
27 Hasle Glasværk
Hasle Glasværk
I 1846 fik en glashandler Grandjean kongelig bevilling til anlæg af et glasværk på Klemensker Strandmark til udnyttelse af øens kulforekomster.
Med grosserer Peter F. Heering som hovedfinancier stiftedes i 1847 et aktieselskab med dette formål for øje. Læs mere, tryk her.

Glashytten opførtes af bindingsværk, og driften begyndte i efteråret 1847 med 12 tyske glasmagere og nogle daglejere.
Men, det viste sig hurtigt, at de bornholmske kul ikke var egnede som brændsel i en glasovn.
40.000 flasker var sendt til København, men køberne var meget utilfredse med flaskernes kvalitet og returnerede store partier.
I efteråret 1848 var eventyret slut - men, måske kan du endnu være heldig for enden af Glasværksvej at finde et souvenir - i form af et stykke glas - til minde om glaseventyret på Klemensker Strandmark for over 150 år siden.