199 Hallebakken
Hallebakken
Katteslets Bakke
Øleå
Lyngvad Bro
Hallebakken har tidligere været et landskabselement, der har markeret sig monumentalt i lanskabet som en forbindelse mellem Højlyngen i Nord og Smålyngen i Syd.
Manifestationen af den Fennoskandiske Randzone er meget markant og midt i det hele har det ved nærmere undersøgelser vist sig, at granitten her er helt anderledes end den, der stod frem i Egeby længere mod vest og Højlyngen i øvrigt.
Geologen Tommy Jørgart har i en 186 sider stor forskningsrapport fra RUC: "Hallegård-granitten. Dens mineralogi, petrologi og sammenhæng med de andre bornholmske granitter og gnejser", 1982 gjort rede for de specielle geologiske forhold på Katteslets Bakke.
Katteslets Bakke er den sydligste manifestation af Døvredal, som slutter ved vejgennembruddet på Hallebakken.
På grund af sin værdi som en nationalt vigtig lokalitet for forståelsen af den bornholmske undergrunds opbygning er stedet beskrevet i bogen Geologisk Set Bornholm 1996, siderne 86-87. Tryk her og se bogen.
Som refereret fra bogen ses på Katteslet Bakke en særlig granittype, Hallegård Granit, samt grænsen mellem denne granit og svagt stribet, mørk bornholmsk Gnejs.
Hallegård Graniten er en lys rødlig, mellem- til grovkornet granit, der minder en del om Svaneke Granit, og stedvis indeholder store feldspatkorn og hobe af mørke mineraler.
Gnejsen på lokaliteten er finkornet og grålig og der ses kun en svag stribning.
Hallegård Granit og Gnejs har næsten samme mineralske sammensætning, og det formodes, at Hallegård Granit er dannet ved en opsmeltning af gnejsen, hvorved stribningen forsvandt.
Gnejsen på denne lokalitet repræsenterer da et mellemtrin, hvor kun en mindre del af gnejsen har været smeltet, og hvor strukturen er delvis bevaret.
Tryk her, og se en af Jørgarts skitser fra undersøgelserne.
Lokaliteten, hvor undersøgelserne foregik, er privat og vanskelig tilgængelig på grund af opvækst, men ved vejgennembruddet på A38 kan granitten fint studeres.
Vejgennembruddet markerer således den sydligste manifestation af Døvredal i landskabet, hvorefter den flader ud gennem Hallegård Skov længere mod syd. Tryk her og læs mere om Døvredal.
Overgangen mellem det "høje" nordbornholmske granitområde og det "lave" Sydbornholm følger i øvrigt den forkastningszone, der "går" fra Knudsker i vest til Halleklipperne i øst og altså også gennem dette landskab ved Hallebakken.
Læs mere om denne randzone ved at trykke her.
Første gang man i skriftlige beretninger hører om dette område var i "Landebogen" fra 1569, hvor der er en henvisning til lokaliteten "wid halle", og Store Hallegård blev i et Kirkeregnskab fra 1654 noteret beliggende "Ved Halle", og senere "På Hallene".
Lokalitetsnavne med former af "halle" er hyppige på Bornholm og betegner oftest horisontale klippeflader, der hæver sig over det omgivende terræn - ligesom man her finder i den senere navngivne "Katteslet Bakke".
Hildeshøj er en anden af lokaliteterne på hallene, og man mener, at navnet skyldes en tidligere kvindelig beboer ved navn "Hille".
Lyngvejen "kom ned" fra Poulsker sogns Højlyng forbi Hellig Hågen og videre mod syd vest for Hildeshøj og fortsatte over Lyngvadet i Øleåen, videre forbi Brandtsgård for at ende ved Sct. Pouls Kirke.
For at lette passagen af åen i regnfulde perioder blev der bygget en bro, Lyngvad Bro, der senere ved en forlægning af sognevejen er erstattet af en ny og bredere bro over Øleåen.
Et såkaldt spor i landskabet, som starter ved landevejen umiddelbart syd for Store Hallegård, fører forbi den gamle bro og videre ind i Hallegårdsskoven langs en ureguleret strækning af Øleåen med store såkaldte mæandrer.
Man passerer en "brøddegrav", en stensat grav, hvor man tidligere anbragte hør under vand, for at man lettere kunne udnytte plantens taver.
Senere kommer man på sin tur forbi "Kongeegen", et stateligt og vistnok ret gammelt egetræ.
Læs mere om dette og andre bornholmske egetræer ved at trykke her
