25 Kultippen - Kullatippan
Kultippen - Kullatippan
Pyrit
Da man under 2. verdenskrig fjernede ler og sand fra kullagene længere inde i landet i den nuværende Rubinsø, blev det læsset på tipvogne og kørt ud til stranden og deponeret her.
Selvom det nu er langt over 50 år siden, ligger arealet fortsat nærmest ørkenagtigt hen, kun gennemskåret af regnvandskløfter og -render.
Og midt på arealet er der en opstilling af tipvogne med informationstavler om denne historie under projekt "Det maritime Hasle".
Ikke en plante har fundet rodfæste på afrømningen, og det skyldes det meget sure miljø på grund af det store indhold af svovl i jorden.
Kun enkelte birketræer vokser forkrøblet på sandfladen, men det er tydeligt, at de har en rodforbindelse, der strækker sig ned til det tidligere jordlag under det afrømmede materiale.
Pyrit - Svovlkis - Narreguld
Går man en varm og solrig sommerdag hen over Kullatippan bemærker man de tusindvis af små skinnende guldglinsende korn. Det er mineralet Pyrit, der i bund og grund er årsag til hele misèren herude.
Pyrit eller Svovlkis kaldes også narreguld, og det er kemisk en Jerndisulfid FeS2.
Det forekommer mange steder i vore omgivelser, men her på Kullatippan stammer det fra de mange lag af brunkul, der aldrig siden dannelsen i Juratidens skove har været i kontakt med luftens ilt, før det blev gravet op fra dybet og ført her ud på Kullatippan.
Mange pyritimprægnerede sandklumper ligger spredt eksponerede på Kullatippans overflade, og tager man en sådan i hånden imponeres man af, hvor tung den føles i forhold til almindeligt sand eller granit for den sags skyld.
Pyrit har en massefylde på ca. 5, medens granit ligger på godt. 2.5!
En klump imprægneret sand blev en dag bragt hjem og lagt på et stykke komstadkalk på trappestenen under en tagrende, der tit løber over under regnvejr således, at sandklumpen både udsættes for vand og ilt!
En kemisk reaktion indtrådte meget hurtigt, og kalkstenen er blevet farvet ræverød af rust:
4FeS2 + 15O2 + 8H2O => 2Fe2O3 + 8H2SO4
Med andre ord:
Luftens ilt og regnvandet går i forbindelse med pyritten i sandklumpen, og der dannes rust og svovlsyre!
Og det er det sure miljø på grund af svovlsyren, der gør livsbetingelserne på Kullatippan umulige for planter, og derfor det måneagtige golde landskab med regnvandskløfter og golde sandflader.
Og kigger man godt efter, er alle sten på stranden for foden af Kullatippans kystskrænt ræverøde af rust som trappestenen derhjemme.
Men, hvad med svovlsyren?
Den er skyllet ud i Østersøen. Og sådan vil det fortsætte indtil al pyrit i Kullatippan er opløst.
Botanik på indersiden af Kullatippan
Medens der nærmest ikke er én grøn plante på Kullatippans flade, har det vist sig, at der på afrømningens skrænt ind mod land vokser flere mere usædvanlige plantearter.
Således Enblomstret Vintergrøn, Ensidig Vintergrøn og Lille Vintergrøn. Derudover kan man være heldig og støde på den klorofylløse Snylterod samt de mere kulturprægede Liguster, Taks og Lodret og Vandret (Cotoneaster horzontalis).
I nyere tid er der også indberettet et fund af orkideen Sværd-Skovlilje, men den er ikke bemærket i blomst de seneste år!
