Sandflugtsskoven Rønne-Hasle

Årsagen til denne sandflugt lå først og fremmest i at der blev drevet kreaturer ud i klitterne og at der fra tid til anden blev åbnet nye udgravninger til indvinding af ler eller kul.

Der blev ansat en Sandflugtskommissær, Peder Dam Jespersen, med gode bornholmske aner, og han mente at dæmpningen skulle ske ved "fred og skovplantning".

Med denne holdning kom han til at udfordre den officielle sagkundskab, der havde foreslået at dæmpe klitterne ved plantning af hjelme og andre klitplanter.

Og han bragte sig selv i et skarpt modsætningsforhold til en del af den lokale befolkning og hans fjernelse af kreaturerne fra sandflugten gjorde, at han følte behov for at være bevæbnet, når han færdedes ude om natten for at holde sig de med knipler udrustede bønder fra livet.

"Taknemligt minde fra egnens beboere ved husmandskoner i Nyker".

Tillehøjene ligger i dag godt gemt væk i høj bøgeskov, men lå i middelalderen "frit fremme" i Strandmarken.

Hvad angår navnet "Tille", ja så hed det sådan i 1746-50, som anført på Hammers Kort, men senere er også navne som "Tuel Høye", "Thilehøye", "Tillebierg", "Kjilehøje" og "Tilahøje" blevet anvendt.

I det bornholmske sprog har man navneordet "Tilde", "Tijlle" som betyder et bræddeloft, men i hvilken sammenhæng dette skulle knyttes til seks bronzealderhøje i Strandmarken, er vanskeligt at forklare.

I øvrigt ligger højene i det tidligere Knudsker Sogn, og mindeobelisken er skænket af husmandskoner fra Nyker Sogn!

 

"Breaking News".

Første gang i historien, man stifter bekendtskab med navnet på Tillehøjene, er på Hammers Kort fra 1746-50.

Naturligvis kan der være forekommet en afskrivningsfejl, men på den kopi, jeg har til disposition, står der ved nøjere granskning imidlertid IKKE "Tille Hoÿe" men "Lille Höye", se ved at trykke her.

Så måske har man i Middelalderen skelnet mellem "Lillehøjene" på Strandmarken og "Storhøjene" længere inde i land på de dyrkede marker?

Kæmpesten

Går man på stranden fra Hvide Odde til Sorthat Odde møder man adskillige større vandreblokke, som er transporteret til området af isen for adskillige tusinde år siden.

Således møder man en stor og unavngivet sten i bækken mellem Villa Nova og havet.

Og på stranden ud for Rosmannegård finder man en større sten, der er benævnt Rosmannestenen.

 

GEUS har medtaget den i sin liste over de 100 største danske kæmpesten. Tryk her og læs mere.

 

Den er vurderet til at veje 45 tons og bestå af Bornholmsk Gnejs, altså en lokal ledeblok fra det høje Midtbornholm NØ for Sandflugtsskoven.