Vis menu Søg

248 Kongemindet

Kongemindet

Rytterknægten

Den danske grundlov blev indstiftet 5. juni 1849, og to år senere besøgte "grundlovens fader", Kong Frederik VII, Bornholm.
 
Han blev ledsaget af Grevinde Danner, hvis borgelige navn var Louise Rasmussen, og i kølvandet på dette besøg blev der rejst nogle anselige minder rundt om på øen.
 
Et af disse var Kongemindet, der blev bygget tæt på øens højeste punkt, Rytterknægten, 162 meter over havets overflade.
 
I årene efter kongebesøget indsamlede bornholmerne så mange penge, at man kunne bygge det 12,6 meter høje granittårn efter tegning af Arkitekt M G Bindesbøl, der også havde tegnet Thorvaldsens Museum.

Kongen og Grevinden vendte tilbage, og den 9. september 1856 kunne de indvie tårnet, og på pladen over indgangsdøren blev indprentet:

Til Erindring
om Hans Majestæt Kong Frederik den Syvendes
allerhøieste Nærværelse herpaa Øen
fra 8de til 16de Aug 1851
tilligemed høie Gemalinde
reiste Bornholmerne af undersaatlig Kjærlighed og
Hengivenhed denne bygning Aar 1855 og gav den navnet
Kongemindet
 
Efterhånden voksede Rømers forholdsvis nyplantede skov i vejret og spærrede for udsigten ud over øen. Der blev derfor i 1899 anbragt et jernstativ efter tegning af Arkitekt Th. Bindesbøll oven på tårnet, som derved blev 9 meter højere.
Ertholmene langt ude i nordøst
Står man oppe på tårnets udsigtsplatform har man også i dag en vid udsigt over øen, ja helt til Skåne og Ertholmene.
 
Man befinder sig rent faktisk 184 meter over havets overflade - det højeste sted med offentlig adgang i Danmark!
 
Det såkaldte "tyskertårn" skæmmede i årevis efter besættelsesns ophør Kongemindet og dets omgivelser.
 
Det 64 meter høje tårn rejstes i sommeren 1944, og et radioanlæg, et såkaldt "Richtfunksgerät", gjorde det muligt at kommunikere med lignende anlæg på Rügen.
 
2. juli 1959 kl. 1135! blev tårnet bragt til fald. Metallet blev skrottet, og det kraftige betonfundament hugget op og brokkerne lagt i skovens dybe hjulspor som fundament for Almindingens fortrinlige veje og stier.
 
Lokaliteten Rytterknægten har tilbage i tiden haft forskellige navne. Tidligste betegnelse var "Ryttere-kuul", Rytter Kull og Ryttara Knajt.
 
En "Kujll" er den gammelbornholmske betegnelse for en rundagtig top. I ældre tid kaldtes her på øen en høj sten, som lå uden for gårdens port, og som blev brugt af de ridende til at træde op på, når de skulle stige i sadlen, for "ejn rytaraknajt".
 
Sådan en afrundet klippeknold finder man fortsat i den sydlige ende af P-pladsen 50 meter fra Kongemindet.
 
Tårnet blev i 1882 taget med som station i den daværende GeneralstabsTrigonometriske net af fixpunkter. Læs mere om dette ved at trykke her.
 
Fra Kongemindets øverste platform kan man have helt fantastiske oplevelser, hvad angår solens op- og nedgang hen over året.
 
Således også på årets sidste morgen i 2011, da solen som en stor rund ildkugle brød horisonten i retning ad Dueodde.
Solopgang - set fra Kongemindet 311211 om morgenen
Det var også denne morgen nogle ægspind af grotteedderkoppen, Meta menardi, afslørede sig ved at hænge ned fra en af tårnets trappestene.
 
Ialt blev der fundet tre ægspind og en hel del voksne edderkopper, der må siges at have landets højest beliggende levested inde i dette "hule" Kongemindet.
 
Iagttagelsen denne sidste dag i 2011 var speciel ved, at netop Grotteedderkoppen blandt europæiske biologer med interesse for grotters dyreliv, såkaldte "speleologer" var udset til årets dyr i 2012. Tryk her og læs nærmere.
Cyklende gæster fra Polen besøger øens højeste bakke
Geodætisk Instituts højdepunkt
Tyskertårnet ved Kongemindet
Skiløje fører forbi Kongemindet om vinteren
Grotteedderkopspind i Kongemindet - landets højest beliggende forekomst
Grotteedderkoppen afventer et byttedyr