17 Skovly

Skovly

Gundbergs have

Kul og tegl

Villa Nova

Omkring 1850 var træerne i den nyplantede skov ved at gro til, men der blev fortsat gravet i jorden efter ler og kul. Ved Rævehuset, det senere Skovly-Gundbergs have, nær Blykobbeåen havde man anlagt et efter datidens forhold stort kul- og teglværk.

Tryk her og se en oversigt over hvilke aktiviteter, der forekom i området som samlet af lokalhistorikeren Kurt Marker.

Blykobbeåen blev omlagt og uddybet. Der blev bygget en dæmning over åen til opsamling af vand i en mølledam og en vandmølle skaffede energi til produktionen af kul og tegl.

Som det første sted på Bornholm blev der i 1854-55 anlagt 2 sporveje, som udgik fra teglværket. Den ene, der var over 1 km lang, førte til kulværket ved Sorthat Odde og videre til en lergrav på sydsiden af Bagås udløb, den nuværende Pyritsøen.

Den anden sporvej førte til udløbet af Blykobbe Å, hvor der blev anlagt en lille landingsbro af bolværk, hvorfra produkter til eksport blev udskibet - mere end 1 millioner mursten og 20.000 tønder kul om året.

Damplokomotivet var dog ikke kommet til øen endnu, så vognene blev trukket af et hesteforspand. Sporvejenes linjeføring kan stadigvæk ses flere steder i skovbunden.

Kort over "Skovly" i 1866, tegnet af Magnus Jespersen i 1866. Man bemærker det nedlagte teglværk, indrammet med rødt, den nedlagte dæmning samt den nedlagte vandmølle. Rævehuset synes også nedlagt, men endnu eksisterer et par bygninger, der har været grundlaget for nutidens Skovly

Industrieventyret varede kort, idet men i 1879 overtog en fisker og kulgraver stedet, og han startede den populære sejlads med robåde på den uddybede å.

Han hed Franz Otto Gundberg, og sammen med sin kone indrettede han et traktørsted, som nu har eksisteret i snart 140 år.

Lokalhistorikeren Kurt Marker har i skriftlige kilder samlet op på, hvem der har boet på stedet. Tryk her og læs nærmere.

Japansk Hestehov blev i følge Lektor Arne Larsen i 1921 som det første sted på Bornholm plantet ud i et anlæg ved Skovly.

Planten var hentet i en planteskole i Kolding, og fra Skovly er den nu, måske mest ved menneskets hjælp, spredt ud til det meste af Bornholm.

Således kan man i den tidlige sommer møde dens store blade, skræppeblade, adskillige steder på øen.

I 1905 fik stedet navnet Skovly, og som sådan husker bornholmerne i dag stedet ved Blykobbeåen med masser af minder om festlige begivenheder. Stedet er et yndet mål for turister, tryk her og læs.

Endnu finder man spor efter datidens industri i den vandfyldte grav ved Rævebroen, hvor en isfugl måske høres eller ses pile over vandet.

Området er især om vinteren besøgt af fugleinteresserede i håbet om enten at få et blik af isfuglen eller en vandstær. Tryk her og se, om der er set noget interessant indenfor de seneste 10 dage.

Blykobbeåens udløb over stranden tidligt på foråret

Og ved stranden er der i det tidlige forår en fin bevoksning af den noget ualmindelige Vår-Brandbæger.

Iøvrigt glemte vi helt at fortælle, at Blykobbeåen er en af øens største vandløb, og den har sit kildeområde i grusbakkerne mellem Årsballe og Klemensker - ligesom Kobbeåen og Bobbeåen, men de løber i den modsatte retning.

Og så er det i det tidlige efterår efter det første store regnskyl en festforestilling i alle åens større eller mindre fald at se en hærskare af havørreder søge op til åens mange gydepladser.

Ann Vibeke Knudsen har i sin serie af historier i Rønne Byarkiv mange referencer til Skovly i øvrigt, tryk her og læs mere.

Villa Nova

"Nordskoven" nord for Rønne har "al tid" været et særdeles besøgt område, også blandt botanikere. Således skrev Pastor Møller fra Vestermarie i Bornholmske Samlinger fra 1908 en længere redegørelse om "Nordskovens fortræffeligheder", tryk her og læs mere.

Ekskursioner med planteinteressered fra det øvrige land har tit aflagt besøg på stedet, således:

Dendrologisk Forening, ekskursion til Bornholm 22. og 23. august 1959

"Ved damperen blev vi modtaget af kgl. skovrider J. A. Nielsen og fhv. gårdejer Aksel Jensen, Raagelundsgaard, der ledsagede os på hele turen.

Første punkt var Blykobbe plantage omkring »Villa Nova«. Skovrideren gav nogle historiske oplysninger:

Staten overtog det 217 ha store flyvesandsareal 1819, og tilplantningen påbegyndtes under ledelse af sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen, der stod for den til sin død i 1835.

Hovedtræarten er Pinus silvestris (de ældste bestande er 130 år). Særlig i et enkelt af disse træer sås en meget imponerende, højtklatrende Lonicera periclymenum, der er almindelig i skoven. Betula verrucosa og B. pubescens er almindelige, også Prunus avium. Interessant var også afd. 10 med Pinus contorta og P. contorta latifolia (P. murrayana), begge 40 år, den førstnævnte en del hærget af Tortrix.

Nær ved »Villanova« stod en gruppe Acer circinnatum, 3 til måske 5 m høje, de formerer sig ved selvsåning"....

Når man kigger på Acer circinnatums - Vinløns oprindelige voksested i kystlandet ud til Stillehavet, kan man immervæk undre sig over, hvorfor der så er en mindre lokal bevoksning af arten her nord for Rønne!

Vinløns, Acer circinnatums, oprindelses sted på den anden side af jordkloden!

Også ved Villa Nova blev der plantet Tyttebær i forsøget på at skaffe Tjur en eksistensbetingelse på Bornholm, tryk her og læs mere, og umiddelbart syd for det tidligere traktørsted er der fortsat en større bevoksning i de tidligere klitter.

Alpe-Bispehue er en anden art, der har en meget begrænset udbredelse ved Villa Nova som et af de få steder i Danmark.

Ligeledes har skoven været hjemsted for et af de få eksemplarer af Finsk Røn her på øen, men det synes som om, at træet er fældet - i hvert fald vanskeligt at finde igen på sit gamle voksested!

Matrikelgrænser langs Blykobbeåen

De første matrikelkort over øens sogne blev udarbejdet i starten af 1800-tallet i forbindelse med samlingen af gårdenes jorder i samlede enheder.

For Nyker og Knudsker Strandmark foreligger de første matrikelkort i 1828, og der er i forbindelse med omlægningen af Blykobbeåen ved oprettelsen af Kul- og Teglværket også sket ændringer i sognegrænsen.

Rævebrosøen, her blev der i sin tid gravet store mængder ler

Skinne tracé i skoven nord for Blykobbeåen - her blev sten og rør fra teglværket ført til stranden for udførsel

Kullene blev i pramme transporteret ud ad Blykobbeåen

Ved den gamle lergrav ved Rævebroen er der fortsat en stor bestand af Japansk Hestehov

Japansk Hestehov blev plantet ud i Skovlys have i 1921

Blykobbeåen har været stemmet op for at skaffe vand til kul- og teglværk

Skovly har i generationer været ramme om fest- og mødevirksomhed

Vår-Brandbæger på stranden ved Blykobbeåens udløb

Voldsom vandføring i Blykobbeåen efter tøbrud - i 2015. Ellebyvej i Nyker

Vinløn - Acer circinnatum i skoven sydøst for Villa Nova

Alpe-Bispehue - Epimedium alpinum vokser i skoven ved Villa Nova som et af de få steder i Danmark

Tyttebær i en klitgryde syd for Villa Nova

Matrikelkort 1828, Original1 kort, med sognegrænsen mellem Nyker og Knudsker langs Blykobbeåens snoede forløb

Matrikelkort 1928 for Nyker Sogn efter udretningen af Blykobbeåen

Matrikelkort 1928 for Knudsker Sogn efter udretningen af Blykobbeåen