198 Hjortebakken
Hjortebakken
Domarring
Hjortebakken har fået sit navn efter den hændelse, at øens sidste kronhjort blev skudt netop her på stedet.
Efter en indberetning til kongen om øens vildtbestand i 1755 var øens bestand af krondyr på ca. 100 dyr.
Kongen mistede interessen for at jage vildt på Bornholm, og i 1771 blev jagtretten forpagtet ud til den højestbydende. Hermed blev kronvildtets dødsdom reelt underskrevet.
I 1779 blev den sidste hind skudt og i 1785 den sidste hjort.
Inden da var 30 hjorte i 1671 blevet indfanget af Kongens Underjægermester sammen med 11 jægere og sendt til den dyrehave, Kong Christian den 5. havde anlagt i Nordsjælland.
Det siges, at det hvide kronvildt i Dyrehaven er direkte afkommere efter hvide bornholmske hinder!
På Hjortebakken finder man en samling på 10 større bautasten samt 9 mindre sten, der er anbragt i en kreds.
Sådanne kredse med bautastene kaldes en domarring, der her i landet kun kendes fra Bornholm. I Sverige er de almindelige.
Ved arkæologiske udgravninger af Domarringen på Hjortebakken fandt man brændte menneskeben, der tyder på, at der kan være tale om en gravplads fra yngre jernalder - for godt 1000 år siden!
Gårdenes rækkefølge i sognet
I en jordebog fra 1616 blev øens selvejergårde indordnet i en fast talrække.
Fra gammel tid fulgte gårdenes rækkefølge indenfor hvert sogn solens gang fra NØ og videre over Ø til S, V og NV. Populært sagt, blev gårdene nummergivet efter solens gang fra dens opgang ved Sankt Hans til dens nedgang.
I Bodilsker sogn har gården umiddelbart øst for Hjortebakken, der danner sognegrænse til Aaker, Skovgård, fået Selvejergård nummer 1, selv om den reelt ligger stik Vest for Bodils Kirke og ikke mod NØ!
I forhold til de øvrige bornholmske kirkesogne synes nummereringen i Bodilsker sogn at være noget anderledes, et forhold, der kunne skyldes uoversigtbart vejr på det tidspunkt, nummereringen blev foretaget.
I Vestermarie sogn, hvor noget lignende fandt sted, har man givet gårdene et fællesnavn: "Vingevænge", som betyder "uorden"!
