Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 255. Kongens vildtbane
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kronhjort forekom på Bornholm frem til 1785
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Pyramide-laebeloes i fortidens Hoejlyng
 
Vildtbanesten med C6-navnetraek
 
Vildtbanesten med Christian 6's navnetraek
 
Christian 6.s navnetræk
 
Vildtbanesten med Frederik 4.s navnetraek
 
Vildtbanesten ved Gamle Landevej i Segen
 
Vildtbanesten på Krakbakken vest for Dronningestenen
 
Daadyr i kornmark ved Vestermarie
 
Kronhjort hviler i graesset
 
 

Kongens vildtbane - Hjortevildt

UTM 0493325 / 6109313
 
Kongejagterne på Bornholm var tidligere meget omfattende.
 
I dag begrænser de sig til nogle få dage i maj, hvor Prinsgemalen sammen med sine nærmeste jagtvenner en tidlig morgen lægger til med kongeskibet Dannebrog i Rønne Havn og herefter sammen med Skovens folk tilbringer nogle morgener og aftener på pürsch efter øens mange råbukke.
 
En lys Bornholmerbuk
 
Tidligere var det kronhjorte, der blev jagtet, og det i rigt mål. I middelalderen betød jagten og vildtet således mere for hoffet end hugsten af træ og brænde.
 
Kronvildt blev ligeledes indfanget levende og overført til den ny anlagte Jægersborg Dyrehave, således i 1671 mere end 25 stykker.
 
Man mener, at det lyse vildt, der fra starten fandtes i Dyrehaven og senere bredte sig over hele Nordsjælland, netop stammer her fra øen.
 
At der har været meget kronvildt på øen vidner oplysninger fra 1684, da der blev nedlagt mere end 100 stykker til hoffets forsyning, og at man nogle år senere overvejede at bortskyde 400 dyr, da de i dårlige høstår spiste en stor del af høsten.
 
Den kongelige vildtbane i Almindingen blev i slutningen af 1600-tallet markeret med egepæle, men da træet med tiden rådnede, blev de i 1722 afløst af 16 stenpæle med Kong Frederik IVs navnetræk, og nogle få år senere med endnu flere påført Christian VIs monogram.
 
Denne historie om jagten i Kongens Alminding i middelalderen er beskrevet af Skovrider Tom Nielsen i bogen:"Jagt på Bornholm gennem tiderne" fra 1992.
 
På Hammers Kort fra 1746-50 er denne "Kongens Vild Bane" angivet med de 15 af 16 "Mærke Steen", som vist på nedenstående to udsnit.
 
"Kongens Vild Bane" strakte sig fra datidens Fose Dam i nord, nutidens Aasedam, og videre mod vest gennem Gamlemose, forbi Ravnekær til området vest for Lilleborg.
 
Herefter op over datidens Rytter Kuul og videre ned over Styrte Bakkerne til Wallens Kier og nutidens Ekkodal.
 
Mod øst blev "Kongens Vild Bane" afgrænset af Mærke Steene ved Basta Mose og Vogn Bierg for at slutte ved Lynggærdet ved nutidens Viskeled.
 
Kongens Vild Bane med Mærke Steen 1750
 
Kongens Vildtbane ved Rytterknægten
 
Begiver man sig i dag ud i området mellem Ravnebro og Pukkekulle Kær ad Jagtvej, kan man endnu se to bevarede vildtbanesten med inskription.
 
De er markeret med grønt O på ovenstående kort fra 1746-50.
 
Umiddelbart Syd for disse finder man i dag endnu en mulig vildtbanesten ved Den gamle Landevej.
 
På Hammers Kort er den afsat mellem "Seve Gængen" og "Trange Stie". I dag står den lidt hengemt i nogle Sølvgraner.
 
Som et levn fra middelalderen træffer man fortsat på den noget usædvanlige plante Pyramideformet Læbeløs langs veje i Kongens Vild Bane.
 
Tilbagevaerende vildtbanepaele
 
I 1785 blev den sidste kronhjort nedlagt, efter sigende på Hjortebakken i Bodilsker og få år senere også de sidste rådyr.
 
Rådyret blev ved en snedig list genindført i 1893, medens dådyr i slutningen af 1900-tallet er sluppet ud fra et par bornholmske hjortefarme og etableret større fritlevende bestande - såkaldte rudeler.
 
Alligevel har man endnu engang forsøgt sig med en indhegning til en rudel dådyr i de tidligere Poulsker og Bodilsker Plantager i Højlyngen. Tryk her og læs nærmere.
 
Kronhjorten, derimod lader fortsat vente på sig, hvad angår en fritlevende bestand som i datidens Kongens Vild Bane!
 

Siderne er bygget i en WEB123