes og planter, der netop var knyttet til fortidens højlyngsmoser vil kunne vandre ind. Blandt disse Kambregne.

Kambregne har etableret sig i et tæppe af tørvemos i et stikspor på tværs af grøften

Ridderpilt og Store Mikkel genfundet

Pilte er middelalderens vejviservarder i Højlyngen. De er fredede og må som sådan ikke fjernes fra deres oprindelige placering. 

Men, i perioder er de skjult af tæt bevoksning, og her i Højlyngen har det været Rødgran og Douglasgran siden 1870'erne.

Historien om øens pilte er samlet i en selvstændig artikel, tryk her og læs mere.

Piltene specifikt i Poulsker og Bodilsker Højlyng er samlet under beskrivelsen af Sæve Pilt. Læs mere ved at trykke her.

Ridderpilt og Store Mikkel genfundet efter fældning af rødgran
Ridderpilten har i lang tid "levet en skjult tilværelse" dybt inde i en mørk rødgran skov - indtil 2013, da en stor del af denne del af Bodilsker Højlyng blev flankhugget, og åbnet for skovens skjulte mindesmærker. 
Heller ikke på Geodætisk Instituts kortværk havde den noget navn.
 
Efter rydningen af granerne ligger den i disse år herefter i nogle år flot eksponeret på et højdepunkt i datidens vidtstrakte Højlyngen i et tæppe af friskt grønt Bølget Bunke.

Store Mikkel har i lige så lang tid som Ridderpilt levet dybt inde i en mørk skov med Rødgran og Douglasgran.

De blev fældet i vinteren 2018-2019, og Store Mikkel dukkede op - "En Stenvarde N.V. for Døvredal", som det er angivet i Stednavnebogen.

For Store Mikkel har der hverken afsat mærke for placeringen eller navn på Geodætisk Instituts kortværk - så den er altså "genopstået"- genfundet, men fortsat beskyttet efter loven om fortidsmindebeskyttelse.

Store Mikkel, den genfundne pilt efter at have været "skjult" i en tæt granskov i snart 50 år
Højsted - matr. nr. 149, den tidligere Rundløkke i Højlyngen tillagt Højlyngsudstykningens matrikel 188
Rundløkkerne tillagt yderligere højlyngsmatrikler og ommatrikuleret
Tornblad, en sjælden sag, der vokser langs Dalevej
Dalshøj med en afgræsset løkke med Adam og Eva - Hyldegøgeurt
Hyldegøgeurt på Dalshøj i maj 2021
Pyramideformet Læbeløs
Grøft gravet gennem Højlyngen fra Dalevej til Anhøj Bæk
Et stikspor passerer grøften, og et fugtigt skovbundsmiljø etableres
Vokseplads for Kambregne i rødgranerne nord for Dalevej
Dybe aftryk efter skovningsmaskinens passage med nye "højlyngsmoser" under etablering i rødgranerne
Kambregne på kanten af et nytetableret "højlyngsmose"-hul
Riderpilt
Store Mikkel dukkede frem af den tætte granskov i 2018/2019
Store Mikkel kom til syne efter fældning af en tæt granbevoksning i 2018/2019