Vis menu Søg

255 Kongens Vildtbane

Kongens vildtbane

Kongejagterne på Bornholm var tidligere meget omfattende.
 
I dag begrænser de sig til nogle få dage i maj, hvor Prinsgemalen sammen med sine nærmeste jagtvenner en tidlig morgen lægger til med kongeskibet Dannebrog i Rønne Havn og herefter sammen med Skovens folk tilbringer nogle morgener og aftener på pürsch efter øens mange råbukke.
 
Tidligere var det kronhjorte, der blev jagtet, og det i rigt mål. I middelalderen betød jagten og vildtet således mere for hoffet end hugsten af træ og brænde.
 
Kronvildt blev ligeledes indfanget levende og overført til den ny anlagte Jægersborg Dyrehave,  således i 1671 mere end 25 stykker.
 
Man mener, at det lyse vildt, der fra starten fandtes i Dyrehaven og senere bredte sig over hele Nordsjælland, netop stammer her fra øen.
 
At der har været meget kronvildt på øen vidner oplysninger fra 1684, da der blev nedlagt mere end 100 stykker til hoffets forsyning, og at man nogle år senere overvejede at bortskyde 400 dyr, da de i dårlige høstår spiste en stor del af høsten.
 
Den kongelige Vildtbane i Almindingen blev i slutningen af 1600-tallet markeret med egepæle, men da træet med tiden rådnede, blev de i 1722 afløst af 16 stenpæle med Kong Frederik IVs navnetræk, og nogle få år senere med endnu flere påført Christian VIs monogram.
 
Denne historie om jagten i Kongens Alminding i middelalderen er beskrevet af Skovrider Tom Nielsen i bogen: "Jagt på Bornholm gennem tiderne" fra 1992.
 
På Hammers Kort fra 1746-50 er denne "Kongens Vild Bane" angivet med de 15 af 16 "Mærke Steen", som vist på nedenstående to udsnit.
"Kongens Vild Bane" strakte sig fra datidens Fose Dam i nord, nutidens Aasedam, og videre mod vest gennem Gamlemose, forbi Ravnekær til området vest for Lilleborg.
 
Herefter op over datidens Rytter Kuul og videre ned over Styrte Bakkerne til Wallens Kier og nutidens Ekkodal.
 
Mod øst blev "Kongens Vild Bane" afgrænset af Mærke Steene ved Basta Mose og Vogn Bierg for at slutte ved Lynggærdet ved nutidens Viskeled.
  
Begiver man sig i dag ud i området mellem Ravnebro og Pukkekulle Kær ad Jagtvej, kan man endnu se to bevarede vildtbanesten med inskription.
 
De er markeret med grønt O på ovenstående kort fra 1746-50.
 
Umiddelbart Syd for disse finder man endnu en mulig vildtbanesten ved Den gamle Landevej.
På Hammers Kort er den afsat mellem "Seve Gængen" og "Trange Stie". I dag står den lidt hengemt i nogle Sølvgraner.
Ligeledes er den sydligste over Wallens Kier i dag synlig inde mellem nogle 60 år gamle rødgraner.
 
Som et levn fra middelalderen træffer man fortsat på den noget usædvanlige plante Pyramideformet Læbeløs langs veje i Kongens Vild Bane.
 
I 1785 blev den sidste kronhjort nedlagt, efter sigende på Hjortebakken i Bodilsker og få år senere også de sidste rådyr.
 
Rådyret blev ved en snedig list genindført i 1893, medens dådyr i slutningen af 1900-tallet er sluppet ud fra et par bornholmske hjortefarme og etableret større fritlevende bestande - såkaldte rudeler.
 
Alligevel har man endnu engang forsøgt sig med en indhegning til en rudel dådyr i de tidligere Poulsker og Bodilsker Plantager i Højlyngen. Tryk her og læs nærmere.
 
Kronhjorten, derimod lader fortsat vente på sig, hvad angår en fritlevende bestand som i datidens Kongens Vild Bane!
En lys kronhjort - måske en efterkommer fra den bornholmske stamme
Pladsbukken orienterer sig
Vildtbanësten med C6
C6 for Christian VI
Vildtbanesten med F4
Vildtbanesten ved "gamle landevej"
Pyramideformet Læbeløs
Vildtbanesten-Syd over Wallens Kier
Sydligste vildtbanesten