Vis menu Søg

261 Jagtkæret

Jagtkæret

- Lars Kirkebakke - Naturgenopretning

Larskirke Bakke er det højdedrag til højre, som man passerer, straks efter at man har påbegyndt turen mod Østerlars ad Aasedamsvejen.
Den rager 119 meter op over havets overflade og er sammen med Vejrbringer Bakke (127 m) og Gruskulleholmen (124 m) de grusbakker, der rager højest op her ved Koldekilde Skovfogedehus.
Jagtkæret med omgivelser i 1880'erne
Lidt fjernere hæver Hestehave Bakkerne (119 m og 124 m) samt Sladderbakken (118 m) sig, og de er alle sammen nogle flotte manifestationer på Splitsgårdslinien, den stilstandslinie, der så flot markerer sig som bakketoppe i langstrakte grusåse her i den nordøstlige del af skoven.
Tryk her og læs mere om denne stilstandslinie.
 
Og så er der i mellem toppene nogle lavereliggende partier, hvor vandet har samlet sig og dannet kær: Jagtkæret og Larskirke Bakke-kæret.
 
Umiddelbart vest for bakkerne har der siden isens afsmeltning ligget en plan moræneflade, hvor Almindingens administration tilbage i Middelalderen etablerede Skovfogedestedet Koldekilde.
 
Det var her hos Skovfoged Ole Hansen Nørregaard, Hans Rømer flyttede ind på et værelse og boede indtil han i juni 1803 kunne købe udbyggerhuset Eskeviske i Ekkodalen.
 
Skovfogedestedet lå dengang nærmere Helligkilden og er først senere flyttet til dets nuværende placering i hjørnet af Østerlars-vejens udmunding i Aakirkebyvejen.
 
Ret nordligt for Koldekildehus' indhegnede landbrugsjord strækker Jagtkæret sig som en lang flad og fugtig eng med stor artsdiversitet. Blot sådan, at det ikke som tidligere fortsat afgræsses af kreaturer.
 
Længst mod nord har Naturstyrelsen ved en tværgående dæmning stemmet vandet fra Sdr. Aasedam op, og her har der i nyere tid indfundet sig en større bestand af Latterfrøer, der i den tidlige sommer afholder en sand frøkoncert det meste af natten.
 
Og så er det helt inde i bunden af kæret for foden af Vejrbringerbakken, at man finder lokaliteten: Tyvekrogen.
 
Navnet har stedet fået, fordi man netop her har pågrebet nogle tyve. Men, om det var vildttyve eller brændetyve, melder historien intet om, blot er det et faktum, at stedet allerede i 1788 er angivet på et kort under navnet "Tyve Kraagen".
 
 

Naturgenopretning

I sine bestræbelser på at genskabe tidligere tiders vådområder i skoven, foranstaltede Naturstyrelsen i 2004, at vandafledningen fra det tidligere Lars Kirkebakke-kær blev stoppet.
 
Det tørlagte kær havde været beplantet med rødgran, men nogle kraftige storme havde væltet og knækket hovedparten af de hugstmodne træer.
 
I stedet for påny at lade lade kæret udgrøfte og tilplante gik man i Naturstyrelsen over i den anden grøft og lukkede hovedgrøften.
 
Naturen kvitterede prompte, og i dag er endnu et af skovens tidligere naturområder blevet bragt tilbage til udgangspunktet, omend der går nogle år, inden den stående biomasse er "brændt af" og vandets kemi igen er bragt ned på normalt niveau.
 
Allerede det første forår efter genopretningen holdt et par Hvinænder til i kæret i længere tid, men om de ynglede i skoven blev ikke nærmere undersøgt.
Skovfogedestedet Koldekildehus
Jagtkæret strækker sig ud til Koldekilde
Jagtkæret er gennemgrøftet
Grusbakker omgiver Jagtkæret
Et skot er sat på tværs af grøft
Lars Kirkedam genskabt
Aasedamsvejen mellem høje grusholme
Lars Kirkedam 2010