Trehøje, Langemyre, Kattemyre og Koldekær er sammen med Rappekær og Jomfrusengen lokaliteter i den del af Almindingen, der i Hans Rømers tid lå umiddelbart i nærheden af det nordøstlige knæk af hans 10 km lange stengærde.

 

Navnene på de tre høje og den lange myr taler for sig selv, de henviser til, at man her befinder sig i et område med både bakker, kuller, og vandfyldte lavninger.

Men hvad med Kattemyren og Koldekæret? Godt nok kan man i dag støde på vilde katte inde i skoven, men tvivlsomt er det, om dette husdyr i virkeligheden har været årsag til navnet.

 

Ligeledes kan man komme ud for, at der er nattefrost i området langt ind i juni, hvorved bl.a. de sarte rødgranskud visner hen og bliver brune. Men, om denne sjældne foreteelse har fået vore forfædre til at navngive en fugtig lavning i et bakket landskab er tvivlsomt.

 

Studerer man navnene på kort og i aktstykker tilbage i tiden viser det sig, at Kattemyr tidligere også har heddet "Hattemyr", hvilket peger i retning af en hat eller en "flad bakke" i landskabet ved myren!

 

Og Koldekær har på tidligere kort heddet "Kolle Kjæret" og som på omstående A C Rømers kort fra 1825-26 Kolla Kieret, altså en omskrivning af "Kulle Kjæret", der som andre kuller eller kuld i øens landskab også viser hen til et bakket landskab med våde lavninger.

 

Navnet Rappekær henviser til forekomsten af "rappende" ænder, medens lokaliteten "Jomfrusengen" fortaber sig i det uvisse! Tryk her og se beliggenheden af denne lokalitet på det nyeste skovkort. 

 

Landskabet gennemskæres i dag af cykelvejen fra Nexø mod Allinge, og man kan med udgangspunkt i rastepladsen i sydenden af Rappekær gå på opdagelse i den bakkede grusås, som er en del af Splitsgårdslinien, og som også huser vådområdet Tvillingehullerne og Baremose.

 

Efter i 1809 at have sat det lange stengærde ud mod Lyngen, lod Rømer det plante til med Berberis, der med sine stikkende grene kunne holde dyrene fra at bryde ind i skoven.

 

Berberis er senere blevet forbudt ved lov af 27. marts 1903, og selvom den i mere end 100 år har været efterstræbt for at være værtsplante for den farlige svampesygdom Kornets Sortrust, har den haft et refugium her på gærdet ved Koldekær tæt på cykelvejen