For foden af et af de højeste punkter i denne del af Højlyngen, den 110 meter høje Anhøj med Anhøj Pilt lå Anhøj Myr som et af Lyngens største vådområder. Tryk her og læs mere om pilte i Højlyngen.
Denne del af Højlyngen blev tillagt Poulsker Sogn som en enklave langt fra modersognet.
Navnet Anhøj skulle ifølge Stednavnebogen skyldes fuglenavnet "And", idet der efter datidige kilder skulle være store flokke af ænder i middelalderens store vådområde.
På et ældre matrikelkort, benævnes Anhøj Bæk som Eenhöye Bekken, hvorfor Anhøj kan være en omskrivning af lokaliteten Ene Høj?!
Altså et højdepunkt, hvor der i middelalderen voksede Enebær.
Skel i Højlyngen - samlet i Anhøj-højden
Ligesom alt andet i forbindelse med opdyrkningen af Højlyngen mistede Anhøj Myr mange af sine naturhistoriske kvaliteter.
En dyb grøft blev ført fra udbyggerstedet Anhøj Hus' markarealer og direkte gennem myren og videre mod øst som Anhøj Bæk for til sidst at blive forbundet med Øleåen.
I 2010 blev store dele af Anhøjmyr indhegnet, og der blev udsat et for Bornholm fremmed dyr, Dådyr, som efter nogle udbrud andre steder på øen efterhånden havde en større bestand på flere kobler med over 100 individer.
Indhegningen på omkring 50 hektar afholdt ikke folk fra at begive sig ind i Myren for opleve lidt af den planteverden, der fortsat brudstykkevis minder om fortidens omfattende lyngmose.
20 dådyr forsøgte i en femårig periode at genskabe noget af den græsningsskov, der herskede her før udgrøftningen og tilplantningen af Anhøj Myr, og en gruppe lokale mennesker var knyttet til dette projekt.
Hegnet er igen fjernet, tryk her og læs mere, og skoven er igen åben for dyr og mennesker!
Regionskommunen har en facilitet på sit website og kortværk, der viser hvorledes det vil gå, hvis man igen genskaber våde tilstande i denne del af Hølyngen.
Tørvekulepilt lå i følge M P Hansen i Bornholms Tidende den 11. marts 1919 på Tørvekulebakken øst for Anhøj Pilt. Tryk her og læs mere.
Til trods for, at Tørvekulebakken er en markant bakke i landskabet, i dag godt nok dækket af rødgraner, plantet efter 1967-orkanen, skulle en pilt her let kunne ses.
Men, det har ikke været helt så let.
Og dog.
På en målrettet ekspedition netop efter denne pilt midt i januar 2022 lykkedes det Benedikte Ogareck Hansen og nogle venner at afdække nogle spredt liggende sten omkring bakkens absolutte højdepunkt, der var dækket af en større flad sten. Disse sten var godt og grundigt dækket af mos og faldt aldeles ind i skovbunden.
Ved at løfte op i mosset afsløredes stenene fra Tørvekulepilten, og de lå spredt over et mindre areal omkring den centrale flade sten. De er helt sikkert ved skovarbejde tilbage i tiden blevet skubbet væk fra deres oprindelige placering som dele af pilten.
Tørvekulepiltens placering øverst på toppen af Tørvekulebakken 15. januar 2022 - mos, der dækkede stenene er fjernet
Disse spredt liggende sten er efterfølgende blevet bragt tilbage på den flade sten - og Tørvekulepilten gensat - måske for første gang siden 1967-orkanen, eller længere tilbage til 1956-stormen eller før?
Hulvej
Som de menes tiltænkt var piltene vejvisermærker i Højlyngen.
På Rømers kort fra 1825-26, tryk her og læs mere, er der angivet et antal veje over Højlyngen, og en af disse passerer umiddelbart vest om Tørvekulepilten.
Det er fortsat muligt at erkende et stykke af denne forbindelsesvej fra nord til syd, afbrudt af sogneskelsporet mellem Poulsker og Bodilsker Plantager fra sidst i 1800-tallet.
Anhøj PiltAnhøj, et højdepunkt og skelhjørne for Pedersker, Poulsker og Bodilsker HøjlyngAnhøjhus-matrikler samt matrikler i Poulsker HøjlyngAnhøj Myr drænet ud via en dyb grøftDyb grøft videre gennem Anhøj Myr - dræner området tørtAnhøj Tørvekule, endnu vandfyldtFremtidsscenarie vedrørende vandforholdene ved AnhøjTørvekule Pilts placering i følge M P HansenTørvekulepilt gensat 15. januar 2022Hulvej, som man fortsat kan erkende mellem Rødgraner ved SogneskelsporetHulvej for foden af Tørvekule Bakken
