194 Egeby-røser
Egeby røser
Begravelsesplads
Syd for Egeby med indkørsel fra Ølenevej ligger midt i landbrugslandet et fredet røsegravfelt.
Ialt 90 cirkulære røser og 8 skibsformede røser er der konstateret, og det er øens største røsegravfelt. Blot er opvækst til tider stærkt generende og slører røsernes konturer. Tryk her og se røsernes placering på arealet.
Arealet administreres af Naturstyrelsen, og optimalt ville det være en fordel for oplevelsen af fortidsminderne, at arealet fortsat afgræsses.
Sommeren 2016 var området imidlertid i tilgroning! Tryk her og se.
Røserne er opført af sten. De er anlagt fra ældre bronzealder frem til vikingetid, men er især almindelige i den yngre bronzealder og ældre jernalder (1100-300 f.v.t.).
Røserne er som gravform særlig knyttede til stenede og muldfattige områder og er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.
Omkring røserne er ofte anbragt en kreds af større sten. De er som regel runde, men der findes både firkantede og skibsformede røser.
Fundet af en skålsten i en af de skibsformede røser har sandsynliggjort deres alder til at være nogenlunde den samme som de yngste skibssætninger fra overgangen mellem yngre bronzealder - ældre jernalder, 700-300 før vor tidsregning.
På grund af manglende gødskning ud over den luftbårne finder man på arealet en del planter, der kan tilbageføres til den periode, da området var et sammenhængende lyngområde - Smålyngen.
Således kan man i det tidlige forår notere sig Mark-Frytle, Tidlig Dværgbunke samt Flipkrave og senere på sommeren Hedelyng.
Endnu er der ikke iagttaget Salep-Gøgeurt på feltet som på naboarealet Tauerne, men mon ikke også den findes på stedet?!
Til gengæld kunne Naturstyrelsens Tino Hjort Bjerregaard i juli 2016 ved en besigtigelse konstatere en ny planteart for Bornholm: Klatrende Lærkespore.
Det er en art, der vokser på brandpladser og lysninger i skove og krat, hvorfor den omfattende fældning af Enebær i 2008, tryk her, må kunne have fremmet denne plantearts krav til vokseplads.
Tilbage står blot, hvorledes den er kommet til øen? En pudsighed er, at det første fund af arten i Sverige forekom i en bevoksning af Brombær, der var indført til voksepladsen fra Sønderjylland!
Og netop Brombær har nu spredt sig over store arealer i rydningsfeltet!
