Vis menu Søg

298 Arboretet

Arboretet

Segen Arboret er en forstbotanisk have, udtænkt af daværende Statsskovfoged A F Valdemar Seier. Han var Skovfoged i Segen Skovpart fra 1913 til 1947. Tryk her og læs mere om Seiers virke.
 
A F V Seiers interesser med arboretet gik i retning af, at han gerne ville have en samling træer, der voksede på den 55. nordlige breddegrad kloden rundt.
 
Arboretet - Sejers beplantningskort - venligst udlånt af Naturstyrelsen
Denne træsamling etablerede han på et areal af 3,5 ha. umiddelbart syd for sin tjenestebolig Segenhus. I dette areal indgik flere vådområder, der blev oprenset som Svovlmyren og Suppegryden.
 
"Suppegryden" i Arboretet
Seier indgik hurtigt i et samarbejde med Statens forstlige Forsøgsvæsen, hvis leder Carl Syrach-Larsen stod i spidsen for nogle krydsningsforsøg med Japansk Lærk og Europæisk Lærk for at frembringe en hybrid, der forenede en hurtig vækst med en god stammeform og immunitet overfor lærkekræftsvampe.
 
En af Arboretets usædvanlige træer er en Kalopanax pictus, som er en østasiatisk art med naturlig forekomst i Manchuriet, Kina og Korea.
 
Her i landet er den sjælden, men kan ses i Botanisk Have samt i Carlsbergs Æresboligs have i København og et par andre steder. Den har vokset i Strandlysts have i Saltune, hvor den blev registreret under en ekskursion i 1959, men hvor den ikke findes mere!  
 
Endnu et af de sjældnere træer er Hjertetræ Cercidiphyllum japonicum, som også er hentet til landet fra Japan og Kina.
 
Også Tarmvrid Røn finder man voksende i Arboretet, plantet i 1934, og en af øens største træer af netop denne art, der ellers findes vildtvoksende flere steder i øens kystklipper.
 
Oprindelig markering for Sorbus torminalis - Nr. 105 i plantesamlingen i Arboretet fra 1934
Arboretet mistede lidt af nyhedens interesse efter Seiers afgang som skovfoged sidst i 1940eren.
 
Per Ketil og Lars Trolle beklagede denne situation i Fjælstaunijn, og i begyndelsen af 1980erne blev interessen igen vakt til live.
 
Med Søren Ødum fra Arboretet i Hørsholm som tovholder blev Arboretet udvidet til at dække 5 ha., og der blev plantet nye træarter, især nåletræer fra Japan, Kina og Korea.
Arbejdet med at forny Arboretet er omtalt i Bornholms Tidende 26. maj 184. Tryk her og læs artiklen. 
Skovfoged Nielsen, Arno Andersen og Søren Ødum diskuterer detaljer i arbejdet med Arboretet i 1984. Billedet tilhører Bornholms Museum
En lokal biolog, Sanne T. Nielsen, viste interesse i driften af denne forstbotaniske have. Især formidlingen lå hende på sinde, og hun har skrevet en specialerapport og i forlængelse heraf udarbejdet en plejeplan for Arboretet.
 
Synligt fremgår dette i dag bl.a. ved en del nyere informationsskilte ved udvalgte træarter eller -grupper.
 
Arboretet plejes fortsat af Statsskoven, og hovedparten af brugerne er foreninger, der udnytter de gode faciliteter, som de store grønne græsplæner yder til forskellige former for mødevirksomhed.
Kæmpe-Star i Arboretet
Ud over de mange forskellige sjældne træarter er der i området usædvalige plantearter, bl.a. en fin bevoksning af Kæmpe-Star.
 
Endelig kan de, der interesserer sig for krydring af snaps, hente sig en pæn buket velduftende Skovmærke ved at gå sig en tur langs den markerede gule rute gennem området.
Arboretet - den rene idyl ved "Suppegryden"
Kompasrosen - fotograferet af Frede Kjøller. Billedet tilhører Bornholms Museum
Skovrider Friese på kompasrose midt i Arboretet
En naturhistorisk ekskursion med Skovrider Friese som leder 2009
Arboretet og tilstødende moser og skov
Mammuttræ i Segen
Hjertetræets blomst i udspring
Kalopanax i Arboretet
Kalopanax i en grentveje på udgået Skovelm
Skovmærke i Arboretet
Tulipantræ med sit gule efterårsløv i Arboretet