Vallensgårds Mose
Vallenskær

Kærgårds Mose

Skørrebro

Læsåens løb gennem Valensgårdsmosen

De tidligste vidnesbyrd for vandets løb fra Almindingen gennem Ekkodalen og Vallensgårds mose til det videre løb i Læsåen finder man fra midt i 1700-tallet, på Hammers Kort fra 1746-50.

I anden halvdel af 1700-tallet er gravningen efter tørv og mergel påbegyndt i Wallens Gaards Mose, og på Matrikel 1-kortet fra 1788 over Almindingen erfarer man, at vandløbet gennem "Ecchodalen" er bøjet af kort efter tilløbet fra Giede Bekken.

Man har altså forhindret vandet i som tidligere at løbe direkte ud i Wallens Kier og besværliggøre gravearbejdet.

På Matrikel 1-kortet over Aaker Sogn fra 1817 fremgår det med al tydelighed, at vandløbet er "bøjet af" nord og øst om Egeholm.

Naturelementerne under pres

"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.

 

Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.

 

Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".

Fuglene i mosen

Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.

Efter indvielsen af Vallenskæret i oktober 2021 er der også registreret fugle specifikt fra denne del af mosen. Tryk her og se fuglefolkets seneste iagttagelser.

Naturgenopretning af Vallenskær

I forbindelse med dannelsen af den nye Lars Løkke Rasmussen-regering i 2016 blev der i regeringsgrundlaget indskrevet en passus om, at man ville arbejde for, at Vallensgårdsmosen blev naturgenoprettet.

Det blev ved et pressemøde forelagt offentligheden den 27. november 2016. Tryk her og læs mere.

I den efterfølgende debat om regeringens planer sagde Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti bl.a.: 

"Regeringsgrundlaget betyder også nye naturmål for vores udsatte natur, en styrkelse af det grønne danmarkskort og nogle fantastiske naturgenopretningsprojekter:

 Jeg tør godt love, at projektet i Ekkodalen kommer til at give genlyd over hele Danmark."

I Bornholms Tidende fra 4. maj 2018 er denne historie uddybet, så tryk her og læs mere.

Der blev udarbejdet et "Ideoplæg" til denne naturgenopretning. Tryk her og læs mere.

Og endelig kan man ved at trykke her læse Status for Naturstyrelsens eget oplæg til projektet efteråret 2018.

15. december 2018 overtog Naturstyrelsen det ønskede areal fra Vallensgård.

I maj 2019 afholdt Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm en ekskursion til mosearealet med Biolog Dorte Bugge Jensen som guide. Tryk her og læs et referat fra turen.

Endelig barslede Miljøstyrelsen med en miljøkonsekvensrapport over projektet i starten af november 2019.

Tryk her og læs mere om detaljer i rapporten, og det er efter anbefalingerne i denne, at projektet efter en offentlighedsfase på otte uger skulle nyde fremme!

Spændende for enhver, der ønsker Hedeselskabets voldsomme indgreb i Vallensgårdsmosen for næsten 50 år siden bragt til ophør!

Og så kan det være, at den plan, Bornholms amt i sin tid havde med at bringe Løvfrøen til Ekkodalen for alvor kan ske fyldest. Tryk her og læs mere. 

 31. januar 2020 gav Miljøstyrelsen tilladelse til projektet.

Efter en offentlig høring på fire uger kunne Naturstyrelsen Bornholm gå i gang med projektet i foråret 2020 - hvis der ikke var indgivet nogen klage over projektets udførelse. 

Og det var der IKKE, hvorfor COWIs plan for genopretningen kunne påbegyndes. Tryk her og læs detaljerne for genopretningen.

Formålet med projektet - kort

Formålet med naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser er kort fortalt at:

- øge områdets naturværdi ved at bevare, styrke og udvikle naturen, dens
mangfoldighed, sammenhæng og dynamik

- opretholde eller forbedre de hydrologiske forhold for nuværende habitatnatur og gunstig tilstand for arter

- udvide arealet med våd natur og

- forbedre de rekreative muligheder.

Den fysiske genopretning af Vallenskær startede 11. august 2020

Tirsdag den 11. august 2020 påbegyndte entreprenørmaskiner at føre Læsåen tilbage til sit gamle åbne løb gennem Vallenskæret.

Målet med arbejdet har været at lade havørreder vandre frit og uhindret til Ekkodalen samt genskabe tidligere tiders våde engarealer med en forventelig rig flora og fauna på de hidtil gennemdrænede marker.

Derfor har det været vigtigt, at drænrørenes evne til at tørlægge jorden skulle forhindres ved at de blev blændet og pumpen fjernet fra området.  

Den 2. september var arbejdet færdigt, og gravemaskinen forlod Vallenskæret. I den mellemværende periode havde den stået for:

Etablering af:

Det gamle forløb af Læså på 1270 meter,

Et nyt nordligt tilløb fra landkanalen,

Et nyt sydligt tilløb fra landkanalen,

Tre paddeskrab,

En lavning øst for Egeholm,

En sump i den tidligere pumpegrav

En lavning langs diget ind mod Kærgårdsmosen.

 

Ialt er der flyttet 7.460 kubikmeter jord, etableret fem overkørsler samt lagt gydegrus ud til de havørreder, der forventes at nå frem til Vallenskæret i den kommende gydesæson!

Åbning af Vallenskær 13. oktober 2020

I et helt fantastisk flot efterårsvejr med sol og drivende hvide skyer indviede Miljøminister Lea Wemelin det restaurerede Vallenskær den 13. oktober 2020. Bornholms Tidende var tilstede med fotograf og reporter. Tryk her og her og læs om projektet og mediernes dækning af det.

Wallens Kier - Vallenskær
- natur tur-retur

Jeg har skrevet en mindre artikel til tidsskriftet Natur på Bornholm om netop Vallenskæret og dets historie så langt tilbage, kort og kilder forekommer. Tryk her og læs historien.

I marts 2021 lagde Dansk Ornitologisk Forening et nyt besøgssted ind på foreningens DOF-basen: Vallenskæret, således, at fugle observeret i de nyskabte "gamle enge" og paddeskrab kan indberettes her.

Tryk her og følg fuglefolkets seneste iagttagelser i Vallenskæret.

Vallenskær - et levende laboratorium

Efter etableringen af Vallenskær i efteråret 2020 har de godt 50 hektar tidligere landbrugsjord i omdrift været et levende laboratorium.

I det store og hele har området de første år udviklet sig som forventet i Cowis projektbeskrivelse, men for at det skal blive helt godt, bør man foretage nogle mindre ændringer i projektet.

Således har det vist sig, at kanalen mellem Udkærsgrøften og det fladvandede vandhul VH6 under kraftige regnvejr, leder store mængder "snavset vand" ind i Vallenskæret.

Jeg har fulgt dette i vinteren 2021-2022 og skrevet et notat over det og overdraget det til Naturstyrelsen Bornholm. Tryk her og læs mere.

Man har taget notatet til efterretning, og i august 2022 blev kanalen fyldt delvist op.

Derudover har jeg undret mig over, at alt det rene vand fra Almindingen mere eller mindre bliver ledt uden om Vallenskær og ført direkte ud i Udkærsgrøften og herfra ledt videre mod havet i Læsåen.

Jeg foreslår, at vandet som tidligere bliver ledt ind i Ekkodalen nord om Egeholm og via en ny gravet grøft ført til Vallenskæret fra nordvest. Se mere her.

Løvfrøen tilbage i Vallenskæret

Allerede det første år kvitterede en løvfrø for de nye forhold i Vallenskæret. 

På en ekskursion den 5. juni 2021 kunne deltagerne med egne øren konstatere, at løvfrøen var "kommet tilbage" til Vallenskæret, idet en han sang ivrigt og gennemtrængende i VH4-dammen for foden af Egholm.

Og foråret 2022 var den også at finde i VH6-dammen tæt på Vallensgårdsmosen.

Pragtvandnymfe til Vallenskæret

Indvandringen af dyr og planter fra Vallensgårdsmosen og Ekkodalen til det det naturgenoprettede Vallenskæret vil i de kommende år ske gradvist.

Men ligesom Løvfrø, kunne man i den tidlige sommer 2019 samt i 2022 nyde Pragtvandnymfers flagrende frierdans over det restaurerede vandløb i den nordlige del af kæret.

Vallenskærbakke-overdrev

Højt over Vallenskæret i nordøst ligger en grusbakke, som den tidligere jernbanelinie fulgte.

Vegetationen er domineret af arter, der er knyttet til tørre overdrev, bl.a. Harekløver, Rank Evighedsblomst og Ager-Museurt.

Også Kugle-Museurt, der godt nok er en relativ sjælden art, men som forekommer her i rigt mål.

Skørrebro

Her ved Skørrebro samles tit større flokke af gæs og ænder, tryk her og se fuglefolkets seneste observationer som meddelt til DOF-basen.