Vis menu Søg

197 Egeby Stubmølle

Egeby stubmølle

Egeby stubmølle var i drift indtil sidst i 1920'erne og blev i 1934 overtaget af Foreningen Bornholm. Læs mere om denne historie ved at trykke her.
 
Møllen blev opført i 1787 og først så sent som i 1964 blev den fredet.
 
De gamle kværnsten af nexøsandsten og rhinsksten samt fragmenter af tilbehøret til disse var bevaret i møllen.
 
I møllen er der under kværnen bevaret to planker, som viser sig at være udskåret af en gammel stenbjælke, som antages at være den oprindelige stenbjælke fra 1787.
 
Der blev i 1950'erne og 1960'erne sat en ny krydsfod og nye vinger på møllen, som dog måtte nedtages efter en stormskade i 1987.
 
Ved den seneste restaurering i 1999 er så meget som muligt af det oprindelige tømmer bevaret, medens krydsfod, beklædning og tag samt ås og vinger blev fornyet.
 
Blandt de tre bevarede stubmøller er Egeby den mest karakteristiske repræsentant for de bornholmske stubmøller.
 
Tidligere hørte der et møllerhus i bindingsværk til møllen.
 
Det er siden udskiftet med et nyt hus, der nu er udskilt fra møllen.
 
Ovennævnte oplysninger er at læse på en oplysningstavle ved møllen, som er er offentlig adgang til, men den er ikke åben.
 
Hvert år afholdes en "mølledag", hvor man kan få lov til at komme ind i møllen og se møllekværnen fungere som "i gamle dage".
Egeby i novembersol
I de seneste år har de bornholmske hestekastanjer fået sig en sygdom i form af et minérmøl, Kastanjeminérmøl, der som en invasiv art er kommet til landet.
 
Bladene på træerne i alléen fra hovedvejen A38 ned til møllen er således meget tidligt på sommeren blevet helt brune, og de falder af før andre hestekastanjer uden denne sygdom
Egeby Stubmølle 1926. Foto tilhører Foreningen Bornholm
Fremvisning af møllen på en "mølledag"
Møllens stub
Solens nedgang oplevet fra Egeby