"På kysten fra Rønne mod nord kommer der jura lag til syne ved Nebbe Odde - tidligere også kaldt Galge Odde. Her træder navnlig Lerjernsten frem, og denne er vel ved sin større modstandsevne årsagen til dannelsen af odden på dette sted.
I denne aflejring har man allerede for lang tid siden fundet planteforsteninger, navnlig bregneblade og frugter eller frø, som man henførte til Cykadeerne og kaldte Carpolithus".
Dette kunne man læse i en geologisk beskrivelse af Bornholm i 1916, og stedet var frem til 2. verdenskrig et yndet mål for datidens geologer, og der findes i dag i geologiske samlinger på øen og ovre en stor repræsentation af præparater, netop herfra.
Men, alt ændrede sig efter bombardementet af Rønne i maj 1945. For en lokal bygmester havde udvalgt sig skrænterne på odden til at deponere murbrokker fra de sønderbombede huse og gader i flere meter tykke lag ovenpå de geologiske profiler.
Stranden mellem Nebbe Odde og Hvide Odde har tidligere været særdeles søgt af den lokale befolkning i Rønne Nord, og som sådan har adgangen været fri efter bestemmelserne i Naturfredningsloven af 7. maj 1937.
En af de lokale lodsejere følte på et tidspunkt behov for at spærre stranden af til eget brug, og det reagerede lokalbefolkningen naturligvis imod.
I 1966 indstillede Fredningsplanudvalget til Fredningsnævnet, at stranden blev fredet således, at befolkningen fortsat kunne gå og opholde sig på den.
Sagen tog sin tid at få gennemført, 9 år senere, i oktober 1975 blev der afholdt et besigtigelsesmøde, tryk her og læs mere om dette, og den 13. april 1976 afsagde fredningsnævnet for Bornholms amts fredningskreds kendelse således, at
Den del af ejendommenes matr. 15a, 15c, 15g, 15h, 15p, 16a, 16c,16m, 17a, 17e, 17g, 17h, 17n, 17o, 18d, 18k, 18l, 18o, 18p, 18q, 18v og 18y Rønne købstads markjorder med tilhørende umatrikulerede strandarealer, der til enhver tid er beliggende søværts kystskræntens overkant, og som består af skræntareal og strandbred - dog mindst de på vedhæftede kort indtegnede arealer - fredes således, at ændringer i den bestående tilstand ikke må finde sted...
Videre hedder det:
Efter indhentet tilladelse fra fredningsnævnet kan der på de fredede arealer foretages sådanne foranstaltninger, som er påkrævet til beskyttelse af ejendommene mod haverosion.
Ved udbygningen af kyststrækningen med parcelhuse helt ud til kanten af skrænten har de lokale grundejere imidlertid i voldsom grad plastret stranden til med beton og marksten, således, at det i dag IKKE er muligt som tidligere at gå turen fra Rønne langs kysten og videre ud til Hvide Odde.
Det startede med, at en af lodsejerne bøjede fredningens ordlyd med at sætte en række marksten på stranden for foden af skrænten.
Men, man kæmpede mod de højere magter og forhindrede stranden i at blive fodret med naturligt erosionsmateriale fra kystsskrænten.
I afmagt er man skredet til en nedbrydning af sandstranden ved en uskøn udsmidning af mark- og brudsten for at sikre de alt for yderligt liggende parcelhuse.
Og disse forhold synes helt klart at være sket uden hensyntagen til fredningens hensigt og ordlyd.
Denne måde at skænde en af øens femstjernede nationalt vigtige geologiske lokaliteter har intet at gøre med såkaldt kystsikring, men har kun til formål at sikre udsættelsen af en nedskridning af den skrænt, de ovenliggende bebyggelser og befæstede anlæg er lagt på - for tæt på skrænten - altså en form for boligsikring!
Da kyststrækningen i dag synes ikke at være i harmoni med formålet med ovennævnte fredningsdeklaration, bør de ansvarlige myndigheder tage fat på at sikre, at der igen bliver skabt ordnede forhold på denne kyststrækning.
Og man kunne foreslå, at alle geologiske værdifulde klinter, som fremstod eksponerede før 1940 blev genskabt ved at alle tilførte mark- og brudsten blev fjernet fra stranden.
Hvide Odde-rev
I begyndelsen af 1900-tallet blev der hentet en større mængde sten fra Hvide Odde-revet til brug for opfyld i Rønne Havn - nu kunne de omtalte sten fra Nebbe Odde-bugten blive bragt ud på det nedbrudte rev som en form for naturgenopretning.