Vis menu Søg

260 Aasedammen

Aasedammen

Alle, der kører gennem Almindingen fra Koldekilde mod Østerlars passerer Aasedammene, den Søndre Aasedam og den Nordre Aasedam, men man bemærker det næppe i farten!
 
Det gjorde man imidlertid, da området var en del af Højlyngen. Her lå Aasedammene nemlig flot eksponeret som et meget stort vandområde sammen med Gamlemose.
Dengang hed stedet Fose Dam.
 
Søndre Aasedam - en tidlig morgenstemning
På vedstående kort er det nemt at se, at de to Almindingsgærder nærmest er stukket af efter Aasedammenes udstrækning.
 
Og navnet Aasedammene er afledt af den grusås: Aasen, som Aasedamsvejen er gravet igennem umiddelbart udenfor skoven, og som i de seneste 100 år efterhånden er gravet bort til vej- og byggematerialer.
 
Området er med andre ord en del af Splitsgårdslinien og formet ved isens afsmeltning for mere end 15.000 år siden.
 
Rømers første gærde fra 1809 har et forløb syd for den Søndre Aasedam med ledvogterhuset Søndre Aasedams-hus, og det nyere gærde nord for Nordre Aasedam - også her med et skovløberhus Nordre Aasedamshus fra 1919.
 
Kigger man på vandets løb gennem området oplever man det pudsige, at afledningen fra Nordre Aasedam søger mod NØ og er kildeplads til Kobbeåen, medens vandet fra Søndre Aasedam søger mod SV til Læsåen.
 
Selvom landskabet i dag i sin ydre fremtoning ikke virker særligt tillokkende på lokale og tilrejsende rummer det en variation i bakker og dale samt en flora, der direkte kan føres tilbage til tiden før skovtilplantningen.
 
Indenfor det gamle Rømers stengærde, faktisk ret syd for Søndre Aasedam, kan man inde mellem bøgetræerne fortsat støde på de voldsomt udgrøftede rigkær: Krogebakke-myr for foden af Krogebakke, Femskillings-mose og Halvnede-engen. Og tæt på Aasedamsvejen skimtes mellem træerne den gamle lyngmose: Sortemose.
 
Skoven er og har altid været en farlig arbejdsplads. Den 21. januar 1956 fejede en voldsom storm hen over Bornholm, og store arealer med især hugstmoden rødgran blev slået fuldstændigt i stykker i løbet af bare et par timer.
 
I Statsskoven faldt næsten 100.000 kubikmeter træ, og det var mere end fem gange så meget som ved det hidtil største stormfald i 1931.
 
Under oprydningen efter stormen kom Skovløber Janus Westh fra Søndre Aasedamshus ulykkeligt af dage, og på det sted ved Pungestødervej, hvor han blev slået i hjel, har de efterladte sat ham et minde - en tilhugget natursten med inskriptionen J. W.1956.
 
Har man et minut tilovers på sin hastige tur ud af skoven bør man stoppe op og kravle op på grusbakketoppen ud for Søndre Aasedams-marken og lade sig opsluge af et syn, der var ganske almindeligt i den gamle Højlyngen: Bølget Bunke sammen med Hedelyng og Almindelig Ulvefod.
 
Og i engene omkring den Søndre Aasedam er der en mangfoldighed af fugtigbundsplanter med både orkideer som Maj-Gøgeurt og Sump-Hullæbe samt mere anonyme græslignende planter som Fladtrykt Kogleaks og Hartmanns Star.
 
Rene lækkerbidskener for botanisk interesserede mennesker.
Top Star i Nordre Aasedam
Aase Dammen i 1860'erne
Aase Dammen i 1880'erne
Janus Wesths minde
Hartmanns Star
Frit fiskeri i Søndre Aasedam