Vis menu Søg

257 Ravnebro

Ravnebro

- Bompebakke

Den tidligste omtale af lokaliteten stammer fra 1700-tallet og der henvises til Ravne Broerne.
 
Kigger man på vedstående kort fra 1880'erne kan man se, at Ravnebrohus ligger midt mellem to vandløbssystemer, altså på et vandskel.
 
Nordvest for Ravnebrohus løber vandet ud af området mod nord for til sidst at ende i Kobbeåen, medens vand Sydøst herfor løber mod syd for til sidst at ende i Læsåen.
 
Vandskel med vandløb mod nord og syd
Over disse to vandløbssystemer har der altså været et par Ravnebroer, og fuglenavnet må skyldes datidens tilstedeværelse af Ravne.
 
Selvom landskabet er præget af mange grusbakker med -toppe er ingen af dem benævnt Ravnebakke!
 
Frilagt grundfjeld med Hedelyng med Almindelig Ulvefod på Bompebakken

Bompebakke

Bompebakken er derimod betegnelse for det bakkedrag, man indtil midt i 1960'erne skulle forcere indtil omlægningen af landevejen mellem Aaremyre og Aarsballe.
 
Bomp er en omskrivning af de "bump", man oplevede, da man på Rømers tid passerede stedet i hestevogn, og lokaliteten er omtalt som sådan på hans eget kort fra 1820'erne.
 
Efter vejomlægningen er et stykke af den gamle vej over Bompebakken bevaret som P-plads og rasteplads.
 
En del af jorden er fortsat rømmet af, og der er frilagt en meget smuk overflade af grundfjeldet, der har været udsat for en eroderende og polerende istidsgletscher.
 
I sprækker og den smule jord, der har samlet sig i nogle hulheder i klippen kan man opleve Hedelyng og den gamle Højlyngens almindelige plante Almindelig Ulvefod.
 
Det var denne plante de fattige koner gik i lyngen for at samle og derefter gå til Rønne og sælge på Apoteket. Sporerne, der kaldtes heksemel, har bl.a. været brugt i børnepudder.
 
Da sporerne ligeledes brænder med en kraftigt knitrende flamme uden røg, men med en kortvarig stærk lysudvikling, har heksemel også været anvendt til kunstig lynild på teatre og i fyrværkeri.
 
Indtil midt i 1960'erne samledes en stor del af den bornholmske bestand af Råger sammen med Alliker og Krager til fælles overnatning i rødgranerne omkring Ravnebro.
 
Det var et enestående skue at følge rågerne komme ad de samme "rågegader" ind til området fra alle verdenshjørner og så foretage luftakrobatiske øvelser inden de med stor larm søgte nattesæde i de tætte graner.
 
Øens rågebestand er idag voldsomt reduceret, og det er ikke mere muligt at få disse oplevelser.
 
Apropos navnet, så oplevede skovens folk under oprydningen efter 17. oktober orkanen i 1967, at øens dengang eneste Ravn havde fået et træ i hovedet og var død af det. Den blev sendt til konservator og står i dag til skue i Jagtstuen på Koldekilde skovfogedested
Ravnebrohus
Bompe Bakken 1825-26 - og Almindingsleddet mod NV
Ravnebro-bautasten
Rømers Stengærde ved Ravnebro
Vester Ravnebrohus
Blomkålsvamp på træstød
Hedelyng og Almindelig Ulvefod på afrømning af Bompebakken
Hedelyng
Almindelig Ulvefod