290 Vallensgårds Mose - Vallenskær

Vallensgårds Mose
Vallenskær

Kærgårds Mose

Egeholm

Skørrebro

Som et stort sammenhængende vådområde har Vallensgårds Mose og Kærgårds Mose samt Udkæret og Thorevandet siden isens afsmeltning ligget først som store søer og siden som store sammenhængende tilgroningsmoser for enden af øens længste sprækkedal, Kelseådalen og for foden af Almindingen-bjergmassivet.

Øens ældste bopladser fra Vallensgårds Mose. Efter Finn Ole Nielsen 1996

Naturen havde langt op mod vor tid et "fristed" i dette landskab, og det var først relativt sent, at de skiftende ejere til området gik i gang med at udnytte de naturgivne ressourcer, først i form af gravning af tørv til brændsel og senere gravning af mergel.

Bornholms hidtil ældste spor efter menneskelig aktivitet blev gjort i 1986 i Vallensgårds Mose.

I forbindelse med en udgravning af lag fra yngre stenalder blev der fundet en del frostkiler, hvor der var indlejret flintafslag og redskaber.

Fundene er dateret til Allerødtid, som herskede i denne del af Østersøen for omkring 12.000 år siden.

Tryk her og se nærmere, hvordan øens første beboere havde lejret sig omkring datidens største sø og her for at se de mange fund.

Skålgrube på højest placerede klippe på Egeholm

Læsåens løb gennem Valensgårdsmosen

De tidligste vidnesbyrd for vandets løb fra Almindingen gennem Ekkodalen og Vallensgårds mose til det videre løb i Læsåen finder man fra midt i 1700-tallet, på Hammers Kort fra 1746-50.

Vandet løber til og fra Wallens Kier gennem en større sump omkring Egeholm i 1750 på Hammers Kort, 1746-50

I anden halvdel af 1700-tallet er gravningen efter tørv og mergel påbegyndt i Wallens Gaards Mose, og på Matrikel 1-kortet fra 1788 over Almindingen erfarer man, at vandløbet gennem "Ecchodalen" er bøjet af kort efter tilløbet fra Giede Bekken.

Man har altså forhindret vandet i som tidligere at løbe direkte ud i Wallens Kier og besværliggøre gravearbejdet.

På Matrikel 1-kortet over Aaker Sogn fra 1817 fremgår det med al tydelighed, at vandløbet er "bøjet af" nord og øst om Egeholm.

Læsåen gennem Ekkodalen "bøjet af " nord om Egeholm til det forløb, det har haft i hele 1800 tallet gennem Wallensgårds Kjær

Matrikel 1 kort fra 1817 for Aaker Sogn over Wallensgaards Mose med markeringer af tørvemosegrave og Wallensgaards Kjær med retlinet forløb af Læså.

Kærgårds Mose er den sydlige del af mosearealet. Her er der i den tidlige sommer 2015 bygget et fugletårn således, at det er lettere at overskue de flade engstrækninger indenfor i mosen samt udenfor på markerne øst for mosen. Adgangen til tårnet går via den nu nedrevne Kærgårds gårdsplads.

Kærgård med Kærgårds mose på Original1-Matrikelkortet fra 1817 for Vestermarie Sogn

Naturelementerne under pres

I en artikel i Bornholms Tidende 21.12. 1968 kunne man læse, at:

"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.

Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.

Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".

Endelig planlagde man i 1960'erne med støtte fra Hedeselskabet en større udgrøftning og dræning samt opdyrkning af dele af mosearealerne.

Da dette arbejde ikke kunne foregå i samklang med ønsket om at bevare områdets naturværdier for kommende generationer, blev der i 1965 rejst en fredningssag på arealerne.

I en artikel i Bornholms Tidende 16. september 1966 blev naturværdierne listet op i artiklen: "Lad tingene være, som de er". Tryk her og læs mere.

Men i 1972 var man så langt med dræningsarbejderne, at man næsten kunne starte opdyrkningen efter den omfattende udgrøftning. Tryk her og læs mere.

På Vallensgårds arealer var der lagt i alt 17.000 meter dænrør!

Læs mere om denne store fredningssag, der blev afsluttet i 1973 med en kendelse fra Overfredningsnævnet, ved at trykke her.

Fredningen påbød, at der skulle etableres en bufferzone mellem mosen og de drænede marker - her kanalen østligst i Kærgårdsmosen

Mosearealet har tidligere været undersøgt for sine botaniske kvaliteter, og bl.a. har der i følge Arne Larsens Flora fra 1956 vokset Sump-Viol som det eneste sted i Danmark.

I 2015 har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af Sump-Viols status i mosen, tryk her, og en udredning af dette kan læses ved at trykke her.

Ligeledes er der i mosearealet fundet Rank Viol samt krydsningen mellem Sump-Viol X Rank Viol.

Botanikeren Peder Lytken besøgte mosen 25. maj 1986 og udarbejdede en artsliste over de registrerede planter. Tryk her og læs mere.

Fuglene i mosen

Når det sætter ind med større regnskyl om sommeren har dræningerne ikke mulighed for at trække vandet væk i det tempo, det falder, og man kan i en periode få lov til at opleve, hvorledes området tidligere har set ud med vand over de nu tørlagte marker.

Det flade vand tiltrækker ande- og vadefugle, som bornholmske fugleinteresserede følger nøje med opdateringer på DOF-basen.

En af øens meget dygtige fuglefolk, Hans Fæster, har registreret fuglelivet i Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose fra Kærgårdstårnet

Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.

Efter indvielsen af Vallenskæret i oktober 2021 er der også registreret fugle specifikt fra denne del af mosen. Tryk her og se fuglefolkets seneste iagttagelser.

Vandstanden i Vallensgårds Mose genskabt for en kort periode efter et kraftigt regnskyl i august 2011

Naturgenopretning af Vallenskær

I forbindelse med dannelsen af den nye Lars Løkke Rasmussen-regering i 2016 blev der i regeringsgrundlaget indskrevet en passus om, at man ville arbejde for, at Vallensgårdsmosen blev naturgenoprettet.

Det blev ved et pressemøde forelagt offentligheden den 27. november 2016. Tryk her og læs mere.

I den efterfølgende debat om regeringens planer sagde Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti bl.a.:

"Regeringsgrundlaget betyder også nye naturmål for vores udsatte natur, en styrkelse af det grønne danmarkskort og nogle fantastiske naturgenopretningsprojekter:

Jeg tør godt love, at projektet i Ekkodalen kommer til at give genlyd over hele Danmark."

Naturstyrelsen har en samlet oversigt over projektet Ekkodalens Moser, som kan læses ved at trykke her.

I Bornholms Tidende fra 4. maj 2018 er denne historie uddybet, så tryk her og læs mere.

Eng-Rørhvene i spiring medens Sump-Viol blomstrer. Eng-Rørhvene vil komme til at dominere de nye våde enge.

Der blev udarbejdet et "Ideoplæg" til denne naturgenopretning. Tryk her og læs mere.

Og endelig kan man ved at trykke her læse Status for Naturstyrelsens eget oplæg til projektet efteråret 2018.

15. december 2018 overtog Naturstyrelsen det ønskede areal fra Vallensgård.

I maj 2019 afholdt Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm en ekskursion til mosearealet med Biolog Dorte Bugge Jensen som guide. Tryk her og læs et referat fra turen.

Vinter 2020 - våd og fugtig mose og Ekkodalen

Endelig barslede Miljøstyrelsen med en miljøkonsekvensrapport over projektet i starten af november 2019.

Tryk her og læs mere om detaljer i rapporten, og det er efter anbefalingerne i denne, at projektet efter en offentlighedsfase på otte uger skulle nyde fremme!

Spændende for enhver, der ønsker Hedeselskabets voldsomme indgreb i Vallensgårdsmosen for næsten 50 år siden bragt til ophør!

Og så kan det være, at den plan, Bornholms amt i sin tid havde med at bringe Løvfrøen til Ekkodalen for alvor kan ske fyldest. Tryk her og læs mere.

31. januar 2020 gav Miljøstyrelsen tilladelse til projektet.

Efter en offentlig høring på fire uger kunne Naturstyrelsen Bornholm gå i gang med projektet i foråret 2020 - hvis der ikke var indgivet nogen klage over projektets udførelse.

Og det var der IKKE, hvorfor COWIs plan for genopretningen kunne påbegyndes. Tryk her og læs detaljerne for genopretningen.

Formålet med projektet - kort

Formålet med naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser er kort fortalt at:

- øge områdets naturværdi ved at bevare, styrke og udvikle naturen, dens
mangfoldighed, sammenhæng og dynamik

- opretholde eller forbedre de hydrologiske forhold for nuværende habitatnatur og gunstig tilstand for arter

- udvide arealet med våd natur og

- forbedre de rekreative muligheder.

Den fysiske genopretning af Vallenskær startede 11. august 2020

Vallenskæret om morgenen den 12. august 2020

Tirsdag den 11. august 2020 påbegyndte entreprenørmaskiner at føre Læsåen tilbage til sit gamle åbne løb gennem Vallenskæret.

Gravningen af den genskabte Læså fortsatte 12. august 2020

Målet med arbejdet har været at lade havørreder vandre frit og uhindret til Ekkodalen samt genskabe tidligere tiders våde engarealer med en forventelig rig flora og fauna på de hidtil gennemdrænede marker.

Derfor har det været vigtigt, at drænrørenes evne til at tørlægge jorden skulle forhindres ved at de blev blændet og pumpen fjernet fra området.

Gravemaskinen forlod stedet igen den 2. september efter at have flyttet mere end 7.460 kubikmeter jord

Den 2. september var arbejdet færdigt, og gravemaskinen forlod Vallenskæret. I den mellemværende periode havde den stået for:

Etablering af:

Det gamle forløb af Læså på 1270 meter,

Et nyt nordligt tilløb fra landkanalen,

Et nyt sydligt tilløb fra landkanalen,

Tre paddeskrab,

En lavning øst for Egeholm,

En sump i den tidligere pumpegrav

En lavning langs diget ind mod Kærgårdsmosen.

En samlebrønd fritlagt i bunden af den gravede grøft

Ialt er der flyttet 7.460 kubikmeter jord, etableret fem overkørsler samt lagt gydegrus ud til de havørreder, der forventes at nå frem til Vallenskæret i den kommende gydesæson!

Åbning af Vallenskær 13. oktober 2020

I et helt fantastisk flot efterårsvejr med sol og drivende hvide skyer indviede Miljøminister Lea Wemelin det restaurerede Vallenskær den 13. oktober 2020.

Bornholms Tidende var tilstede med fotograf og reporter. Tryk her og her og læs om projektet og mediernes dækning af det.

De to landkanaler og de seks stryg i Læså-grøften 12. juni 2023

Wallens Kier - Vallenskær
- natur tur-retur

Jeg har skrevet en mindre artikel til tidsskriftet Natur på Bornholm om netop Vallenskæret og dets historie så langt tilbage, kort og kilder forekommer. Tryk her og læs historien.

Sjapvand for foden af den tidligere søskrænt. En ny fuglelokalitet i det små, da den relativt sjældne Enkeltbekkasin her har fundet sig "et godt sted at være" på trækket mod sydligere himmelstrøg. Hvis vinteren forbliver mild må det forventes, at et mindre antal kan blive her til forårstrækket mod nord starter.

I marts 2021 lagde Dansk Ornitologisk Forening et nyt besøgssted ind på foreningens DOF-basen: Vallenskæret, således, at fugle observeret i de nyskabte "gamle enge" og paddeskrab kan indberettes her.

Tryk her og følg fuglefolkets seneste iagttagelser i Vallenskæret.

Nytåret 2020 - 2021 - vand samles i paddeskrab og skaber nye levesteder for planter, fugle og padder

Nytåret 2020-2021 - udsigt over Vallenskæret fra fugletårnet ved Kærgård, vandet løber til paddeskrabene

"Bennys kilde" ved paddeskrabet VH2 med livgivende 0,6 grader varmt vand midt i februar 2021. Egholm ses i baggrunden.

Driften i Vallenskæret

Vallenskæret tilsås med græs i 2019, og der høstes slæt 2020, 2021, 2022 og 2023

Den fremtidige drift i Vallenskæret vil efter Cowis Miljøkonsekvensrapport fremme vegetationens udvikling fra agerjord
mod kær og tidvis våd eng.

Naturstyrelsen vil derfor udpine de tidligere dyrkede marker ved at tage to årlige slæt over en periode på ca. fem år.

Herefter vil Naturstyrelsen så vidt muligt etablere ekstensiv græsning uden tilskudsfodring på et så stort areal som muligt i samgræsning mellem Vallenskær, Egeholmen, Ekkodalen, Vallensgård og Kærgård moser eller dele af sidstnævnte
moser.

Hvis græsning ikke er muligt, eller kun er muligt i begrænset omfang,
tages sent slæt.

1. slæt græs høstes i Vallenskæret 10. juni 2023

Næringsstofferne på de tidligere dyrkede landbrugsarealer fjernes ved høslæt af den kraftige græs Festulolium. Også næring i landkanalens vand optages af grønalgen Rørhinde, der samles i tætte flager på overfladen af Læsågrøften.

Egeholm

Vallenskær - et levende laboratorium

Efter etableringen af Vallenskær i efteråret 2020 har de godt 50 hektar tidligere landbrugsjord i omdrift været et levende laboratorium.

I det store og hele har området de første år udviklet sig som forventet i Cowis projektbeskrivelse, men for at det skal blive helt godt, bør man foretage nogle mindre ændringer i projektet.

Således har det vist sig, at kanalen mellem Udkærsgrøften og det fladvandede vandhul VH6 under kraftige regnvejr, leder store mængder "snavset vand" ind i Vallenskæret.

Jeg har fulgt dette i vinteren 2021-2022 og skrevet et notat over det og overdraget det til Naturstyrelsen Bornholm. Tryk her og læs mere.

Man har taget notatet til efterretning, og i august 2022 blev kanalen fyldt delvist op.

Bunden i forbindelsen mellem Vallenskærs vestlige lavning og VH6 samt Udkærskanalen hævet med godt 50 cm i august 2022

Derudover har jeg undret mig over, at alt det rene vand fra Almindingen mere eller mindre bliver ledt uden om Vallenskær og ført direkte ud i Udkærsgrøften og herfra ledt videre mod havet i Læsåen.

Jeg foreslår, at vandet som tidligere bliver ledt ind i Ekkodalen nord om Egeholm og via en ny gravet grøft ført til Vallenskæret fra nordvest. Se mere her.

Løvfrøen tilbage i Vallenskæret

Allerede det første år kvitterede en løvfrø for de nye forhold i Vallenskæret.

På en ekskursion den 5. juni 2021 kunne deltagerne med egne øren konstatere, at løvfrøen var "kommet tilbage" til Vallenskæret, idet en han sang ivrigt og gennemtrængende i VH4-dammen for foden af Egholm.

Og foråret 2022 var den også at finde i VH6-dammen tæt på Vallensgårdsmosen.

Vallenskæret i juli 2022 - udtørrende vandhul VH6 i en tør sommer

Foråret 2023 var antallet af syngende løvfrøhanner i VH6 steget betydeligt, og til trods for manglende nedbør synes frøerne at have haft en god ynglesæson. Tryk her og lyt til aftenen i Vallenskæret den 24. maj 2023.

Pragtvandnymfe til Vallenskæret

Indvandringen af dyr og planter fra Vallensgårdsmosen og Ekkodalen til det det naturgenoprettede Vallenskæret vil i de kommende år ske gradvist.

Men ligesom Løvfrø, kunne man i den tidlige sommer 2019 samt i 2022 nyde Pragtvandnymfers flagrende frierdans over det restaurerede vandløb i den nordlige del af kæret.

Pragtvandnymfe i Vallenskæret - en gæst fra Ekkodalen

Flyvende sommer i november

Flyvende sommer - tusindvis af tynde tråde på græs og urter i Vallenskæret 11. november 2023

På stille dage i efteråret kan man være heldig og opleve Vallenskæret være dækket af tynde gennemsigtigtige "glashår".

Fænomenet kaldes ”flyvende sommer”, og forekommer ofte på varme sommerdage, men kan også opleves langt hen i efteråret, august og september, dog normalt ikke så sent som midt i november.

Det fantastiske syn opstår, når tusindvis af små edderkopper begynder at “flytte hjemmefra” og forsøger at flyve til nye områder og dermed sikre en god spredning af arterne. Senest fænomenet forekom var i november 2023. Tryk her og læs historien.

Vallenskærbakke-overdrev

Vallenskærbakke højt over de fugtige engarealer - i niveau med den tidligere jernbanelinie 12. september 2022

Højt over Vallenskæret i nordøst ligger en grusbakke, som den tidligere jernbanelinie fulgte.

Vegetationen er domineret af arter, der er knyttet til tørre overdrev, bl.a. Harekløver, Rank Evighedsblomst og Ager-Museurt.

Også Kugle-Museurt, der godt nok er en relativ sjælden art, men som forekommer her i rigt mål.

Kugle-Museurt på den tørre bakke over Vallenskæret

Skørrebro

Sydligst i det tidligere store moseareal gik vejen fra øst til Kærgård og Snøvteregård og passerede sogne- og herredsgrænsen ved Læsåen.

Her blev der meget tidligt etableret en bro, og allerede på Matrikel 0-kortet fra 1817 er stedet angivet som Skørrebro.

Man må antage, at navnets oprindelse skyldes adjektivet skør eller skrøbelig med henvisning til broens ringe bæreevne.

Skørrebro trinbrædt. Tilhører DBJs facebookgruppe

Stednavnet har hængt ved, og i den tid jernbanen gik fra Aakirkeby til først Almindingen og siden videre til Gudhjem var der netop her etableret et trinbrædt Skørrebro Trinbrædt

Her ved Skørrebro samles tit større flokke af gæs og ænder, tryk her og se fuglefolkets seneste observationer som meddelt til DOF-basen.

Gæs i en meget stor blandet flok i Skørrebro ved årsskiftet 2019 og 2020

Optimal vandstand i Vallenskæret vinteren 2022-2023

I sommeren 2022 hævede Naturstyrelsen bunden i VH6-kanalen mellem vandhullet VH6 og Udkærskanalen.

Dette har i vinteren 2022-2023 resulteret i, at der været en begrænset udveksling af "snavset" vand fra Udkærskanalen til VH6 og dens omgivende engarealer.

Efter nogle regnvejrsdage i begyndelsen af året 2023 nåede den del af Vallenskæret, der ligger syd for Egeholm optimal størrelse, idet vandet fyldte både vandhullet VH6 og VH5 i den tidligere pumpegrav op.

Et imponerende syn fra Styrtebakkerne nord for Vallenskæret.

Vallenskærets sydvestlige del med vand i vandhullerne VH6 og VH5 samt markerne mellem disse to vandhuller

Idet bunden i VH6kanalen var hævet sommeren 2022, var udvekslingen af vand mellem VH6 og Udkærskanalen betydeligt bedre end vinteren før, idet det overskydende "rene" vand i Vallenskæret løb ud mod det "snavsede" vand i Udkærskanalen. For derefter at blive ført videre ud mod Læsågrøften og videre mod havet.