Vis menu Søg

249 Aaremyre

Aaremyre - Tørvemose

Flagermus- og Tværdalen, Hammershøj og Rasmuse Bakken

Aaremye har i tidernes morgen fået sit navn ved, at der her på stedet har været en Myr, og at der ud af denne myr er kommet vand som fra en vandåre.

I en gammel Kirkebog har stedet haft betegnelsen Orre Myr, og det er ud fra et naturhistorisk synspunkt særdeles interessant, idet netop Orre er det svenske navn for en urfugl.
 
Statsskovfoged Valdemar Sejer har i sin bog Bornholms Fugle fra 1932 omtalt en udsætning af 7-8 urfugle fra Sverige sidst i 1890'erne i Almindingen, men nævner intet om, at han har vidnesbyrd om nogen tidligere forekomst her på øen.
 
Den lille bestand syntes at slå godt an, men tog så igen af antalsmæssigt på grund af fødemangel, manglende tyttebær, og på en klapjagt i 1910 var han selv vidne til, at den sidste urfugl, en gammel kok, blev skudt.
 
Krigen 1807-14 greb stærkt ind i tilstandene på Bornholm, ikke mindst i Almindingens rolige fremdrift under Skovrider Hans Rømer.
 
I "Borringholmernes Historiebog" fra 1935, skrevet af historikeren M K Zahrtmann, kan man i et større indlæg om Hans Rømer læse, at han i de dyre brændeår skaffede bornholmerne nogenlunde billigt brændsel ved bl.a. at sælge trækul af elletrunterne i tørvemoserne, og i 1815 påbegyndte han tørvegravning i Aaremyr.
 
Dette kan man fornemme på det kort, Rømers brodersøn A C Rømer tegnede i 1825-26, hvor der netop i Aaremyre er en signatur, der indikerer tørvegravning.
 
Tryk her og læs mere om dette kort fra 1825-26.
 
Idag er området ganske idyllisk med publikumsfaciliteter som stier, bænke, bålplads og toiletbygning. Men det er et resultat af en opstemning af vandet ved landevejen og derefter "bortskaffelse" gennem en utilstedelig dybt gravet grøft nord om Klemmekuld.
 
Virkningen som vandåre opstår ved, at vand fra de højereliggende klippepartier ad naturlige og sprængte løb ledes ned i den udgravede myr og videre ad grøften til Læsåens øvre løb gennem Koldekilde til Svenskebækken og videre ud i Ekkodalen og Læsåen.
 
Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik og Idrætsforening havde sidst i 1800-tallet sin opvisningsplads for gymnastik henlagt til Aaremyre og i 1893 blev også skydebanen etableret her.
 
I 1910 blev der etableret et telefonanlæg på skydebanen, og datidens master kan anes på Valdemar Myhres billede af mosen fra disse år.
 
I en lang årrække var den samlingssted for Bornholms skytter, måske især ved Ø-stævnet før krigen i juni 1939.
 
Under krigen måtte der ikke skydes på banen i Almindingen, men kort efter krigen i 1946 blev der skudt igen i Aaremyre. Herefter den blev flyttet til Andresemosen i Hareløkkerne. Tryk her og læs mere.
 
Skivegravene kan fortsat opleves i Avildhulsdalen og lidt i skjul "bag" nutidens rasteplads, medens datidens standplads i Aaremyres sydlige ende er helt tilgroet.
 
I Hotel Jomfrubjergets glansperiode havde Statsskovvæsenet etableret en vandresti rundt om Aaremye, angivet med mærket "Hvidt kors i dansk cocarde".
 
Markeringen er for længst blevet ædt af "tidens tand", men klippepartierne kan man fortsat opleve i al deres magt og vælde.
 
Efter at have passeret Kalvekæret umiddelbart NØ for Aaremyre kan man ad en en heftigt stigende sti nå frem til det 133 meter høje klippeparti, der fra tidernes morgen har været forsynet med to bænke: Forstrådens Bænk og Fruens Bænk. Tryk her og se placeringen.
 
Udsigt fra Forstrådens bænk i maj
Udsigten er formidabel mod syd over først den dybtliggende Avildshuledal, Aaremyres vandflade og videre til Jomfrubjerget, hvor hotellet indtil 1974 knejsede på sin egen klippeknajl.
 
Oppe i disse højder har man tidligere kunne spadserere ind i Tværdalen og videre gennem Flagermusdalen ud til Rokkestenen og Pukkekullekær, men det var dengang!
 
I dag gror klippepartierne til på sin egen charmerende og naturlige måde, og det er ikke mange mennesker, der i dag gør dette område af Almindingen et besøg!
 
Videre rundt om Aaremyr kommer men til endnu et udsigtspunkt, Røde Gavl, der viser hen til, at man fra denne 125 meter høje knajl har haft en ubrudt udsigt til den røde gavl på skovfogedestedet Koldekilde Hus, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet.
 
Endelig kan man, i dag godt nok med lidt besvær, bestige den ligeledes 128 meter høje Hammershøj, der har været et af besøgsstederne på Skovrider Steens nordtur, mærket med et hvidt kors i en dansk kokarde!, og hvis navn henviser til familien Hammer, men hvilken familie?
 
Hammershøjhøjder. Hammershøj rager højest op over Aaremyre
Samme bakke hed på et matrikelkort fra 1788 Rasmuse Bakken, dog uden nogen forklaring til, hvem denne Rasmus var! Men, stedet er noget højere end Jomfrubjergene og Hallebakken!
Stemmeværket, der regulerer vandstanden i Aaremyre
Bukkeblad i Aaremyre, farver kanten søen rundt helt hvid
Aare Myre på A C Rømers kort 1825-26
Urfugl. Foto: www.falknatur.se
Aaremyre 1910 med telefonledningsmaster ud til skivegrav
Aaremyre i 1930erne med skydeanlæg
Skivegrav
Skivegrav
Kalvekæret i bunden af en sprækkedal
Ur i Kalvekær-sprækkedalen
Skovkort 1978 med lokalitetsnavne og alder på bevoksninger
Flagermusdalen - fugtig og lettere uvejsom
Vandet gennem Flagermusdalen kommer fra Puggekullekær
Røde Gavl - udsigt "over mod" Koldekildehus